Læsser
 
Newsletter 291021

Profilfagsrejser, Halloween & elevfest

Kære læser

Så er vi tilbage med et overblik over de seneste ugers efterskoleliv. Vi har både været på profilfagsrejser, holdt efterårsferie og endelig en dejlig opstart herefter. Det er skønt at være tilbage, og vi har rigtig meget at fortælle om og vise alle jer, der følger med. Så lad os komme i gang, så vi kan få sendt eleverne til en rigtig god elevfest i Haverslev i aften.

Vi starter selvfølgelig med et tilbageblik på profilfagsrejserne. God læstlyst!

Profilfagsrejser var et kæmpe hit!

Det lykkedes at komme afsted på alle rejser og at få alle med hjem uden at der har været tilfælde af Corona eller alvorlige ulykker eller episoder på nogen profilfagsrejser. Det forlyder fra de forskellige rejsehold, at det har været en fornøjelse af rejse med de unge! Det er tydeligt at mærke, at der har været en lettelse og –taknemmelighed for at det lykkedes at komme ud i verden. I kan læse om de mange rejser på https://www.ranumefterskole.dk/udforskverden


Eller på de forskellige Profilfag facebooksider. I de kommende uger er der efterbearbejdning af rejserne og vi opfordre eleverne til at deltage i den store Foto, video, artikel og podcast konkurrence, hvor der er særdeles flotte præmier i flere kategorier.

NB: For nogle af profilfagene gælder det, at billederne ligger i Facebook gruppen “Ranum Efterskole College 21-22”.

Hvis du gerne vil se et samlet overblik over billederne fra profilfagsrejserne, kan du enten vælge at gå ind på Facebooksiderne, som er linket ovenfor, besøge  https://www.ranumefterskole.dk/udforskverden eller vores Flick side, hvor vi har samlet alle billeder – det er lidt mere overskueligt

Gys og jump scares i Næsby

Vi elsker højtider, og til Halloween er det blevet en stor tradition, at vi laver et såkaldt Haunted House. Det bæres af en håndfuld lærere, som hvert år nærmest formår at gøre oplevelsen vildere og vildere – mere og mere uhyggelig.

Torsdag aften blev eleverne sendt til Næsby i busser, og de anede ikke, hvad der ventede dem. Kun at de skulle en tur ud i den gamle produktionsskole, som var omdannet til et gammelt hospital. Kulisserne var i den grad levende, og det var umuligt at forudsige, hvad der var lige rundt om hjørnet, der kunne skræmme dem.

Se selv billederne og vurdér den uhyggelig oplevelse!

Se alle billederne her: Halloween Haunted House

Halloween: Vi skar 125 (plus det løse) græskar

Flere kontaktgrupper og forskellige hold har skåret græskar til den helt store guldmedalje, så der nu står 125 græskar rundt omkring og pynter. De er både kreative og uhyggelige – så det må siges at være godkendt!

Det var alt fra en dejlig uge efter en lige så dejlig efterårsferie. Vi håber, vores elever får en fantastisk og uforglemmelig elevfest i aften, og ønsker held og lykke til alle – specielt de ca. 50 frivillige forældre, der er med til at få festen til at flyve.

Rigtig god weekend fra alle os på

Ranum Efterskole College



da_DKDanish