US High School New York

Kategori
Kulturfag, Tidligere Kulturfag

Udvekslingsophold på The Harvey School i New York. — for alle med interesse for det engelske sprog og amerikansk kultur. 

 

Aktivitet + kultur destination 

I samarbejde med The Harvey School planlægges et unikt og spændende high school-ophold i smukke, Katonah i New York State nord for New York City. Målet er, at du lærer om amerikansk kultur og sprog, samtidig med at du møder unge high school-studerende fra alle samfundsklasser og lærer om high school-livet i USA. 

Du bliver indkvarteret hos en lokal familie, hvor du så følger familiens teenager i high school. Du skal forvente at holde et kort foredrag om dig selv og Danmark en af de første dage på skolen, hvilket planlægges i detaljer inden rejsen. 

Programmet indeholder også overnatning at i rejser sammen med US Road Trip East efter opholdet på The Harvey School er færdig. 

Mål med faget 

Faglighed: Der bliver lagt stor vægt på det faglige på rejsen og det forventes, at du kan forstå og tale engelsk på et rimeligt niveau, så du kan følge undervisningen på high school, samt at du er interesseret i at engagere dig i programmet og kontakten til andre unge amerikanerne og deres familier. I løbet af kulturfagsundervisning skal du forholde dig til FNs 17 verdensmål og vi gør dig klar til at diskutere UN’s 17 Sustainable Development Goals på engelsk, når vi rejser til The Harvey School. Et af målene med vores kulturfagsrejse er nemlig at klæde eleverne på til at tage ansvar. En stor del af denne ‘påklædning’ er at oplyse eleverne om FNs verdensmål og i forhold til USA. I løbet af undervisningen vil vi foretage en sammenligning mellem Danmark, New York og USA som helhed, samt et udviklingsland, for at danne en bevidsthed om verdensmålenes betydning hos eleverne. 

Såfremt du modtager undervisning i spansk på REC, så vil der måske være mulighed for at blive indkvarteret hos en tosproget (spansk) familie. 

Krav til eleverne 

Du skal forvente at få et fuldt dagsprogram, hvor du følger din værtselev til extracurricular activities om eftermiddagen og/eller aftenen, hvilket kan være American football, track, baseball/softball, cheerleading, band, etc. 

Der er dresscode på skolerne, som du naturligvis skal følge. Almindeligt, pænt tøj opfylder dresscode, blot man ikke kan se fx bh eller undertøj. 

I juni måned kommer de amerikanske elever til Ranum Efterskole College, hvor du så vil fungere som værtselev under opholdet og du skal også planlægge en weekend hjemme sammen med din amerikanske udvekslingselev. 

 

 

Vilkår og økonomi

Egenbetaling på rejsen vil være ca 7.500 kr.

Lommepenge anbefalet 500 – 1.000 kr.

da_DKDanish