Mexico – et land fyldt med kultur, traditioner og smage
På rejsen vil eleverne opleve Yucatan-halvøen ved Den Mexicanske Golf og Caribien. Vi skal besøge fem forskellige byer Cancun, Cozumel, Valladolid og Merida.
Når vi når til Merida skal vi bo ved forskellige værtsfamilier, der på en eller anden måde har tilknytning til skolen.
Derudover skal vi opleve en masse historiske steder bl.a. mayatemplet ved det arkæologiske sted Chichen Itza, der er kåret som et af verdens 7 nyeste vidundere, vi skal svømme i cenoter og meget, meget mere.
Formålet med rejsen er at udvikle, flytte personlige grænser og danne os gennem oplevelser fra den fremmede kultur.
Det er en ny rejse, men ikke første gang Ranum Efterskole College rejser til Mexico, derfor vil eleverne også selv få mulighed for at komme med gode ideer til steder, som de mener bør opleves på rejsen.
Undervisning
Som et led i forberedelsen til rejsen og den fremmede kultur skal eleverne fordybe sig i forskellige emner indenfor den mexicanske kultur, traditioner, religion, klima udfordringer, geografi eller historie. Eleverne skal i den forbindelse forberede en fremlæggelse om et bestemt emne, der skal præsenteres for de andre elever på holdet.
- Ryste-sammen-lege
- Mexicansk madlavning
- Gruppeprojekter og fremlæggelser
- Historie og Mayakulturen
- Minisprogkursus
- Klargøring til rejse og til home stay
Eleverne skal også researche på et selvvalgt emne før og under rejsen, således at de kan opnå og formidle deres nye viden om emnet efter rejse.
Sikkerhed
Det er vigtigt, at man har lyst til en grupperejse, hvor alle aktiviteter foregår sammen. Alle aktiviteterne foregår om dagen, og om aftenen er man sammen på hostellet/hotellet; spiller spil, slapper af, hygger, snakker osv. Nogle steder i Mexico skal vi være påpasselige med at færdes ude efter mørkets frembrud. Man bør være opmærksom på lommetyve, og at man ikke går med sin telefon fremme, når man bevæger sig fra A til B.
Alle sikkerhedsinstrukser gennemgås med eleverne ingen afrejse.
Lærere
Vaccinationer
Difteri-stivkrampe, Hepatitis A.
Vilkår og egenbetaling
Egenbetaling på rejsen vil være ca. 11.000 kr.
Lommepenge anbefalet 800-1.000 kr.
WEBSHOP
Besøg facebookside