Dyk og Pløk – Spearfish Hunting

Kategori
Profilfag P3

Bag profilfaget Dyk & Pløk gemmer disciplinen undervandsjagt sig. I denne disciplin jager vi fisk med harpun under overfladen, uden brug af iltflasker. Alle kan være med, og hvis du er glad for vand, og har mod på at prøve en anderledes sport, er det lige noget for dig.

Vi har undervisning tre gange om ugen, og i begyndelsen vil vi typisk have en dag med teori, en dag i svømmehal, hvor vi træner færdigheder og en dag ved vandet, hvor vi jager.  Vi jager både om dagen og har frivillige jagter om natten. Det er en speciel oplevelse at snige sig frem gennem vandet og overliste sit bytte.

Dyk & Pløk er bygget op omkring undervandsjagt eller uv‐jagt, som det oftest kaldes. Og som navnet antyder, er det en aktivitet, hvor du jager under overfladen.
Uv-jagt er en sport, der binder mange elementer sammen; skydefærdigheder med harpun, viden om fiskens natur og evnen til at snige sig frem gennem vandet. Det gælder om at kunne holde hovedet koldt, og træffe de rigtige beslutninger.

Der vil være aftener, hvor vi tager til vandet for at jage, lave bål og tale om de erfaringer og jagthistorier vi får. I Danmark er udvalget af de fisk vi kan jage stort, og der skydes fisk op til 10 kg. hvert år. At planlægge sin jagt kan være spændende, og glæden og forløsningen ved at ramme sit mål er uovertruffen. At fortælle historien om jagten efterfølgende omkring bålet er også en skøn følelse – der er aldrig to jagter, der er ens. Og så smager selvskudt fisk over bål fantastisk.

Uv-jagt kan foregå på alle tidspunker af døgnet hele året rundt. Vi vil forsøge at jage på forskellige tidspunkter for at få så mange forskellige oplevelser som muligt.

Faget indeholder følgende elementer

• Fridykning, for at forbedre vores præstationer under overfladen.
• Øve vores skydefærdigheder med harpun.
• Lære forskellige teknikker til UV -jagt.
• Lære om vores farvande, og hvad det indeholder af fisk og planter.
• Fiskenes natur, hvor befinder de sig. Og hvor kan vi jage dem.
• Sikkerhed og udstyr.
• Etik og moral – bæredygtighed.
• Evt. mulighed for at bygge egen harpun – aftenfag.

Undervandsjagt foregår naturligvis uden flasker! Og alle kan lære det. Uv-jagt skal helt klart opleves, det er utrolig intenst. Stilheden under overfladen og adrenalinen, der suser rundt i kroppen ved synet af et bytte. Destinationen er endnu ikke bestemt, men bliver inden for Europa. Faget har tidligere rejst til Norge

Vilkår og egenbetaling

Vilkår: Eleverne på Dyk og Pløk skal være interesserede i at arbejde med mentaltræning, jagt etik og moral, samt have et godt helbred. Alle skal bestå en svømmeprøve på 300m. Læs mere om skolens sikkerhedsinstrukser for de maritime aktiviteter.
Egenbetaling:

Undervisere

Rasmus Diget Venneberg

da_DKDanish