Nyhedsbrev billede

Efterskoleliv, Ranum Bubble & Profil Magasin

Kære læser

I denne uge har vi haft rigtig meget fokus på efterskolelivet og på at få rengøring, spisetider og undervisning til at køre. Vi har lavet vores nye Ranum Magasin, budt nye internationale gæster velkommen, og så har der selvfølgelig været sjove og hyggelige efterskoleaktiviteter.

Velkommen til ugens nyheder fra Ranum – vi starter med de nye (strandede) internationale elever i Ranum Bubble.

Ranum Bubble

I sidste uge ankom de her fem piger til Ranum. Egentlig skulle de have været i Indien og Kina for at gå i skole, men på grund af Covid-19 og den situation, verden befinder sig i, kan de ikke rejse dertil. Af den årsag, opstod Ranum Bubble For Stranded UWC Students, som altså giver de her elever mulighed for at fortsætte deres skoleår. Det kan nemlig være svært at bevare fornemmelsen af at være UWC studerende, når man, for nogens vedkommende, har været hjemsendt siden januar. På Ranum har vi et internationalt miljø, der langt hen ad vejen svarer til de omgivelser, de ellers skulle have været i.

“Ranum is giving me something I was deeply missing. A sense of community, the feeling of getting to know different people every day, having someone to share my experiences with and to learn from. I couldn’t be more excited to start being part of the profile subjects, and get to know Ranum students as well as Danish culture a bit more,” fortæller Catarina (Cata) Oliveira, der lige nu skulle have været på UWC Mahindra College i Indien.

Eleverne på Ranum Efterskole College har været nysgerrige og kan glæde sig til at møde de nye mennesker med forskellige kulturer – ligesom de strandede piger også gør. Pigerne får selskab af flere strandede UWC elever allerede her i weekenden, hvor fire nye drenge og piger slutter sig til dem.

“The best part of studying at an international school is experiencing entirely different people and cultures. I am looking forward to meeting students from Ranum Efterskole College, share my UWC experience and traditions and receive theirs. It felt like home when I was still in the bus,” beskriver Leonor (Nino) Arrobas fra UWC Changshu China.

“I was sitting at dinner and I just felt like this is family. UWC is family. I get more than the education I get a family for life and wherever you go you will always have a family. People here, in the Ranum college, are pure kindness! They are so welcoming, warm, and so interested in us,” fortsætter Marta Ozola fra samme skole.

Boblen har i sin korte levetid allerede opnået større opmærksomhed blandt strandede UWC elever i hele verden.

Herunder kan du læse, hvad eleverne ellers fortalte om at komme til Ranum

“We landed in this tiny village in the Middle of Nowhere with people that all of a sudden felt like home again. Who would’ve thought? Not me.” – Erin Entringer (UWC Changshu, China)

“From a quiet time in Aalborg, I was finally faced with a big blast of emotions: meeting other members of the UWC community and seeing Ranum Efterskole. The school turned out to be quite as imagined, with lush Nordic buildings placed in the forest, but what surprised me was the openness of the community.” – Paulina Malysa (UWC Changshu, China)

Følg med i, hvad eleverne laver på deres egen Facebook side her: https://www.facebook.com/RanumBubble/

Efterskoleliv på REC

Et husmøde i Seminariehuset udviklede sig til en konkurrence om, hvem der kunne have flest mariekiks i munden – på én gang. Jens lagde sig hurtigt i spidsen med et imponerende antal. Hussamlingerne er selvfølgelig vigtige og informative, men vi hygger os og dyrker samtidig fællesskabet.

Profilfaget Myths & Legends har skabt en eventyroplevelse i skoven ved siden af skolen, hvor man kan se deres kreationer rundt omkring på træerne. De blev så fine, at de fortjente at få en plads her i nyhedsbrevet – sammen med en opfordring om at tage ud og se dem, hvis man kommer forbi skolen.

Designholdet er altid kreative og arbejder med forskellige teknikker i løbet af året. I denne uge lavede de blandt andet armbånd og øvede tegneteknikker.

I Kærhuset blev der lavet pizzaer over bål. Ja, det kan man faktisk godt, fandt vi ud af. Det blev et fint resultat, og alle elsker jo pizza, så det var en skøn aften i Kærhuset.

Profil Magasin

Hvert år, omkring det her tidspunkt, bliver marketing og kommunikationsafdelingen omdannet til en redaktion, som har til formål at skabe Ranum Magasinet. For flere år siden hed det Profil Avis, men vi er gået over til et andet format, så det nu er mere passende at kalde det et magasin.

Der sker noget magisk, når arbejdet med magasinet er i sin sidste fase. Det er hele skolen, der pludselig træder frem på de cirka 20 sider. Det bliver printet og hængt op på en tavle, og så kan man faktisk få et overblik over, hvad Ranum Efterskole College er. Billeder, citater, skolens gang og selvfølgelig alle de gode historier danner en fantastisk efterskolehistorier, som vi er stolte af. Derfor håber vi, at I vil læse med, når den udkommer – både digitalt og selvfølgelig i printet version. Det fortæller vi mere om på et senere tidspunkt. Indtil videre kan vi løfte sløret for forsiden, som kan ses herunder.

Efterskolernes Dag d. 27. september

Om en måneds tid er der Efterskolernes Dag på hele landets efterskoler. Det er en stor dag for os alle sammen, og ikke mindst for de nuværende elever, som skal være de gode ambassadører og vise skolen frem til nye potentielle elever. Nu er det dem, der er de erfarne efterskoleelever. Eleverne hjælper med at fortælle historien om Ranum og selvfølgelig om deres eget ophold.

Hvis du kender en, der gerne vil med på eventyret, så fortæl endelig om Ranum, og at der er Efterskolernes Dag d. 27. september fra kl. 10. Hvis du sender dem forbi vores hjemmeside, kan man læse mere om programmet og tilmeldingen.

I den kommende weekend er der vandsportsweekend, og der er rigtig mange elever, der bliver på skolen. Følg med på vores sociale medier, for at se, hvordan det udfolder sig.

Rigtig god weekend

Fra alle os på Ranum Efterskole College



da_DKDanish
en_GBEnglish da_DKDanish