På Coral Restoration lærer man at arbejde med et koralrevs økosystem. Man lærer om koraller, og hvordan man kan gro koraller under de optimale betingelser. Man lærer om hvilke fisk der skal være til stede for at have et sundt koralrev. Undervisningen veksler mellem at arbejde i klasserum, og i skolens korallaboratorie, der bl.a. rummer et 3.500 liter akvarie til koraldyrkning.

 

I forbindelse med rejsen lærer man at dykke, hvilket åbner op for en masse spændende oplevelser under vand, og gør at vi kan komme ud og studere koralrevene i havet. Efter at have taget dykkercertifikat, vil vi blandt andet arbejde med at indsamle data og lave målinger på dykkene, så vi kan lære mere om koralrevene. Udover det får vi en masse fede oplevelser med dykning, på et af verdens bedste dykkersteder, Egypten. Her bor vi på store både sammen, og er ude på havet hele ugen. Det giver masser af tid til fællesskab og tid i vandet med dykkerudstyr.

Sikkerhed i forbindelse med vandsportsaktiviteter

På Ranum Efterskole prioriterer vi at alle vandsportsaktiviteter foregår under størst mulig hensyntagen til elevernes sikkerhed. Alle elever og ansatte med tilknytning til dykning er således bekendt med og følger nedenstående søsikkerhedsinstruks for dykkeraktiviteter.

Gå til søsikkerhedsinstrukser

Vilkår og egenbetaling

Vilkår: Vaccinationer Det er jeres ansvar, at jeres søn/datter er vaccineret til rejserne. Vi vil give besked om, hvilke vaccinationer der er nødvendig for den pågældende rejse. Pas skal være gyldigt et 1/2 år efter hjemkomst.
Vi har stor opmærksomhed omkring sikkerheden på kurset i dykning, og I kan læse mere herom på sikkerhedsinstrukserne.

Egenbetaling 3. periode: Ca. 8.700 kr.

 

da_DKDanish