Myths and Legends

Kategori
Profilfag P1, Profilfag P3

Derfor skal du vælge Myths and Legends

I profilfaget Myths and Legends arbejder vi med myter og legender fra hele verden. I undervisningen vil vi veksle mellem at se, læse og høre om forskellige mystiske/overtroiske emner og derefter selv være aktiv producerende i egne undersøgelser om kendte steder/personer eller begivenheder.
Ud fra elevernes interesse vil de være med til at planlægge turen og seværdighederne.
Vi skal blive fascineret, forundret og måske en lille smule bange, når dykker ned i alt det overnaturlige og fantastiske.
Vi vil også bruge noget af undervisningen på at forberede os til rejsen. Vi vil blive bekendte med uafhængighedskrigen mellem Skotland og England og i det hele taget forholdet til England. Derudover vil vi komme ind på legenden om Greyfriers’ Bobby, The Loch Ness Monster and Harry Potter universet.

Rejsen

Rejsen går til Nordeuropas mest hjemsøgte by Edinburgh i Skotland.
Edinburgh er en charmerende hovedstad med hyggelige gader og fascinerende historie. Vi vil stræbe efter at bo i gåafstand fra den gamle bydel. Vi skal gå The Royal Mile og besøge de to slotte, et i hver ende. Vi skal på byvandring i mørket og opleve skyggesiden af byen. Der vil også være mulighed for at opleve Skotlands enestående natur ved byen.
Vi bestræber os på en dagstur ud af byen forbi Inverness og Loch Ness.

Undervisere

Kristine Sørensen
ks@ranumefterskole.dk

Se flere historier fra Medie på Facebook.

Vilkår og egenbetaling

Vilkår: Være i stand til at gå mindst 5 km uden brok. Du skal selvfølgelig have fantasi og lyst til at dykke ned i emnerne.
Egenbetaling: 5500 kr.