Fælles efterskoleløb, et opråb til politikere og Sofa Session

Kære læser

I denne uge er nyhedsbrevet forholdsvist kort, så vi dykker direkte ned i det. God læselyst.

Et opråb, der blev hørt

“Mine efterskolevenner og jeg er på grådens rand efter hvert pressemøde: Vi vil tilbage,” skrev Ida tidligere på ugen i et læserbrev, som hun sendte til bla. Mette Frederiksen og en række medier. Og det blev hørt. Jyllands-Posten var hurtige, og kort tid efter blev brevet bragt i avisen. Det var tydeligt, at Ida havde meget på hjertet, og det fortjente at blive hørt.

Brevet havde i høj grad sin berettigelse, og derfor blev hun også interviewet til en artikel, som du kan læse her:

Læs artiklen: 17-årig efterskoleelev føler, at hun går glip af det bedste år af sit liv

TV2 Nord var også obs på historien, og Ida kom med i nyhederne med dette fine indslag

Tryk på billedet eller på linket her: Lukkede efterskoler: – Vi går glip af fællesskabet og sammenholdet

Efterskoler forenes i fælles løb

30 efterskoler i hele landet har aftalt at løbe sammen – hver for sig – i dag fredag, og det deltager vi selvfølgelig i. Derfor har eleverne været afsted, og de har sendt billeder til Steen med deres ruter. På skolen er der en håndfuld internationale elever, som selvfølgelig også har løbet i dag.

Følg med på vores Instagram, hvor eleverne deler deres ture (klik her).

Dagens Sofa Session

I dag spiller og synger Halfdan, Victor og Carl Dreamweaver – næsten direkte fra Svederen i Seminariehuset. Nyd den her.

Nogle gange er kort lige med godt, og sådan er det med nyhedsbrevet i denne uge. Næste uge er der blandt andet Fastelavn med den store bagedyst og andre sjove indslag. Glæd jer, og ha’ en dejlig weekend.

Rigtig god weekend fra alle os på

Ranum Efterskole College



da_DKDanish