Nyhedsbrev med efterskoleliv

Vilsted Sø Løb, Hjemme Hos & Koncert

Kære læser

Hver eneste uge på Ranum er fyldt med de skønneste efterskoleaktiviteter, og det er noget af det aller bedste ved efterskolelivet. Ugen, vi er på vej ud af, er ikke nogen undtagelse.

Vi er allerede næsten fire uger inde i skoleåret, men det føles næsten som om, vi har været gang i flere måneder. Oplevelserne står i kø, og de gør fællesskabets fundament stærkere og stærkere, for hver uge der går. Hvis det passer, at et efterskoleår svarer til syv menneskeår, så er det måske heller ikke så mærkeligt, fordi vi så teoretisk set er 28 uger inde i skoleåret.

Vi har en skøn efterskoleuge bag os – og en spændende weekend med vandsport og aktiviteter foran os, hvor rigtig mange elever deltager.

Først skal vi en tur tilbage til sidste weekend, hvor der var familiedag og Vilsted Sø Løb.

God læselyst!

Familieweekend: Nepal bingo og familiehygge

I fredags var der stor opbakning til vores årlige Nepal bingo. Familie og forskellige virksomheder havde doneret gaver, som selvfølgelig kunne vindes ved deltagelse, og alt der blev samlet ind, sendes til vores støtteprojekter og/eller venskabsskoler i Nepal.

Derudover var der børneklub i Svederen, film i biografen og en giga-hoppepude foran Seminariehuset.

Sammen endte vi med at indsamle 5.020 kr., og det er vi både stolte af og meget taknemmelige for.

Tusinde tak for besøget til familie, venner og andre besøgende – I har været med til at gøre en stor forskel for nogen, der har hårdt brug for al den hjælp, vi kan samle.

Vilsted Sø Løb: Danmarks smukkeste søløb

Danmarks smukkeste søløb er ikke en overdrivelse – og slet ikke på en dag som i lørdags.

Se hele albummet på Facebook (klik her)

Vi betragter Vilsted Sø som vores baghave, og den bruges hele året til forskellige aktiviteter. Og så kan udgør den selvfølgelig rammerne for et fantastisk fællesløb – Nemlig Vilted Sø Løb. Uanset om eleverne vælger at gå eller løbe, så er det en hyggelig dag, hvor vi er aktive sammen,

Der var hele 1047 deltagere fra Ranum Efterskole College – både familie og elever – og hvis du var med, kan du finde din placering her: Vilsted Sø Løb placeringer (klik her)

Her er et overblik over de hurtigste løbere (elever) fra Ranum.

4,6 km løbetur

Drenge

  1. Elias Høst Reeve – 19:43
  2. Levin Jaz Luca Thomas – 20:56
  3. Tobias Høgsberg – 21:01

Piger

  1. Laura Søndergaard – 21:43
  2. Freja Jin – 23:37
  3. Rebecca Begborg – 25:44

13 km løbetur

Piger

  1. Kirstine Høstgaard – 1:07:09
  2. María Reynoso Mazoy – 2:04:12
  3. Clara Nielsen – 2:04:13

Drenge

  1. Hjalte Sander – 1:11:16
  2. Benjamin Fischer-Henrichsen – 1:51:07
  3. Asbjørn Riis – 1:51:08

Hurtigste lærer på 13 km. distancen var ikke overraskende Anders Kronholt med tiden 55:22.

Hjemme hos: En dag i kontaktgruppens tegn

Eleverne er altid nysgerrige og spændte på at komme hjem til deres kontaktgruppelærer. Og så er det selvfølgelig en hyggelig tur – måske væk fra skolen, hvor man møder hinanden på en anden måde. Det bringer de små fællesskaber tættere, og vi værdsætter nærværet, som Hjemme Hos giver os.

Se alle billederne fra Hjemme Hos på Facebook (klik her)

Koncert: Life of a busker

Vi inviterede til hyggelig koncert i festsalen med Life of a Busker, og som de selv skriver er de “… two Danes who busk through the world🎶🌍”.

De kan følges her: Life Of A Busker på Instagram

Og du kan læse og høre mere om dem her: https://lifeofabusker.dk/

Profilfag: Ugen i billeder

Efterskolernes Dag er søndag d. 26. september

Efterskolernes Dag er lige rundt om hjørnet, og der er sikkert rigtig mange, der læser med her, der ved, hvad dagen handler om. For første gang er rollerne nu byttet, så det er eleverne, der stolt viser efterskolen for alle de interesserede unge, der besøger Ranum på dagen. Det er en vigtig dag for os alle sammen på Ranum, og eleverne er de bedste ambassadører, vi overhovedet kan forestille os. Derfor viser eleverne rundt og fortæller om efterskolelivet på Efterskolernes Dag, og nu er det pludselig dem, der er eksperter og kan svare på spørgsmål fra dem, der overvejer et år på efterskole.

Hvis du kender et ungt menneske, der fortjener et uforglemmeligt efterskoleår, så send dem endelig forbi siden her: https://www.ranumefterskole.dk/efterskolernesdag/

I weekenden er der Vandsportsweekend, hvor en masse elever bliver på skolen og prøver de forskellige profilfag, der har med vand at gøre.

Tak fordi du læser med og følger efterskolelivet på Ranum.

De bedste hilsner fra alle os på

Ranum Efterskole College



da_DKDanish