Nyhedsbrev 310321

Profilfagsdage & Påskeferie

Kære læser

Det har været en kort uge på grund af den kommende påskeferie, men vi har fået rigtig meget ud af den på trods af det. Profilfagsperioden er afsluttet, og det blev den med to dage, hvor eleverne var på ture, færdiggjorde og afprøvede deres nye færdigheder i de forskellige profilfag.

I dag har vi haft lidt undervisning, og så har der ellers været forårsrengøring og kontaktgruppetid på programmet.

Mange elever har været på skolen, siden vi åbnede igen, og derfor er det også tiltrængt med en pause for at lade op. Og så er vi spændte på at se, hvordan landet ligger efter påsken!

Profilfagene afrundes

Vi har samlet en bunke billeder fra profilfagene herunder, og de bærer selvfølgelig præg af, at vi har måttet blive i Danmark. Vi har forsøgt at få det bedste ud af de muligheder vi har, og det har altså resulteret i nogle gode dage med det absolut vigtigste vi har. Fællesskabet!

Mindetrøjer – det er nu, I skal bestille

Til alle jer forældre, der læser med, så kommer her en lille servicemeddelelse. Der er nemlig nu åbent for bestilling af mindetrøjer – den første er uden afregning. Find linket herunder.

Gå til bestilling – klik her.

Klar til selvtest

Næste led i vores testsystem er, at vi efter påske selv skal teste vores elever. Derfor er der blevet uddannet en gruppe testere, så vi er klar til at håndtere opgaven.

Virtuelt ansøger-seminar

Ordet virtuelt er i den grad blevet en del af vores daglige ordbog, så da vi tidligere på ugen skulle afholde ansøgningsseminar, var det helt naturligt for os, at det var virtuelt. Vi glæder os til at møde de nye lærere!

Appropos jobs og ansøgninger, så søger vi også en håndværker. Måske kender du den rette til jobbet? Det er ikke længere aktuelt. Men send gerne en uopfordret ansøgning alligevel, til info@ranumefterskole.dk

I weekenden efter påske har vi Casino weekend, og det er altid en super sjov begivenhed, hvor rigtig mange elever deltager i forskellige spil. Se videoen fra sidste år herunder.

Vi har lavet vores egne jetoner, så vi er klar til spil!

Rigtig god påskeferie

Fra alle os på Ranum Efterskole College



da_DKDanish