Sydafrika – Cape Town
Turen vil have et alsidig fokus, hvor vi både vil arbejde med den sydafrikanske kultur, natur og samarbejde med en internationalskole i Cape Town. Under disse emner vil vi selvfølgelig arbejde med Apartheid, Nelson Mandela og sydafrikansk samfundsforhold.
Forberedelserne til profilfaget indebærer selvstændige projekter, som vi kan bruge i præsentationen af Ranum og Danmark på de skoler vi besøger. Vi skal naturligvis også̊ arbejde med landets kultur, politiske historie, samt undersøge hvorledes livet leves i Sydafrika i dag
I undervisningen og på rejsen har vi fokus på følgende af FN’s verdensmål: Afskaf fattigdom, mindre ulighed, anstændige jobs og økonomisk vækst, fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Der er en lille risiko for terrorangreb i Sydafrika, herunder mod turister og andre rejsende.
Sikkerheden omkring de mest almindelige turistattraktioner er relativt høj, og langt de fleste danske rejsende har et problemfrit ophold i landet. Rejsende i Sydafrika bør dog udvise forsigtighed pga. risiko for voldelig kriminalitet, herunder væbnede røverier, overfald, bilkapringer og tyverier.
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/sydafrika/
Alle skolens regler gælder også på rejsen. Er der mistanke om brud på disse regler, vil vi tage hånd om det i situationen. Ved grovere overtrædelse (f.eks. indtagelse af alkohol eller stoffer) vil vi, hvis muligt, hjemsende eleven. Alle udgifter til dette er forældrenes ansvar.
Det er vigtigt, at eleverne er nysgerrige efter, at ville opleve en meget anderledes kultur og møde unge fra en anden kultur og danne nye fællesskaber. Derfor vil der i arbejdet inden turen også være fokus på det sociale fællesskab på holdet, således eleverne lærer at tage ansvar for hinanden og engagere sig i rejsen som et fælles projekt.
Der forventes, at eleverne møder forberedte og engagerede til kulturfagstimerne. Før og efter rejsen vil der være forældredage, hvor eleverne forventes at stå for præsentationer.
Stivkrampe, Difteri, Hepatitis A
Egenbetaling på rejsen vil være ca. 10.000 kr.
+ evt. kollektiv “afbestillingsforsikring” 350 kr. Visum er inkluderet, hvis man har dansk pas.
Lommepenge anbefalet 500 – 1.000 kr.