Læsser
 

Danmarks Indsamlingen & Velkommen hjem

Kære læser

Velkommen hjem til alle elever og ansatte. Vi har haft nogle forrygende lærerige og oplevelsesrige rejser til 21 destinationer i 20 lande. Det har været hårdt, udfordrende og spændende, samt været en øjenåbner ifht. andre kulturer og leveformer. Rejserne er kulminationen på 3 måneders forberedelser og i de næste 2 uger har vi efterbearbejdning og forberedelse af præsentationer for de andre elever og elever. I kan stadig følge kulturfagenes rejser i film, billeder og dagbøger via deres egne facebooksider. Vi arbejder hastigt på, at få de bedste billeder fra alle rejser i god kvalitet. Her er et kort udsnit af nogle af rejsebillederne.

japan ranumefterskole

peru ranumefterskole

australien ranumefterskole

oman ranumefterskole

Rejserne gik godt og uden alvorlige uheld. I Peru fik flere elever symptomer på højdesyge, men klarede det fint. På Hawaii måtte 4 drenge undsættes af den lokale redningsstation efter at have kravlet op på en høj for at se solnedgangen, og de ikke kunne kravle ned – i mørke. Heldigvis gik det godt og på nær en hel del jetlag, Nepal og Perumaver, samt et hav af airconditioning forkølelser, så er elever og ansatte på vej op igen og klar til de næste udfordringer.

Brand i skate- og hardball hal.

En stor udfordring fik vi allerede søndag aften, hvor vores Hardball og Skatehal brændte og blev slemt beskadiget. Det viste sig at branden var påsat og politiet har fundet frem til de skyldige, 3 elever fra den lokale folkeskole. Vi vurderer nu skaderne og både elever og personale er i fuld gang med at tænke et nyt projekt for bygningerne, så der igen kan komme skate, parkour og hardball i bygningen.

brandt skaterhal ranumefterskole

AFS gæsteelever vender hjem

Januar holdet fra AFS Malaysia, Indonesien og Mexico har haft et forrygende program med bl.a. vinterrejse til Italien og mange udflugter i Danmark. Desværre lykkedes det ikke at komme på værtsfamiliebesøg, da det i år ramlede sammen med alle elevernes hjemkomst weekend. Men de har boet og levet med vores elever på værelserne og deltaget i skolens program. Det er meget givende at have besøg og på Skisport har deres deltagelse tilføjet et ekstremt element af kultur-natur møde, for ingen havde oplevet sne, is og skisport tidligere. Det kostede da også en elev en brækket arm.

afs visit goodbye ranumefterskole

Mega fed Musical på Fjerritslev Gymnasium

Godt 150 elever oplevede onsdag og torsdag aften Fjerritslev Gymnasiums elevmusical.

Danmarks Indsamlingen

Lørdag har vi fået mulighed for at sende 48 elever og lærere til København for at opleve det store show ved Danmarks Indsamlingen. De kører frem og tilbage samme dag, så det bliver en hård tur, men også en rigtig spændende oplevelse.

Vi har købt 1000 hjerte Danmarks Indsamlings pinds, som kan købes for 20,- kr. stk. på Mobile Pay 23397140 og afhentes på kontoret.

danmarksindsamling 700px ranumefterskole

Nepal venskabskole kom i DR P4 Nordjylland

Vi opfordrer alle til at støtte Danmarks Indsamlingen, og i onsdags deltog elever fra Nepal venskabsskoleholdet i et radiointerview i DR P4 Nordjylland. Anna og Amalie fortalte om deres møde med børnene i Nepal og forskellene mellem livet i Nepal og Danmark for unge.

Hør det her http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4nord/p4-morgen-2017-02-01#!/

Spol ind på 2h 32m
Og igen 2h 39m

interview ranumefterskole nepal 2017

Socialt charter er en af de vigtigste opgaver for efterskoleformen

I denne uge har TV2 Nordjylland fokus på efterskoler, og vi kom med i et interview om Efterskoleforeningens arbejde med at udvikle et socialt charter, som skal sigte mod at få flere udsatte unge til at opleve efterskoleopholdet. I den forbindelse rejses der forslag om at omfordele tilskudskroner til efterskoleophold, så de laveste indkomstgrupper får op til 10.000 ekstra i tilskud til et efterskoleophold. På Ranum har vi i mange år støttet de elever, som har søgt om tilskud til ophold og egenbetaling på studierejser, og de fleste har i samarbejde med deres lokale kommune og Ranum, fået en rigtig god løsning, som gjorde deres ophold muligt.

Det er et godt forslag efterskoleforeningen stiller, men desværre mangler det fokus på den store middelindkomstgruppe, som i vores erfaring har sværrest ved at finde midler eller søge støtte til at betale for et efterskoleophold. Denne debat vil vi rejse på Efterskolernes Årsmøde den 4. marts. Læs mere på TV2 Nord.

Fotokonkurrence for kulturrejserne

Den anden foto, video og artikel-konkurrence i dette skoleår er igang med at blive planlagt. Dato for aflevering af foto, videoer og artikler fremgår snarest på FB, skoleplan og hjemmesiden. Dato for selve showet vil følge kort efter.

Den heldige vinder får det nyeste GoPro Black kamera.

 

I denne weekend deltager en stor gruppe elever i Jutlander Cup, en indendørs fodboldturnering i Løgstør. Lørdag er mange i københavn og søndag aften eller nat er der Super Bowl arrangement arrangeret af en stor gruppe drenge.

Mange er hjemme for at få vasket tøj og sovet ud, og i næste uge går det igen løs med masser af faglig undervisning, forberedelser til Kulturfagsfremlæggelser på søndag den 12.2. Og så er der kontaktgruppeeftermiddag med halvvejsevaluering tirsdag eftermiddag. Det bliver en super uge!

Med venlig hilsen og rigtig god weekend!

Olav Storm Johannsen

Olav Storm Johannsen
Forstander



da_DKDanish