Juleelevfest, sne, tur til Aarhus & koncert på skolen

Kære læser,

Vi er nu ved at nærme os juleferien, hvor eleverne siger glædelig jul til deres venner på efterskolen, og suser hjem mod familierne. Men inden da skal vi tage et lille kig på denne uges højdepunkter, hvor eleverne har deltaget i årets anden elevfest, været afsted på tur til Aarhus og blevet underholdt med spændende koncert på skolen. Og så har vi haft besøg af Lasse Kvist, der lavede hypnoseshow for eleverne. Indled din weekend med hyggelig læsning fra ugens nyhedsbrev og dyk ned i Ranums unikke efterskoleliv lige her!

Husk at du allerede nu kan tilmelde dig Efterskolernes Aften! Vi håber at vi ses! Tilmeld dig her!

God fornøjelse!

Juleelevfest

Årets anden elevfest blev fejret i julesweatere og nissehuer. Tusind tak til alle de frivillige forældre fra forældrerådet, der fik arrangeret og sat sådan en fantastisk fest op på benene! Og mange tak til alle de deltagende elever, som støttede op om, at skabe en mindeværdig samt inkluderende aften for alle. Hold øje med SkolePlan, hvor forældrerådet vil annoncere spændende detaljer omhandlende kommende elevfester, næste år!

Festen foregår uden for skolens regi og er arrangeret af forældrene.

Sne over Ranum

December blev indledt med store bunker af sne over Ranum. Vores elev Mads formåede, at tage billeder af sneen, inden den smeltede og medens den var flottest:

9.klasserne på tur til Aarhus

9. klasserne var i dag på tur til Aarhus i forbindelse med et forløb om Romantikken og Det Moderne Gennembrud. Vi besøgte ARoS, hvor vi fik en guidet rundtur i malerier fra perioden. Der var efterfølgende også tid til, at se nogle af de andre udstillinger og gå en tur i regnbuen. Efter ARoS var vi i Den Gamle By. Eleverne fik tid på egen hånd til, at gå rundt i den julepyntede by, hvor vi fik taget et fællesbillede foran det store juletræ.

Life of a Busker koncert

Den 11. december fik vi besøg af det danske musikalske par Life of a Busker, der selv skriver og synger sange på gaderne rundt omkring i verden. Tusind tak for en fantastisk koncert!

“Vores musik er intim og personlig pop, der berører temaer som kærlighed, ensomhed, udfordringer med mental sundhed og følelsen af ikke at høre til, samtidig med at den trækker inspiration fra de oplevelser, vi har haft, og forhold, som vi har opbygget med andre mennesker verden over.”

Danse opvisning

Fredag startede ud med den traditionelle assembly, hvor en gruppe elever havde forberedt den sejeste danseopvisning! Tusind tak for showet!


Forstanderens klumme

Musikken og Magien lagde sig over Ranum i denne uge og eleverne blev bogstaveligt talt hypnotiserede, da der for første gang var hypnose-show på skolen onsdag aften.

Showet var et elev-forslag og det var lige så forførende og betagende som de havde drømt om.

Det har også været ugen efter den 2. elevfest var arrangeret af det frivillige forældreråd og eleverne. Det blev efter de afledte historier en rigtig god ”julefest” og de glæder sig allerede til den næste elevfest den 1. marts.

I denne weekend, har vi fokus på sundhed og trivsel, og eleverne kan vælge rigtig mange aktiviteter eller bare at hygge sig sammen. Mandag er der TEBO fremlæggelser hele dagen i 10. årgang inden vi fylder hele Ranum Kirke med festklædte og glade elever. Efter juleafslutningen i kirken starter det store julebal i Multihuset med julemiddag, julevals, sange og optræden. Aftenen slutter med et brag af et festfyrværkeri, så vi får taget godt afsked med 2023 og kan se mod stjernerne ind i 2024. Tirsdag gør vi hele skolen og alle værelser julerent, og så danser vi omkring livstræet i skolegården, efter at lærerne har opført det klassiske Ranum krybbespil. Alle drager på juleferie fra kl. 14.30 og så glæder vi os til at se eleverne igen den 2. januar efter kl. 18.00. Rigtig god juletid til jer alle.

God weekend,

Olav Storm.

Det sker

16.12 Healthy Living Weekend

18.12 Julebal & OSO fremlæggelser

10.01.2024 Efterskolernes Aften

20.12.23-02.01.24 Juleferie

Besøg Ranum til Efterskolernes Aften

Oplev vores unikke efterskole, hvor læring og fællesskab går hånd i hånd den 10. januar 2024 kl. 18-21 til Efterskolernes Aften. Tag del i en personlig rundvisning, ledet af vores dedikerede elever, der guider jer gennem vores moderne faciliteter. Mød vores engagerede lærere, stil spørgsmål og få indblik i vores dynamiske læringsmiljø, der styrker og udfordrer vores elever.

Sæt kryds i kalenderen den 10. januar 2024 og tilmeld dig Efterskolernes Aften lige her!

Du kan orientere dig i programmet over Efterskolernes Aften nedenfor. Vi glæder os til at møde jer og dele vores passion for Ranum Efterskole College.

Tak for denne gang!

Venlig hilsen alle os på,

Ranum Efterskole College



da_DKDanish