Argentina

Kategori
Kulturfag

Ægte, lokal oplevelse i Argentina

Turen til Argentina med Ranum Efterskole College betyder at opleve det argentinske liv som en lokal.

Sammen med Romina Deltin, der har boet i Danmark i 4 år, besøger vi hendes hjemland og hjemby.
Det åbner den argentinske verden op på en helt speciel og nærværende måde, hvor du møder lokale på samme alder.

Landet med fodboldelskere, lækker mad og kærlige mennesker, der har meget at byde på gennem sin kultur, historie og autentiske livsstil.

Mød lokale, besøg sommerskoler, engelske institutter og tal med andre unge.
Deltag i frivilligt arbejde med børn i sommerskoler og eventuelt overnatte hos værtsfamilier.

Rejsen

Buenos Aires – den farverige storby

Turen vil indeholde et besøg i den tempofyldte og kosmopolitiske by Buenos Aires med 17 millioner indbyggere.
Vi har mulighed for at opleve bl.a.:

  • Caminito Street
  • Boca Juniors/ River Plate fodboldstadion
  • La Boca-kvarteret
  • Tangomusik og -dans (show)
  • Berømte cafeer og restauranter
  • Shopping

Veinticinco de Mayo – hjertet af Las Pampas

Vi tager 250 km ind i landet til Veinticinco de Mayo, der har fået sit navn fra den argentinske revolution i 1810.
En lokal by hvor argentinere lever deres hverdag, bygget på egne traditioner og indflydelse fra både Spanien og Italien.
Las Pampas er den region i landet, hvor den traditionelle Gaucho-livsstil kom til live:
“Den modige og uregerlige mand, der lærte at gøre hesten til sin bedste ven”.
De fleste af de nationale traditioner kom fra dem, såsom ritualet med at dele mate (den særlige traditionelle te) samt spille og danse “Folclore” (folkemusik med guitar og lædertrommer).

De mange muligheder:

  • “Un dia de campo con Gauchos” (en dag med Gauchos)
    Ridning på heste og socialt samvær i en hyggelig stund med bål og folkemusik.
    Oplev forbindelsen mellem heste og mennesker
    Land- og folkesprog
    Oplev deres traditioner som mate og asado (argentinsk drink og grill)
    Byens vigtigste sociale aktiviteter for unge er naturligvis baseret på sport og især på.
  • Fodbold
    Fodboldkamp/træning med den lokale fodboldklub, f.eks.: Ranum vs. Veinticinco de Mayo
    Oplev at møde unge, der elsker sporten mere end noget andet og lær korte spanske sætninger eller blot internationalt fodboldsprog som fagter og udtryk.
    Som afslutning vil der traditionen tro være fælles mad og drikke.
  • Madkultur
    Lav mad med lokale, lær om de regionale traditioner og oplev en ny verden af fantastisk smage og sammensætninger.
    Vi smager den traditionelle mad så som empanadas, alfajores, asado osv.
  • Karneval
    Mød den store lokale karnevalskultur helt tæt på og forstå vigtigheden og oprindelsen af karnevalskulturen.
    Lav håndlavede karnevalsstykker med designere, lær at danse med danserne og spille trommer med musikerne.
  • Velgørende indsatser
    Hjælp hjemløse hunde sammen med lokale ildsjæle, byg shelters eller find et nyt hjem til dem.
    Giv et bidrag til renere vandmiljø i 25 de Mayo og hjælp lokalbefolkningen med at rense den lokale lagune.
  • Sprog
    Inden turen lærer vi spanske udtryk og ord, som vi kommer til at bruge på turen.
    Lær om de lokale dialekter, slang, sange og musik.
  • Det lokale liv
    Udforsk naturen i området på vandreture eller på cykel.
    Mød andre jævnaldrende og nyd den varme sommer med musik og dans, som er en stor del af kulturen uanset alder.
    Tag på shoppingtur som rigtige argentinere og prøv evt. kræfter med de argentinsk-spanske udtryk i korte samtaler.

FNs Verdensmål:

  • 14 – Livet i havet – Sammen med de lokale hjælper vi med at rense det lokale vandmiljø.
  • 15 – Livet på land – Vi hjælper hjemløse hunde, finder hjem til dem eller bygger shelters med de lokale.

Sikkerhed

Ved sygdom tages elev til lægen. Vi tager ingen chancer.

Får vi brug for særlig hjælp imens vi er i Argentina, har vi lokale kontakter der er vant til at begå sig i det argentinske system, ligeledes vil den danske ambassade være orienteret om alle vores planer inden vi tager afsted.

Vaccinationer

Anbefalet af Danske Lægers Vaccinations Service:
– Stivkrampe
– Hepatitis A

Malaria: Der er ikke risiko for malaria.

Undervisere

Marc S. Pedersen
mp@ranumefterskole.dk
Romina Deltin
rd@ranumefterskole.dk

Vilkår og økonomi

Egenbetaling ca: 11.000 kr.

Lommepenge anbefalet 1.000 kr.

da_DKDanish