Dans – USA

Kategori
Kulturprofilfag 2022

Vi danser os igennem USA: en verden af oplevelser

Elsker du at danse, glamour og en travl hverdag? Så vælg kultur-profilfaget Dans, Washington og New York, hvis du er klar på et brag af en kulturel oplevelse, i to af USAs fedeste byer!

 

Undervisningen

Undervisningen vil tage udgangspunkt i dans, og vi vil derfor lære flere forskellige dansearter, og historien bag disse. Vi vil også lære en koreografi, som vi vil danse i Central Prak og på Times Square.

Herudover vil vi lære omkring historien om hhv. New York og Washington, og hvorfor netop disse to byer er så interessante at kigge på, når det kommer til dans.

Rejsen

Vi begynder i New York, og vil senere køre ned til Washington D.C.

New York

I NYC vil vi deltage i danseundervisning i et af disse studier: Fred Astarie Dance Studios, Broadway Dance Center eller Alvin Ailey American Dance Center & School.

Vi tager på en sightseeingtur, hvor vi vil se Brooklyn Bridge, Ground Zero 9/11 Memorial, Times Square, Empire State Building, Central Park – og måske en tur til Ellis Island og se udsigten fra “Statue of liberty” på Liberty Island.

I Central Park og på Times Square vil vi femføre en dans, som vi har øvet i timerne på skolen. Mange af jer vil gerne opleve en outlet, så vi tager en tur til Woodbury Common Premium Outlets.

Når I er i New York, skal man jo se et Broadway-show – planen er at vi skal se en eller to forskellige musicals. Vi vil også prøve at se, om vi kan få billetter, så vi kan være live-publikum i et tv-show, det kunne være i “Live with Kelly and Ryan”, “Good morning America”, “Tonight show with Jimmy Fallon” eller måske “Today”.

I vil få oplevelsen at spise på “Planet Hollywood” og måske få en milkshake på “Ellen’s star dust diner”, som er en af de bedste temarestauranter i New York på grund af det syngende personale, hvoraf nogle af dem ender på Broadway.

Washington D.C.

I Washington vil vi tage på sightseeing, hvor vi vil se Det Hvide Hus, Vietnamkrigs Mindesmærket, Abraham Lincoln Memorial, Koreakrigsveteranernes Mindesmærke, National World War 1 Memorial, Washington Monument og en tur til Arlington-kirkegården.

Vi vil også besøge National Mall, hvor du kan gå på et museum efter eget valg.

Hvis du har nogle ideer, vil vi forsøge at indarbejde dem i programmet.

 

Corona: Restriktioner, regler mm.

Fra https://usa.um.dk/rejse-og-ophold/coronavirus 

“Der er indrejseforbud for rejsende, der ikke er færdigvaccinerede, med begrænsede undtagelser.

Hvis man er færdigvaccineret OG enten har testet negativ for COVID-19 eller kan fremvise dokumentation på at have haft COVID og være blevet rask inden for 90 dage (både bevis for positiv test og brev fra læge eller sundhedsmyndighed), kan man flyve til USA, såfremt man har en gyldig ESTA eller et gyldigt visum

Det danske coronapas kan bruges som bevis for gennemført vaccinationsforløb og testresultat ved indrejse til USA.

Visse rejsende er undtaget fra vaccinationskravet, herunder børn under 18 år, amerikanske statsborgere og personer med permanent opholdstilladelse i USA. Den fuldkomne liste over undtagelser findes i bekendtgørelsen fra det Hvide Hus.

Ved indrejse i USA over landegrænserne eller via færgeterminaler er der ikke krav om negativ COVID-19 test. Læs reglerne her: Guidance for Travelers to Enter the U.S. at Land Ports of Entry and Ferry Terminals.”

 

Lærere

Natasha Hedegaard Jensen

nhj@ranumefterskole.dk

 

Vilkår og økonomi

Egenbetaling: 7.600 DKK

Lommepenge: anbefalet 1.000 DKK.

Vaccinationer: 

 

WEBSHOP

da_DKDanish