Klar til afrejse & Efterskolernes Aften

Kære læser

Velkommen tilbage til nyhedsbrevet og rigtig godt nytår!

Det er blevet første fredag i 2022, og imens mange af jer, der læser med, sikkert er godt i gang med at slå benene op og gå i weekend-mode, er vi i fuld sving med at gøre klar til afrejse. I morgen tager vi til Norge, og det er der helt sikkert rigtig mange, der har bemærket – også udenfor skolen – for Nordjyske skrev en artikel om, at vi “… trodser Corona og sender knap 500 elever på skitur”. Og ja, det gør vi, og vi glæder os helt vildt meget.

https://nordjyske.dk/nyheder/vesthimmerland/mammutefterskole-trodser-corona-boevlet-og-tager-paa-skitur/6cbae8fe-8fd0-4673-a09f-ac9eb7f038d7?fbclid=IwAR2_02cMEXfdwq-c-UzfKpal7-1Blli9Nn9SSXHN7a4eAc0j36cy8GmzZ_A

Hvis du er abonnent hos Nordjyske kan du læse artiklen her: Efterskole trodser corona-bøvlet og sender knap 500 elever på skitur

Eleverne har været godt beskæftiget af hjemmeundervisning i denne uge, og der har været flere sjove indslag i den forbindelse. Eksempelvis tog Carsten og Rasmus deres danskhold med på en virtuel skattejagt, hvor eleverne fik ledetråde og derefter skulle styre Kaptajn Rasmus rundt på skolen på Teams. Et andet nævneværdigt forsøg på at give online undervisningen lidt ekstra krydderi var da Kristine og Art & Design lavede brødcitater, som skulle placeres “… ude i naturen for alle til at blive inspireret af og smile over.”

Desværre er det et lille hvidløg i frugtsalaten i denne uges fortælling, og det består i, at vi har måttet aflyse storbyrejsen til Rom. Det er simpelthen ikke muligt at gennemføre rejsen pga. de nuværende omstændigheder og restriktioner, så derfor har de pågældende elever fået valget om at tage med til Norge, blive hjemme eller tage med på en tur til Rom lidt senere på året. Vi tager det alle sammen med oprejst pande og glædes trods alt over det, der kan lade sig gøre og det, der er i vente.

Husk Virtuel Efterskolernes Aften er på onsdag

Inden du skal videre herfra, må du meget gerne lige overveje, om du kender én, der måske har lyst til at høre om Ranum? Selvom det meste af skolen er taget til Norge, afholder vi stadig Efterskolernes Aften på onsdag i næste uge.

Læs mere om Efterskolernes Aften ved at klikke her.

Nyhedsbrevet er en smule komprimeret denne uge, men følg endelig med på Facebook og Instagram i løbet af ugen – der kommer fart på i fjeldene og det bliver helt sikkert spændende at se, hvordan vores skitur forløber.

Tak fordi du læste med og ha’ en dejlig weekend.

De bedste efterskolehilsner fra alle os på

Ranum Efterskole College



da_DKDanish