Kulturfagsrejser, PVA Konkurrence, Bullet Journal, Sommervibes, Venneweekend & Keramik

Kære Læser,

Denne weekend er vores elever på vej ud på kulturfagsrejser til forskellige lande i hele verden. De er super begejstrede for at opleve forskellige dele af verden og det særlige land, som de har arbejdet med og læst op på i mange måneder. Derudover har vi vores PVA Konkurrence igen, hvor du kan vinde fede præmier! Vores nyeste fag, Bullet Journal, er også startet, og det er virkelig spændende at se, hvordan vores elever udfolder deres kreative evner og skaber deres egne personlige bullet journals. Det er en fantastisk måde at få styr på sin hverdag og samtidig udtrykke sig selv på en sjov og kreativ måde. Vi har også haft to af vores lærere, der har skabt glæde hos en masse elever ved at lave sommerdrinks og høre musik med dem. Det er altid dejligt at se, hvordan vores lærere tager initiativ til at skabe en hyggelig og afslappet stemning på skolen, hvor eleverne kan slappe af og have det sjovt sammen. I april har vi Venneweekend, hvor dit barn kan tage en ven eller kæreste med og sammen få en efterskoleoplevelse. Endelig er keramikholdets kreationer blevet færdige, og de er virkelig flotte. Vi er så stolte af vores elever og deres talentfulde arbejde. Hvis du vil se de flotte keramikværker, kan du scrolle ned i bunden.

Læs meget mere om vores uge i denne uges nyhedsbrev.

Vi rejser ud i verden

Om få dage rejser vi ud i verden i 18 forskellige lande, på årets kulturfagsrejser. Vi rejser til Bali, Brazilien, Taiwan, Bonaire, Costa Rica, Cuba, Et europæisk road trip, japan, malaysia, nepal, new zealand, sydkorea, USA(herunder texas og et roadtrip), thailand, namibia, sydafrika og canada. Du kan følge med de næste to uger på vores Facebook og Instagram, og på de enkelte tures egne Facebook sider (søg f.eks.: Brasilien – Ranum Efterskole College).

Du kan her se en række billeder, fra sidste års profil-kulturfagsrejser. Rigtig god tur til alle vores elever!

PVA, Photo, Video and Article konkurrence angående kulturfagsrejse

Hvert skoleår afholder vi en PVA-konkurrence (foto-, video- og artikelkonkurrence) om elevernes kulturrejser.
Det bedste samlede sæt af 3 fotos, bedste foto, video og/eller artikel vinder 500 kr. Den absolut “bedste af de bedste” vinder et sæt Apple AirPods – 3. generation.


DEADLINE for indsendelse er mandag den 10.04.2023 kl. 24.00


Se et kort resume af konkurrencen og hvad du kan vinde lige her:

Reglerne for konkurrencen er følgenede:

Imagination fags videoer

Vores praktikant Laura, har været ude og filme en hel del Imagination fag, som er blevet lagt op på vores YouTube kanal her.

Herunder kan du bl.a. se videoer fra Filmmaking, Fashion & Re-design & Dance.

Filmmaking

Fashion & Re-Design

Dance

Hygge til Bullet Journal

I faget Bullet Journal har eleverne udfoldet kreativiteten. Her bliver der skrevet, tegnet og designet sider til deres Bullet Journal. 

Koncenteret elev til Bullet Journal

En Bullet Journal er en slags kalender og dagbog, hvor man selv opstiller siderne, og bestemmer hvilke ting der kommer med, og hertil dekorere man selv siderne, så kreativt eller simpelt som man har lyst til. 

Eleverne har blandt andet lavet fint dekorerede pakkelister til deres kulturfagsrejser, eller lister over hvilke Netflix film, som de kunne tænke sig at se på turen. 

Sommervibes i Ranumhus

Denne tirsdag besluttede Sofie Frederikke og Carsten, at gøre noget ekstra for stemingen i Ranumhus, ved at lave lækre drinks, spille noget godt musik og hoppe i det sommerrige tøj! Stor glæde for både elever og lærere.

Venneweekend

I venneweekenden d. 14.- 16. april fra kl. 15 fredag til kl. 14 søndag kan hver elev
tage én ven med, som får mulighed for at opleve livet på Ranum Efterskole College.


Det koster 100 kroner for vennen for hele weekenden (der betales ved ankomst), og
man skal selv medbringe sovegrej i form af: lagen, sovepose/dyne,
underlag/madras, toiletsager. Der skal også medbringes sportstøj og praktisk tøj til
udendørs/indendørs aktivitet.


Vi håber, at du har lyst til at invitere en ven (u. 18 år) med op på skolen i denne
weekend. Du er ansvarlig for din ven under besøget. Det er ok at invitere kæreste
eller en ven af modsatte køn, men overnatning foregår da i et fællesrum, og ikke på
værelserne.

TILMELDING PÅ SKOLEPLAN – INDEN ONSDAG DEN
12/4 KL. 13.00.

Keramik pick-up

Kalder alle Keramik studerende:

Alle jeres vidunderlige kreationer af keramik er netop blevet klar, og står og venter på jer! Kom og hent det foran Design lokalet.

Det var denne uges nyhedsbrev her fra Ranum Efterskole College.

Rigtig god weekend til alle derude!

De bedste hilsner fra alle os på,

Ranum Efterskole College



da_DKDanish