Emma Gad, PVA Awards og koncert m. Mont Oliver

Kære læser.

Midt i novembermørket er køkkenet anført af køkkenchef Lars Jeppesen, som har sat fokus på kærligheden i madoplevelsen, omdøbt kantinen til spisesal og lavet en storslået Emma Gad konkurrence mellem kontaktgrupperne. Det gælder om at skabe et så godt og hyggeligt miljø omkring spisningen som muligt, og det ser allerede ud til at blive fantastisk.

Lisa Clark vender tilbage til USA for at fejre Thanksgiving med sin familie. Hun sluttede sit ophold af med at koreografere et flot danseshow i festsalen.

Nepalholdene har været på strabadsture for at træne at gå med rygsæk og opleve fællesskabet, samt prøve de personlige grænser af i mørket.

Onsdag aften spillede Mont Oliver deres sidste efterskolekoncert på en lang turne og selvom mange var afsted til lokal premiere på Huntergames filmen, så blev det en kanon musikalsk oplevelse.

Torsdag var den store finale i første periodes fotokonkurrence(Fremover også kaldet for PVA Awards).

Vinderen af artikel og foto, samt videokonkurrencerne blev: Johanne Kjær, Frederik Dahl, Silas Blatchley, Lea Simmonsen, Nikoline Strandbæk.

Vinderen af hovedpræmien, et GoPro3 camera Black edition blev Oskar Rytter med Hip-Notics fra AntalyaHip-Notics fra Antalya.

I weekenden starter også den store juleværelseskonkurrence. Reglerne er beskrevet i det sidste nyhedsmail. Lørdag er der LAN party i Kærhuset og over 50 unge spiller sig ind i et stort virtuelt fællesskab.

I den kommende uge er der søndag obligatorisk opstart af OSO projektet for 10. klasse kl. 16.00 i festsalen. Kl. 19.00 mødes alle elever i festsalen. Dvs. at alle 9. klasseselever og internationale elever også skal være mødt på dette tidspunkt. Vi skal samle trådene i valget af profilfag til den 3. periode og lave de første prøvevalg.

>Tirsdag i den kommende uge er der “hjemmebesøg” ved kontaktlærerne, og det er traditionelt rigtigt hyggeligt.

Torsdag eftermiddag slutter undervisningen kl. 14.15 – og så er der dømt forlænget hjemrejseweekend, og en oplagt mulighed for at blive vaccineret, købe julegaver, blive klippet, besøge tandlæge etc.

Med venlig hilsen og rigtig god weekend til alle!

Olav Storm forstander.



da_DKDanish