Fodbold

Kategori
Profilfag P1, Profilfag P3

Vælg fodbold på Ranum Efterskole College

Måske er du allerede en dygtig fodboldspiller, der spiller på højt niveau derhjemme – eller måske er du helt ny og har lyst til at prøve sporten fra bunden. Uanset dit udgangspunkt kan du vælge fodbold på Ranum Efterskole College, hvor du vil udvikle dig både individuelt og som en del af et hold.

Fodbold og efterskole

Drømmer du om at blive bedre til fodbold – og mærke, hvordan det er at være en del af noget større?

På Ranum Efterskole College får du mere end bare fodboldtræning. Du bliver en del af et ambitiøst miljø, hvor vi arbejder seriøst med din udvikling – teknisk, taktisk og fysisk.

Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor holdånd, ansvar og trivsel er i centrum – både på og uden for banen. Her handler det ikke kun om at blive en bedre spiller, men om at udvikle sig sammen med andre, der deler din interesse for fodbold.

Du bliver udfordret, får nye venner og mærker, hvad det vil sige at være en del af et hold, hvor alle arbejder mod det samme mål – og løfter hinanden undervejs.

Profilfaget fodbold er for dig, der vil tage din sport seriøst og samtidig få et efterskoleår, der udvikler dig som menneske.

Se flere historier fra fodbold på Facebook.

Rejsen

P1 Fodbold går til Dortmund i Tyskland, hvor vi samarbejder med Borussia Dortmund Youth Academy. Her deltager du i en række inspirerende og lærerige træningspas, ledet af akademiets erfarne og højt kvalificerede trænere.

Som elev får du en unik mulighed for at gennemføre en professionel talentdiagnostik med en BVB-træner. Testen består af fem discipliner: sprint, løbe- og retningsskift, dribling, boldkontrol og jonglering. Resultaterne giver dig mulighed for at sammenligne dit niveau med spillere i hele BVB-systemet – og internationalt.

På turen oplever vi naturligvis også topfodbold på allerhøjeste niveau, når vi ser Borussia Dortmund spille hjemmekamp på det ikoniske Signal Iduna Park, kendt for sin enestående stemning. Derudover får vi også mulighed for at se klubbens kvindehold i aktion.

Programmet inkluderer desuden en guidet stadionrundvisning på Signal Iduna Park, et besøg på BVB’s museum samt en tur til German Football Museum.

Som en ekstra bonus modtager alle deltagere en eksklusiv BVB Puma-pakke bestående af t-shirt, shorts, strømper, støvletaske og drikkedunk.

Vilkår og egenbetaling

Vilkår: Alle elever er forsikret ifht. farlig sport op til 500.000 kr. ved skader, som ikke er dækket af skolens erhvervsforsikring.
Egenbetaling: 5000 kr.

Undervisere

Employee Mick Purkær Madsen
Mick Purkær Madsen           Anne Schmidt