Carneval i Venice, Thailandsk aften og lektier

Kære læser!
I denne uge har vi taget afsked med vores gæsteelever, der har været fuldt tryk på skolearbejdet og så har vi nydt det fantastiske sensommervejr. På vandet meldes om super sejlads, og adventure eleverne har fortjent deres ømme ben, mens Gastronomi brillierer med gastronomiske udfordringer i spisesalen. Torsdag aften var temaet Thailandskmad og hele spisesalen var indhyldet i røgelse og røg fra wokstegning.


Se den nye video for Street performance

I fællessamlingerne er der  sat fuld gang i processen med at udvikle og foreslå kulturprofilfag til den 2. profilfagsperiode. Ideerne spænder vidt: fra de kendte kulturprofilfag i Nepal, Ghana, USA, Norden, Indien, Kina Europa og Japan. Til  udfordrende forslag fra elever og lærere om Sydkorea, Peru, Uganda, Spanien, Washington, Thailand, Cambodia, New Zealand m.fl. Processen er nu at kvalificere forslagene til undervisningsforløb og i næste uge stemmes der så om hvilke ideer, der skal være på stemmesedlen til 2. periode. Det bliver meget spændende og uanset resultatet, så er den proces vi er i gang med lige nu særdeles lærerig for mange elever. Der skal tages stilling til både interesser, kammerater, økonomi og ikke mindst mod og lyst. Det endelige valg af kulturprofilfag skal være afsluttet den 29. september.

Det stort anlagte “Carneval i Venice” dannede rammen om en flot lørdag aften, hvor vores italienske gæster stod for en rigtig flot og kreativ fest. Søndag eftermiddag var de også medværter på et program for deres værtsfamilier og mandag morgen vendte de alle retur efter 4 uger på en fri skole i Danmark.

  

Pædagogisk er eleverne er nu faldet så godt til, at vi også debatterer skolens regler og rammer i praksis, og det er dejligt at mærke, at der er fælles fodslag ifht. at få strammet op på de værelser , der har vist sig at have en udfordring ved morgenrutinen etc. Der er et stort engagement og en dejlig energi blandt elever og lærere, og der er plads til at file lidt på kanterne af hinanden. Hvilket betyder, at man kan rykke endnu tættere sammen i fællesskabet. Særligt elevene på RIC oplever, at der er en del skolearbejde, og det er naturligt, når nye fagbegreber skal læres på engelsk. Der er lavet en fælles afleveringskalender for hele året og for alle fag, så lærerne koordinerer allerede arbejdspresset og det skulle gerne give overskud, når først rytmen er fundet.

I denne weekend er vi ikke så mange på skolen, og programmet er mest hygge med fisketur, rundbold, og aktiviteter ved Rønbjerg.
I den kommende weekend, er der Venneweekend og tilmeldingen skal være sket inden tirsdag. Det foregår via hjemmesiden under KONTAKT. Information om Familiedagen den 28. september sendes ud søndag.

Med venlig hilsen og rigtig god weekend til alle!

Olav Storm
Forstander

 

 



da_DKDanish