Luciaoptog, sne, Asian Cooking og vilde planer!

Kære Læser,

Vi på Ranum Efterskole er i denne uge blevet ramt af et par ting. Først kom forventningen, for hvad der mon skal ske i vores sidste uge op til jul. Herefter kom sneen, og medbragte sig snemænd, snebolde og sneengle. Til sidst kom sygdommen, som pt har sendt omkring 1/5-del af vores elever hjem. Læs om alt dette, og meget mere, i denne uges nyhedsbrev. Velkommen til.

Luciaoptog

Julen er en tid med glæde og fest, og her hos Ranum er vi glade for at ære traditionen med Santa Lucia. Santa Lucia, også kendt som Saint Lucy, var en kristen martyr, som var kendt for sin generøsitet og venlighed. Hun er ofte forbundet med vintersolhverv og med at bringe lys i de mørke vintermåneder. Når vi samles for at fejre Santa Lucia, mindes vi ånden af at give og fællesskabets varme. Her på Ranum er vi taknemmelige for muligheden for at mødes og dele denne særlige juletradition.

Se videoen fra årets flotte luciaoptog herunder

Sne, sne, sne

Sneen er ankommet til Ranum, og har medbragt et af Danmarks flotteste landskaber. Nyd de flotte billeder.

Du kan hver eneste dag følge med i vores sneeventyr på vores historier på Facebook og Instagram. På Facebook kan du desuden følge med i vores julekalender Ranums Juleånd, hvor der hver aften bliver postet en ny episode.

Skituren nærmer sig

Vores fælles skitur til Sverige nærmer sig med hastige skridt, og vi glæder os til 5 fede dage i sneen. Vi har i alt 470 elever, som vil tage med os på dette eventyr på pisterne.

Skirejsen finder sted i januar, og vi skal bo på Stoten Ski Resort i Sverige. Dette feriested er kendt for sine smukke, snedækkede pister og sine skiløjper i verdensklasse, Vi er sikre på, at eleverne vil få en fantastisk oplevelse. Vi sørger for alt det praktiske ifm. rejsen, så i skal blot have styr på pakkelister, skitøj og hvorvidt jeres pas er up to date.

Vi glæder os til at komme ud på pisterne og nyde vintersæsonen i Sverige. Dette bliver helt sikkert en tur, som ingen af os vil glemme, og vi glæder os til at skabe nogle fantastiske minder sammen.

Du kan gense videoen fra sidste års skitur herunder:

Ps kære ski-forældre: Matt har sendt en mail med praktiske informationer om skituren på Skoleplan. Her kan der bl.a. læses om rejsetider, pakkeliste og program for turen.

På kulturtur til Prag!

Mens de ca. 470 elever er på skitur, har de resterende elever valgt Prag. Holdet var samlet i starten af ugen til en kort præsentation af programmet og indholdet i Vinter storbyrejsen. Der er både fin kultur med opera, slots-og museumsbesøg, samt et tema om 2. Verdenskrig og koldkrigstiden. Ugen slutter af med ungdom- og undergrunds kultur, og vi skal bl.a. på et skolebesøg inden vi slutter af med en middelalder tema aften dybt nede i en kælder under det indre Prag. Vi glæder os!

For både skitur og Pragelever, er de vigtigt at der bliver tjekket op på pas og dertilhørende udløbsdato.

Sidste Asian Cooking lektion

Onsdag havde asian cooking årets sidste valgfagstime. Det blev fejret med smukke retter og god stemning – nyd de flotte billeder, alle retter er lavet af eleverne selv.

Sygdom blandt eleverne

Der er pt omkring 1/5-del af skolens elever hjemme grundet sygdom. Vi opfordrer her alle forældre og elever til at være obs på symptomer, og tage hjem i god ro og orden, hvis sygdommen rammer. Husk altid at ringe på vagttelefonen (nr.: 9666 4400) hvis jeres barn er syg, og skal (forblive) hjem(me).

Vi ser frem til næste uge

Forinden vi torsdag i næste uge sammen kan gå på juleferie, skal et par af årets helt store traditioner skydes af. I får en kort oversigt over næste uges begivenheder her:

  • OSO – 10. klassernes OSO projekter skal fremvises og bedømmes mandag og tirsdag i næste uge
  • Harry Potter Dag – markeres med samtlige lærere i kostumer, oppyntning på skolen, alverdens aktiviteter (inklusiv quidditch) og konkurrencer på tværs af huse og kontaktgrupper
  • Julebal – fejres om aftenen efter Harry Potter Dag, og er vores hyggelige aften med eleverne, fyldt med samvær, fest og god mad
  • Julerengøring – kommer vi ikke foruden, og ordnes om torsdag forinden årets:
  • Juleafslutning – hvorefter eleverne får julefri kl. 14:30

Her et par billeder fra sidste års Harry Potter dag.

Giv et sommercampophold i julegave

Er du på udkig efter den perfekte julegave til en af dine kære? Så skal du ikke lede længere! Giv en gave fyldt med uddannelse og eventyr, med et sommercampophold på Ranum Efterskole College. Vælg mellem basketball, cheerleading, dans, engelsk eller international sommercamp – læs meget mere om dem lige her

Ranum er en smuk og historisk by beliggende i det nordlige Danmark. Det er den perfekte ramme for et sommercampophold, med masser af muligheder for at lære og udforske.

Vores Internationale Sommercamp tilbyder desuden en bred vifte af fag, lige fra sprogundervisning til kunst- og musikundervisning. Der er noget for alle, uanset interesser og færdighedsniveau. Ud over vores fag inkluderer sommercampen også en række sjove og spændende dagsudflugter og studieture.

Besøg vores hjemmeside for at få mere at vide og book din camp i dag!

Tak for denne gang

Husk at læse med i vores nyhedsbrev hver eneste uge – glædelig jul!

Venlig hilsen alle os på

Ranum Efterskole College



da_DKDanish