Efterskolelivet

faellesfoto

Med 450 elever er Ranum Efterskole College en af Danmarks største almene efterskoler. Eleverne bor på campus som udgør en lille by. Skolen er fordelt på fire hovedhuse: Kærhuset, Seminariehuset, Lien og Ranumhus. I alt råder vi over ca. 18.200 kvadratmeter. 

Årets gang

Skoleåret er inddelt i 3 perioder – 2 profilfag og en kulturfagsperiode. Hver periode afsluttes med en rejse på 5 til 14 dage; i alt rejser vi op til 28 dage.

3 perioder & 3 rejser

info

Profilfag

Første periode 
August - oktober

 Kulturfag

Anden periode
Oktober - februar

 Profilfag

Tredje periode
Marts - maj

Den første periode har eleven valgt før skolestart og den bruges til at forberede den første profilfagsrejse. Du lærer at sætte dig både personlige og fælles mål for profilfagsperioden. Vi træner til f.eks. et Padi Open Water dykkercertifikat som forberedelse til at tage dykkercertifikat på den afsluttende rejse. Første rejse varer ca. 14 dage.

I den anden periode er temaet Kultur og Verdensborgerskab. Kulturfagene tager udgangspunkt i et lands kultur f.eks. USA, Nepal, Sydamerika, Kina eller Japan. I kulturfagene forberedes du grundigt til kulturrejsen, og det er langt fra en ferie. På rejsen møder vi lokale unge og bygger venskaber for livet. Kulturrejsen varer typisk 10-14 dage. 

Tredje periode fokuserer på personlig dannelse og udvikling ved at kombinere både kulturfag og profilfag. Eleverne er nu erfarne i at forme profilfag og meget engagerede i at skabe nye fag. F.eks. opfandt en gruppe elever profilfaget Cheerleading og rejste til USA, hvor de trænede med lokale unge. Sidste rejse varer typisk 5-8 dage.

 

Virtuel rundvisning

Vil du hellere besøge os? Så bestil en rundvisning lige her!

Vi bor i 4 huse på Campus

Ranumhus

Kærhuset

Seminariehuset

Lien

Ranumhus er indrettet med 2-3 personers værelser. Eleverne bor i klynger med egen TV og opholdsstue. I mellem Ranum Hus og Hovedbygningen finder du Ranum kulturhus med 3 sportshaller, klatrevæg og et motionscenter, samt boldbaner.

Kærhuset er indrettet med 2-3 personers værelser og 4-6 personers lejligheder. Der er fællesstuer og motionsrum og spisesal. På Imagination-loftet er der dansesal. Her er der plads til fællesovernatning i weekenderne og koncerter på scenen.

Seminariehuset er indrettet med 30 lejligheder. I skolegården står Livstræet, her har vi bygget en 100m2 scene til gårdfester. Indenfor finder du Svederen med bouldervæg, parkourbane, fitness lokaler, samt musik, design, drama og medie.

Lien er vores nyeste hus, som blev bygget over sommeren 2016 for at gøre plads til endnu flere elever på Ranum. Lien er Ranums mindste, men ikke desto mindre et utroligt hyggeligt hus med rolige omgivelser, som ligger tæt op af skolen.


Elevoplevelser 

Emily Nordahl, 9.x, 16/17

Ranum er en efterskole der giver plads til alle og bygger meget på ordet “mangfoldighed”. Som man kan se har de så mange profilfag, så chancen erstor for at ramme noget, som præcis du har lyst til at lave.

emilyy

Skoleåret består af 3 perioder.
I 1. periode havde jeg profilfaget medie, som jeg er så glad for jeg valgte. Ingen forslag var dumme, der var plads til alles idéer, så selv en gruppe drenge fik designet deres eget tøjbrand.I 2. periode tilbyder Ranum profilfagsrejse, som er en masse drømme destinationer til forskellige steder i hele verden. Jeg rejste til Oman. Det var en helt vild oplevelse, at få lov til at opleve en anden kultur, møde unge mennesker og endda skabe venskaber flere tusinde kilometer fra Danmark.I 3. periode var jeg på mit livs rejse til Egypten med dykning, hvor jeg oplevede en ny verden under overfladen sammen med en veninde for livet.
Ranum har hjulpet mig super meget, både fagligt og som person. De tilbyder niveaudelt undervisning, hvilket er super fedt for os, som har brug for en ekstra hånd. Jeg har hævet mit snit til det dobbelte, pga. lærerne på Ranum, og selvfølgelig ved at yde alt jeg kunne selv.

Personligt har jeg udviklet mig super meget mentalt, jeg er blevet meget mere åben, mere fordomsfri, lært at tro på mig selv, og i det hele taget, bare at være mit eget sande jeg.

Et skoleår på Ranum varer 10 måneder, som for mig var på 10 meget hurtige måneder. Det var måneder fyldt med nye oplevelser, venner, overskredne grænser, savn, men mest af alt - Glæde. En typisk kliché sætning vil være: “Det var det bedste år i mit liv” Men Ranum har simpelthen givet mig så mange nyttige egenskaber, som jeg kan gøre stor brug af både nu og senere ude i livet.

  

 
Oversigt over mulighederne på Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser En International uddannelse Find Ranum Efterskole College Meld dig ind p� Ranum Efterskole College Bestil en rundvisning hos Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College p� Facebook Nyheder p� Ranum Efterskole Ny elev p� Ranum Efterskole College L�s mere om Ranum Efterskole College Undervisning p� Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Internationale afdeling. Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser Ranum Efterskole College Billeder Ranum Efterskole College Kontakt Image Map
Oversigt over Partnere

Ranum Efterskole College  *  Seminarievej 23, 9681 Ranum  *  E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  *  Tel: 96 66 44 00  *  Læs op