Læsser
 

Yoga – Mexico

  • yoga
Kategori
Kulturprofilfag 2022

Er du interesseret i udforske Yoga og mindfulness? Så er Yoga Lifestyle noget for dig.

”The present moment is filled with joy and happiness. If you are attentive, you will see it.” Thich Nhat Hahn (1992)

 

Rejsen

    Profilfagsrejsen er en tur til et Yoga retreat eller lignende, hvor vi får lov til at fordybe os i yogaens verden. Rejsen går til Mexico denne gang. Det vigtigste er, at du er åben, nysgerrig og klar på at udfordre dig selv.

    Det følgende fremlægges som muligheder og er altså noget, vi måske skal opleve i Mexico:

    På rejsen vil eleverne opleve delstaterne Yacatán og Quintana Roo på Yucatan-halvøen ved Den Mexicanske Golf og Caribien. Vi skal opleve Kukulkan-pyramiden, mayatemplet ved det arkæologiske sted Chichen Itza, skolebesøg i Merida, cenoter og meget, meget mere.  

    Formålet med rejsen er at udvikle, flytte personlige grænser og danne os gennem oplevelser fra den fremmede kultur.  

    Der er første gang, Ranum Efterskole College rejser til Mexico, derfor vil eleverne også selv få mulighed for at komme med gode ideer til steder, som de mener bør opleves på rejsen. 

     

    Undervisning

    Yogabølgen har for alvor ramt Danmark og er blevet en meget populær træningsform eller sideaktivitet til andre former for idræt. Der vil i dette profilfag være et stort fokus på de fysiske stillinger, alignment og dybe stræk, men vi vil også fordybe os i selve yogatraditionen og opnå et indblik i hvad fx mudra, pranayama og chakraer er for nogle størrelser. Yoga er meget omfavnende, og trods et fokus på hatha og vinyasa, så vil elementer fra yin, restorativ og asthanga yoga også indgå, bl.a. lærer du måske at stå i en hovedstand!

    Vores fokus vil være på at fordybe os i os selv og skabe gode rutiner, som du kan bruge fremadrettet i dit liv.

    Ofte er det svært for os at se indad og komme ned i tempo i en travl hverdag, men yoga har en positiv indflydelse på vores liv og kan hjælpe os til at leve mere i nuet. Gennem meditation, åndedrætsteknikker og fysisk udfordrende stillinger, vil du opleve et større mentalt overskud, en stærkere krop i bedre balance, mindre stress og større nærvær.

     

    Corona: Restriktioner, regler mm.

    Fra https://mexico.um.dk/rejse-og-ophold/nycoronavirus-covid19:

    Mexico har ikke indført indrejserestriktioner. Det betyder at danske statsborgere, udlændinge med fast bopæl i Danmark og erhvervsrejsende frit kan rejse ind i Mexico, uanset hvilket land i verden de indrejser fra.

    Der er fly til Mexico både fra USA og Europa. Det er vigtigt, at passagerer der skal mellemlande i et andet land kontakter ambassaden i det pågældende land eller deres flyselskab for spørgsmål om indrejserestriktioner ved transit.

    Landegrænserne mellem Mexico og USA er i november 2021 genåbnet for fuldt vaccineret personer.

    For indrejse med fly til Mexico skal alle passagerer oprette en bruger og udfylde følgende sundhedsskema tidligst 12 timer inden afrejsetidspunktet. Det er gratis at udfylde skemaet, og man bør kun gøre det via den officielle hjemmeside i linket ovenfor.

    Karantæne- og testregler

    Mexico har ikke indført of¨ficielle regler om karantæne, vaccine eller test ved indrejse til landet.

    Det anbefales dog, at du selv går i 10 dages selvkarantæne, hvis du oplever symptomer på COVID-19. Læs mere om anbefalingerne om selvisolation på coronasmitte.dk.

    Coronapas

    Da Mexico ikke har indført indrejserestriktioner, så er der ikke behov for at anvende det danske coronapas.

    Læs mere om coronapasset på coronasmitte.dk.

    Interne rejserestriktioner

    Mexico har ikke indført rejserestriktioner internt i landet og indenrigstransport (flyvning og busruter) fortsætter med normal kapacitet.

    Transitmuligheder

    Det er muligt at rejse i transit gennem Mexico.

     

    Undervisere

    Louise Højen Frost
    lh@ranumefterskole.dk

     

    Vilkår og økonomi

    Egenbetaling: 8.100 DKK.

    Lommepenge anbefalet 1.000,- kr.

     

    WEBSHOP

     

     

    da_DKDanish