Påskeferie, påskerengøring og påskehygge

Kære læser

Påske, påske, påske. Ferien er startet, skolen er rengjort helt ned i krogene og lige straks rejser vi ud op oplever verden igen. Det er fredag, og nyhedsbrevet er klar. Lad ferien for nogle og weekenden for andre starte. Velkommen til, og god fornøjelse!

Vi starter med en sejr!

Håndboldpigerne sejrer over Løgstør

Ranums håndboldpiger hev en herlig sejr hjem i onsdags. 26-17. Selvfølgelig handler spillet om fællesskabet og kammeratskabet, men hvem kan ikke lide at vinde?

Stop motion film i Art og Design

Påskehygge og -rengøring

I dag, fredag, har mest af alt stået på rengøring. Det er ikke alle, der er lige begejstrede for rengøring, men når alt kommer til alt, så skal støvet jo fjernes og skraldet smides ud. For alles skyld, og vi hjælper gerne hinanden med at få det ordnet, som du kan se herunder.

Hele ugen har vi påskehygget om aftenen. Der er klippet og skrevet flere gækkebreve, end der er stole i spisesalen, og mon ikke der bliver delt et par påskeæg ud inden længe?

Og så drog vi ellers ud for at finde påskeharen, der havde efterladt sig en masse påskeæg. Det skete efter den sidste fællessamling før påskeferien, som var fyldt med sang, kærlighed og påskehistorier.

Hej til kommende elever

Lige nu møder vi kommende elever i de baltiske lande. Birthe og Matt er rejst afsted, både for at informere og sige hej og snarligt velkommen.

Sommerskole – skal du eller en du kender med?

Vi afholder sommerskole i sommerferien. Programmet er lavet således, at deltagerne både får en masse spændende kulturelle oplevelser, men samtidig lærer de og bliver klogere – for eksempel i Dansk og Science. Tag et kig eller fortæl en du kender om sommerskolen.

Find alt info her: www.ranumefterskole.dk/sommerskole

Den kommende uge

I den kommende uge rejser eleverne hjem og lader batterierne op til den sidste periode på efterskolen, som blandt andet byder på profilfagsrejser.

Vi ønsker alle en rigtig god weekend og ferie

Hilsen alle os på

Ranum Efterskole College



da_DKDanish