Vi lærer at sejle på Limfjorden. Her sejler vi tursejlads, træner kapsejlads og tager på P1-sejladstogt til Middelhavet. I efteråret er vi som regel i Kroatien (Profilfag 1), og i forsommeren er vi i Grækenland (Profilfag 3). Begge steder er fantastiske sejladsområder med mange øer at udforske.
Gennem profilfaget lærer eleverne at sejle og navigere, og de har mulighed for at tage et duelighedsbevis i løbet af vinteren, så de kan få papir på deres færdigheder. Noget af det bedste ved sejlads på Ranum Efterskole er oplevelsen af at sejle i egne både med nye venner, hvor man lærer at arbejde som et hold – og for nogle også at lede det.
Sejladsen starter i Danmark, hvor temperaturen er ideel, og slutter med et togt til Kroatien. Her vil erfarne skippere introducere eleverne til tursejlads samt kroatisk historie og kultur. Vi besøger Krka Nationalpark og nogle af Dalmatiens fineste øer og byer – hvis altså vejr og vind tillader det. Sejladsen i efteråret har fokus på både praktisk sejlads i skolens elleve Aira 22-fods både, teori i navigation, sikkerhed og samarbejde ombord samt planlægning af sejladstogter.
Praktisk sømandskab dækker blandt andet trimning af sejl, styring efter kompas, GPS-navigation, knob samt havne- og ankermanøvrer. Vi øver os i det, der skal til for at bestå den praktiske del af duelighedsbeviset, og hvis man gennemfører og består teoriundervisningen i løbet af vinteren, kan man gå op til den praktiske prøve i forsommeren. På den måde kan eleverne opnå et samlet duelighedsbevis. Et vigtigt element i sejlads er samarbejde og kommunikation i besætningen, og derfor arbejder vi med at sammensætte besætninger, der supplerer og styrker hinanden.
Første periode: Her går turen som regel til Kroatien. I denne periode kan vi komme på vandet fra start.
Tredje periode: Her går turen som regel til Grækenland. I denne periode starter vi med undervisning i teori, og efterhånden som vejret bliver varmere sejler er vi på Limfjorden.
Drømmer du om at udforske verden, og det store blå ocean? Kan du se dig selv på dækket af din egen båd, måske på sejladseventyr i stillehavet eller Danmark, måske vil du være proffesionelle sejler? Så skal du vælge dette 10+ fag! Udover at kunne sejle og navigere er der mange færdigheder en sejler skal besidde. Bl.a. skal du vide noget om verdensvejr og havstrømme, bådkonstruktion- og reparationer, sejl og sejlreparationer, motorlære, overlevelser på havet, radiokommunikation, sømandskab og meget mere.
Du vil blive klogere på hvordan man kommer ud i verden, enten på din egen eller andres sejlbåde, samt hvilke uddannelsesmuligheder der er inden for de maritime erhverv. Du finder ud af hvor mange muligheder der er, og at det ikke behøver at være svært. Du vil få mulighed for at komme til duelighedsprøve, og måske også få et VHF radio bevis (SRC). Faget skal drives af din lyst til eventyr, så skal vi nok sørge for du får et år fyldt med sejlads på Ranum Efterskole.
På Ranum Efterskole har vi erfarne undervisere der har sejlet på verdenshavene, og stadig gør det.
Læs Bådmagasinets indslag om maritime elever på Ranum Efterskole

Mick Johns

David Enghuus
Se flere historier fra Sejlads på Facebook.
Besøg facebooksideVilkår: Sejlads på Ranum Efterskole foregår ud fra følgende sikkerhedsinstrukser. Da vi er i en årstid, hvor vejret og vandtemperaturen kan drille, så er det vigtigt at have noget vandtæt og varmt tøj (gerne sejlertøj, hue og fleecejakke) samt vandtæt fodtøj (gummistøvler). Alle elever skal igennem en svømmeprøve jf. sikkerhedsinstruks.
Egenbetaling 1. periode: Prisen er 6800 kr.
Tilbage