Hjemme Hos, PVA Awardshow og Outdoor weekend

Kære læser

Foråret har endelig ramt os. Solen er begyndt at brænde igennem. Det hele er blevet lidt lysere, og humøret er helt i top. Både fordi vi har haft en skøn efterskoleuge men også fordi vi har en rejseuge i kikkerten. Næste uge rejser vi igen ud i verden, og vi glæder os.

Først skal vi dog lige runde nyhederne og de gode historier her fra Ranum.

Tak, fordi du læser med.

God vind fremover, Joachim

I dag har vi sagt farvel til vores viceforstander, Joachim Phillipsen, som fremover skal være forstander på Riiskov Efterskole. Fredag formiddag var lærere, bestyrelse og ledelse med til at sætte punktum for Joachims tid på Ranum. Han har i den grad sat sit aftryk på skolen, og alle ønsker ham god vind og takker for seks fantastiske år på Ranum.

Paneldebat i Politik og Samfund

Politik og samfund har haft travlt i denne uge. Der har været hele to paneldebatter, og eleverne har udvist stor politisk interesse og prøvet deres evner som politikere foran et spørgende publikum. Det gav god indsigt i, hvad de forskellige partier står for, og det blev flot formidlet af eleverne.

Paneldebat i Politik og Samfund

Awardshow: Pictures, videos and articles

Det er altid spændende at se, hvad eleverne har samlet sammen af historier, når de har været ude og opleve verden. Til PVA awardshow honorerede vi de bedste, og vinderne af konkurrencen blev offentliggjort. Og hold nu op, hvor har de været gode denne gang. Temaerne for billederne, videoerne og artiklerne var fællesskab, kultur og mangfoldighed, som også er en del af grundpillerne i Ranums værdigrundlag.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Ranumefterskole (@ranumefterskole) den 29. Mar, 2019 kl. 5.49 PDT

Tillykke til vinderne og alle dem der deltog – I har været fantastiske.

Hvis du kunne tænke dig at se, hvem der vandt i de forskellige kategorier, så kan du besøge facebooksiden for PVA Konkurrencen her.

Vinderen af førstepræmien blev Anika Bejer, som havde lavet en fantastisk kulturfilm om sin rejse til Indien. Nyd den her.

Hjemme Hos

Et par gange om året åbner kontaktgruppelærerne deres hjem for eleverne. Det skaber sammenhold og tilknytning til hinanden at mødes andre steder end på skolen. Derfor er vi rigtig glade for, at vi havde en særdeles hyggelig dag til Hjemme hos i torsdags.

Hjemme hos 2

Diplomer til AFS’ere

Pam, Iam, Aimee, Idea, Eye fra Thailand, Camila fra Argentina og Lily fra Tyskland har i løbet af den sidste måned oplevet, hvordan det er at være efterskoleelev på Ranum. De har deltaget i undervisning og aktiviteter, og vi har været glade for at have dem på besøg. Det er vigtigt for skolen at have udsyn til verden, og lade verden have indblik i skolen.

Outdoor weekend

I weekenden har vi besøg af to friske gutter, som er ved at uddanne sig til naturvejledere. De har lavet et program til de elever, der bliver i weekenden, og for første gang skal vi have gang i vores nye vildmarksbade. Det bliver en weekend med masser af udeliv og fællesskabende aktiviteter.

Rigtig god weekend

Hilsen alle os på
Ranum Efterskole College



da_DKDanish