Læsser
 
Nyhedsbrev billede

Vilsted Sø Løb, International Evening & akvariefisk

Kære læser

Endnu en begivenhedsrig efterskoleuge med masser af aktiviteter og fællesskab bevæger sig stille over i en forlænget weekend. Fredag er som bekendt ensbetydende med nyhedsbrev, og vi har endnu en gang fyldt det godt op med ugens historier i tekst og billeder.

Udover de fællesskabende aktiviteter bliver der brugt en del energi på at forberede de kommende profilfagsrejser. Dykkerne er i gang med teoretiske og praktiske prøver, musikholdet spiller sammen i øvelokalet, på medie bliver vi kameravante, surferne bliver bedre og bedre til at komme op og ridde på bølgerne. Det er bare et lille udsnit af profilfagene, som alle sammen kan følges på Facebook, og linket dertil kan findes på profilfagssiderne ved at klikke her. Der kommer rigtig mange gode fortællinger, og især når rejserne begynder.

Vi retter blikket mod ugen, der snart er gået, og vi starter i baghaven ved Vilsted Sø.

Eleverne løber for en bedre verden

Der sidder med overvejende stor garanti mange og læser med her, som var med til at støtte op om vores egen udgave af Vilsted Sø Løb. Til jer alle sammen vil vi gerne have lov til at sige tusinde tak. I har gjort en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker, der virkelig har brug for den hjælpende hånd, I har rakt ud til dem. Det strakte sig til intet mindre end 40.762 kr., som naturligvis går ubeskåret til det velgørende støttearbejde og venskabsskoler. Der skal desuden lyde en stor tak til de to firmasponsorer CBS Byg og BDO Revision.

Læs, hvad pengene går til her.

Fællesskabsløbet kulminerede i et flot arrangement i lørdags. Desværre kunne forældrene ikke deltage, men på trods af det (og en ordentlig balje vand oppefra), var eleverne i godt humør, da de sammen begav sig ud på den smukke løberute.

Se resten af billederne her.

Her er et overblik over de hurtigste løbere.

🏃‍♀️ 4,5 KM. Piger

  • 1) Amalie & Caroline
  • 2) Anna
  • 3) Maria

🏃 4,5 KM. Drenge

  • 1) Oliver
  • 2) Frederik
  • 3) Jonas

🏃‍♀️ 13 KM. Piger

  • :1) Iben & Malou
  • 2) Stine
  • 3) Julie

🏃 13 KM. Drenge

  • 1) Johannes
  • 2) Theodor
  • 3) Patrik & Frederik

🏃‍♀️ 21,1 KM. Piger

  • Præmier til alle piger som gennemførte.

🏃‍♀️ 21,1 KM. Drenge

  • 1) William
  • 2) Gustav, Noah & Alexander
  • 3) Mads

International Evening

Torsdag var der stort fokus på de internationale elever, som i fællesskab med en gruppe lærere planlagde en spændende aften. Eleverne forberedte en præsentation af deres hjemland og et udvalg af billeder og traditionelle og kendetegnende små retter. De danske elever havde stor interesse for at lære om de andre kulturer, og det hjalp helt sikkert på præsentationerne, at der var noget lækkert at smage på.

Aftenen sluttede med en chili smagning, som virkelig satte eleverne på prøve. I minutterne efter den lidt nervøse start, bredte der sig en kontrolleret kaos-agtig stemning. I takt med at chillierne tog fat, fik de mexikanske elever travlt med at slukke ildebrænde med mælk, og de havde heldigvis rigtig godt styr på situationen. Det var en særdeles stærk oplevelse – både fysisk og psykisk.

En stor velkomst til en lille fisk

Den lille nye klovnfisk spiller hovedrollen i en stor nyhed for alle de koral- og akvarieinteresserede læsere. Den første rigtigt svømmende beboer flyttede ind i en gruppe coral restoration elevers akvarie, Ventetiden var lang, lige inden klovnfisken skulle hældes forsigtigt over i sit nye hjem. Saltbalancen skulle være meget nøjagtig, og da tallene endelig stemte, startede fisken sit nye liv i det flotte akvarie. Og den er bestemt i trygge hænder. Akvarierne bliver nemlig passet, plejet og næsten dagligt justeret. Eleverne har selv bygget akvarierne op fra bunden, og de tilslutter sig som en del af et større projekt, der lærer dem rigtig meget om verdenshavene, koralrevenes betydning for kloden og om livet under havoverfladen.

Velkommen til (det er svært ikke at kalde dig) Nemo. Må du få et langt og dejligt liv i dit nye hjem.

Du kan følge udviklingen og Coral Restoration på Facebook lige her.

Den kommende uge er starter først på tirsdag, og når weekenden kommer, kommer Efterskolernes Dag også. Så hvis du kender et ungt menneske, der drømmer om et uforglemmeligt efterskoleår, så fortæl måske din egen historie om Ranum, og at der altså er mulighed for at opleve efterskolelivet d. 27. september. 10-17. Læs mere på forsiden.

Tak, fordi du læste med og rigtig god weekend

fra alle os på Ranum Efterskole College



da_DKDanish