Cuba

Category
Kulturfag

Cubansk livstil, kultur, skolebesøg og musikkultur

 

Vi starter i Havanna, Cuba, hvor vi møder et helt specielt samfund, der er præget af Castros kommunistiske revolution i 1959 og den efterfølgende handelsblokade iværksat af USA. De smukke kolonihuse er mange steder i forfald, men livsglæden og den helt specielle energiske cubanske musikkultur bølger rundt i gaderne.

Da Cuba har levet stort set adskilt fra resten af verden siden 1959, er landet en slags tidslomme, hvilket i høj grad gør det et besøg værd. Kulturen er helt særpræget og unik, og specielt den cubanske dans og musik er uden sidestykke. Afrikansk, spansk og amerikansk kultur har givet en dynamisk blanding, hvor specielt salsaen er blevet kendt og elsket på dansegulve verden over. Vi vil også gøre meget ud af at møde cubansk ungdomskultur. Unge mennesker fra Cuba vil gerne opleve verden og føler sig afsondret fra vestlig kultur. De opsøger den over sociale medier, og når cubansk kultur møder vestlig ungdomskultur, er det ofte et spændende møde.

 

Rejsen

På rejsen til Cuba bliver der mulighed for både at forme faget og også selve turen til Cuba. I faget vil vi bl.a. arbejde med landets historie, vi vil beskæftige os med livet som ung i Cuba, forsøge os med at danse salsa og få spanskundervisning. Desuden vil vi forberede de forskellige besøg på Cuba. Vi opholder os under størstedelen af besøget i Havana, der er en perle som er med på FN’s verdensarvsliste. Vi skal besøge en skole og en ungdomsklub med fokus på musik og dans. Vi skal også have dansetimer med lokal instruktør; her bliver der dog mulighed for at vælge til og fra, så de danseglade kan prøve lidt mere, mens andre kan fokusere på eksempelvis Cubas historie. Vi skal også på sightseeing i amerikaner-biler i det centrale Havana. Desuden besøger vi Viñales, et naturskønt område, hvor bønderne lever af at dyrke tobak. Vi skal besøge en lokal tobaksbonde og måske udforske området på hesteryg. Endelig skal vi en tur sydpå til det tidligere sukkercentrum, Trinidad, der er en utrolig smuk og stemningsfyldt by. Her har vi mulighed for at undersøge den cubanske slavehistorie, komme på ridetur i sukkerplantagerne og endelig på et trek i en dejlig naturpark.

 

FNs VerdensmĂĄl

Til trods for at den almindelige cubaner har en lav levestandard er uddannelsesniveauet i Cuba højt. Uddannelse er gratis, og der er fokus pĂĄ, at alle har mulighed for at tilegne sig viden. Derfor vil vi se pĂĄ FN’s verdensmĂĄl nummer 4, Kvalitetsuddannelse – Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. Det mĂĄl er interessant at udforske i et land med kommunistisk styre: Virker strategien rent faktisk? Hvad mener de unge cubanere selv? Vi vil samtidig se pĂĄ mĂĄl nummer 10 – Mindre ulighed – Vi skal reducere ulighed i og mellem lande. Det mĂĄl er indbygget i den kommunistiske ideologi, men hvordan gĂĄr det rent faktisk med den økonomiske ulighed i Cuba, og hvilke konsekvenser har USA’s handelsembargo haft i forhold til Cubas økonomiske status pĂĄ verdensplan.

Forslag til aktiviteter og udflugter

  • Tur i ”Old Havana”
  • Besøge skoler i Havana og i Trinidad
  • Danse- og musikoplevelser
  • Tur til Trinidad eller Viñales
  • Ridetur i bjergene
  • UN World Heritage seværdigheder
  • Besøg pĂĄ cigarfabrik
  • Besøg, som passer til elevernes projekter

Sikkerhed

Det er en god idé, at eleverne har bestået vores svømmeprøve, da vi skal til stranden og også bade i et lille vandfald i Trinidad.

Udenrigsministeriets rejsevejledning lyder bl.a. ”Den generelle sikkerhed i Cuba er relativt god og stabil, dog er omfanget af berigelseskriminalitet omfattende”. Vi har været i landet fem gange nu og har ikke haft problemer, heller ikke med tyverier. Man kan ikke drikke vandet i Cuba.

 

Vaccinationer

Difteri og stivkrampe (er inkluderet i det danske børnevaccinationsprogram, men skal måske opdateres) og Hepatitis A.

 

Undervisere

  Mette Støttrup Jensen
ms@ranumefterskole.dk

 

Vilkår & økonomi

Egenbetaling på rejsen vil være ca. 11.000 kr.

+ evt. kollektiv “afbestillingsforsikring” 350 kr. Visum er inkluderet, hvis man har dansk pas.

Lommepenge anbefalet 1.000,- kr.

 

Følg kulturfaget på Facebook.

da_DKDanish