Japan, Tokyo – kultur, natur og ungdom

I kulturfaget Japan venter der et møde med “Solens rige” – det fascinerende land, der lever i kontrasten mellem højteknologi og traditionsbundne skikke og dyder.
Vi skal klædes bedst muligt på til at indgå i den japanske ungdomskultur og traditionernes faste greb i Japan, hvor der er stor blanding mellem traditioner og hurtige teknologiske udvikling.
Selve undervisningen vil have fokus på Japans religion, historie og kultur, hertil hvordan man opfører sig som en ordentlig turist. Vi vil også lære enkelte men vigtige sætninger på japansk. Men vi dykker også ned i de kreative kompetencer, hvor der arbejdes med forskellige emner, inden for Japan. Vi skal fx arbejde med Manga, hvor der undervises i at tegne – hertil måske lidt animation. Vi skal arbejde med den japanske madkultur, hvor vi skal prøve at lave nogle traditionelle retter fra Japan. Vi skal prøve origami, altså kunsten i at folde papir. Og der vil blive trænet kampsport i de forskellige japanske kampsports.
Vi spreder emnet ud på småt og stort. Der vil på faget være plads til mange forskellige personligheder, både dem som er interesseret i Japansk kultur, religion og historie, samt dem som har en hobby indenfor den kendte Manga og Anime – verden eller interessen for deres kampsports.
Derudover arbejder vi med vores 3 valgte UN-Goals, som er nr. 4, 5 og 14. Her skal vi sammenligne vores uddannelsessystem med deres. Vores fremskridt for ligestilling i forhold til deres. Og vores forhold til fiskeri og regler, for at beskytte havets biodiversitet.
Selve rejsen går gennem regionerne Shikoku, Chugoku og Kinki. Dette betyder vi vil besøge Hiroshima, den gamle hovedstad Kyoto og den 3. største by Osaka
Vi kommer fx omkring templer og kejserpaladser, til the-ceremoni, japansk traditionel onsen og direkte i øjenhøjde med en japansk skoleklasse, hvor vi skal udveksle fremtidsdrømme, skolekultur, muligheder og trends for jævnaldrende japanere. Hertil er der også Meet the Locals-opgaven. Hvor eleverne skal interviewe de lokale.
Er du vild med Japan og den fascinerende kultur – eller har du lyst til at blive det – så tag med og få en unik rejse med inspiration til resten af livet!
Når vi kommer tilbage fra rejsen, arbejder vi med en præsentation, hvor eleverne kommer med deres egne højdepunkter fra undervisningen og selve rejsen (Hertil er det godt at have taget billeder i unv. og på turen). Der vil også blive færdiggjort og vist elevernes interviews, samt en afslutning på vores UN-goals.
Til eleverne er der en stor forventning om, at vise sig fra sin bedste side og forstå at man er gæst i et andet land, så man respekterer hvordan de gør tingene. Vi kommer til at møde nye mennesker, hvor man skal være åben for at turde stille spørgsmål og engagere sig i nye bekendtskaber. Derudover skal de være med på at der vil blive lange gåture/vandring. I Japan har man stor respekt for de ældre, så det regner vi også med at eleverne kan udvise på turen.
Egenbetaling på rejsen vil være 15.000 kr.
Visum er inkluderet.
Lommepenge anbefalet 1.000 kr.
![]() |
| Thea Mathieu tm@ranumefterskole.dk |