Sidste Skoledag, Full Host tur, 2. Klasse Dag og SUP board

Kære læser,

En uge er fløjet forbi her på Ranum Efterskole College, efter en dejlig Kristi Himmelfartsferie i sidste uge. Den ferie tilbragte Full Host eleverne i Göteborg i Sverige med et spændende program. Derudover var der onsdag den årlige 2. Klasse Dag! Elever fra hele nærområdet kom til Ranum, for en formiddag med gang i. Du kan også se hvad nogle af de forskellige profilfag har brugt ugen på. Og ikke mindst se billeder fra Sidste Skoledag.

Der er altså noget for alle i denne uges nyhedsbrev. Rigtig god læsning!

Full Host i Göteborg

Vores skønne Full Host elever var i Kristi Himmelfartsferien på tur i det svenske. Her bød aktiviteterne bl.a. på teambuilding, hygge i solen, sightseeing og massere af god mad. Nyd de fine billeder, fra en helt igennem skøn weekend!

Kontaktgruppe på SUP board

SUP board lærer Maria Snapes havde glæden af at have sine kontaktelever med på vandet i mandags. Endnu et eksempel på, hvordan en fantastisk kontaktgruppetid her på skolen kan se ud.

Profilfags aktiviteter

Det har været nogle solrige dage med undervisning i de forskellige profilfag. Vi har både været ude og ride, sejle, vundet i CSGO, taget fotos og videoer i medie og en masse andet. Et lille udpluk kommer her:

Ridning ved vesterhavet

Surf ved Hanstholm

Hanstholm er et af de bedste steder at surfe i Danmark. Her kan man finde bølger for alle niveauer, fra nybegyndere til eksperter. Hanstholm har flere forskellige surf spots, som har forskellig karakter og kræver forskellige forhold. Man kan surfe året rundt i Hanstholm, men det kræver godt udstyr og mod at surfe i det kolde vand. Til gengæld får man en fantastisk oplevelse med naturen og fællesskabet blandt surferne. Det var lige præcis det vores elever fik i løbet af ugen her. Det var helt ideelle forhold.

Sejlads

Sejlads er en sjov og lærerig aktivitet for unge mennesker. Det kræver samarbejde, kommunikation og ansvar at styre en båd. Sejlads styrker sammenholdet og giver gode minder på vandet. Det fik vores elever i profilfaget sejlads lov til at prøve. Det kræver en indsats, du kan ikke blot sidde stille og være tilskuer. Det kræver deltagelse. Det betyder også at du får meget tilbage. Vi elsker sejlads!

Fantastisk sejlvejr i onsdags. Det er utroligt, hvor hurtigt vores nye sejlere lærer at håndtere bådene. Tacking, Gybing og sejlads ind og ud af havnen under sejl.
Godt gået!

2. Klasse Dag

For 17 år i træk havde Mette Støttrup og Ranum Efterskole College indbudt til 2. Klasse Dag. Det var en helt igennem fantastisk formiddag, hvor elever fra hele nærområdet dukkede op, for at få en fantastisk oplevelse. Temaet var “Jorden Rundt med Ranum Efterskole”, og 2. klasse eleverne skulle altså i mixede hold (på tværs af skolerne) rundt på en række poster. På hver post var der et landetema, og eleverne skulle bl.a. en tur på en mekanisk tyr, sidde i en limousine, skyde med pistoler (Nerf guns), mumieløb, fælles opstartsdans og meget mere. Se billeder fra den dejlige dag herunder – vi glæder os allerede nu, til at gentage succesen til næste år!

Flere billeder fra den skønne dag følger i næste uge – du kan følge med på vores Facebook og Instagram

Sidste Skoledag

Fredag blev skoleårets sidste skoledag markeret! En dag med aktiviteter, sjov og ballade her på skolen, forinden uger med mundtlige prøver venter.

sidste_skoledag_2023-44
Se billederne på flickr lige her.

Det markerer enden på denne uges nyhedsbrev. Tak til alle jer som læste med, og tog del i endnu en fantastisk uge her på REC. Vi vender stærkt tilbage i næste uge.

Rigtig god weekend!

Venlig hilsen alle os på,

Ranum Efterskole College



da_DKDanish