Juletræ af jern, hjertelæger og Togetherness

Kære læser

Juleweekenden blev en kæmpe succes, og skolen er nu totalt pyntet op. Juletræet på toppen af Seminariehuset lyser ud over hele Himmerland og i vinduerne lyser de tradionelle lysdekorationer venligt ud i vintermørket.
Ugen har været præget af at rigtig mange i 10. årgang har været afsted på brobygning både i Ålborg og Års. Eleverne er taget afsted tidligt om morgenen, og er først kommet retur sent på eftermiddagen. De elever, som har afsluttet brobygning har lavet OSO og så har 9. årgang arbejdet intenst med deres store projektopgave. Ind imellem har der været tid til at julehygge og til forberede de kommende terminsprøver. I denne weekend er eleverne enten hjemme eller på besøg ved hinanden og mandag er undervisningsfri, da vi har Kulturfags- og Performancedag næste lørdag for elever, forældre og søskende.

Video: Mannequin challenge

Det er godt med en pause til hovedet, når projektarbejde, brobygning og OSO-arbejde skal laves. Vi lavede mannequin challenge i Svederen – og det var vildt sjovt!

Afslutning af OSO opgave

Det er de mest mærkelige forespørgsler køkkenet får, når der arbejdes med Obligatorisk Selvstændig Opgave og to kommende hjertelæger skal demonstrere deres vej til operationsbordet.
OSO kombinerer både teori og praksis, og er med til at sætte retning på uddannelsesdrømmene. Det er en dejlig tid, som for nogle er en prøve i at planlægge og afvikle, samt præsentere deres arbejde selvstændigt. Eleverne har generelt klaret det fantastisk! 

oso ranum

Dance Auditions

I denne uge har der også været afholdt dance auditions til det nye Hip Hop International hold, og der tegner til at vi får et rigtigt godt hold til at repræsentere skolen.

9kl. studievejledning

Alle elever har i denne uge været igennem et personligt studievejledningsforløb, som også forbereder dem til at træffe deres næste uddannelsesvalg. Vejlederne har siddet klar i cafeen hele dagen og hele ugen.

Julehygge med julepynt, julebingo og klargøring af adventskalender til fællessamlingerne.

I denne uge kickstartede vi den store konkurrence om at blive årets juleværelse i husene. Det ser ud til at eleverne i år slår alle rekorder og det bliver spændende hvad der kan medbringes efter denne forlængede weekend. Mathias og Nikolai brugte en del af deres brobygning på at lave et juletræ af jern og resultatet er bestemt langtidsholdbart. Rigtige juletræer er ikke ok ud fra et bæredygtighedshensyn og brandrisiko. Vi vil også gerne at eleverne kun bruger batterilyskæder, men ellers er der stort set frit slag for fantasien, og det bliver julegodt!

christmas tree ranumefterskole

Elevernes værelser summer i disse tider af julehygge og samvær.

Fotograf Martin Damgaard har været på besøg

Igennem snart 3 år har fotograf Martin Damgaard fulgt livet på Ranum Efterskole College både i hverdagene, til fest og på rejser. Det er et frivilligt og personligt motiveret projekt, som vi er rigtig glade for. Martins billeder er i sort /hvid og rammer lige ind i det autentiske efterskoleliv på en æstetisk og fascinerende måde. Se og nyd hans billeder her.

rec martin damgaard 002

rec martin damgaard 003

rec martin damgaard 004

rec martin damgaard 005

rec martin damgaard 006

rec martin damgaard 007

rec martin damgaard 001

Se resten af billederne her http://www.billedlotteri.dk/?page_id=2796

Prøvevalg til 3. profilfagsperiode.

I dag fredag startede den første prøveafstemning til 3. periodes profilfag. Valget giver et fingerpeg ifht. hvad elever og ansatte interesserer sig for, og hvilke fag som vi vil danne fællesskab og læring omkring i foråret. I den kommende uge vil der være oplæg omkring de mange spændende fag, og på lørdag præsenteres de for forældre og elever. Ugen efter er der valgworkshop og så skal der i stemmes endeligt over juleferien. 

Elever tager “straf” med oprejst pande.

Vores pædagogiske metoder virker meget forskelligt på eleverne. Hvis man ikke har været på morgenmotion, betaler man tilbage til de andre som har kæmpet sig igennem morgenmørket ved at hjælpe med aftenopvasken. Og måske er det ikke så ringe endda, for nogle kan godt lide fællesskabet i køkkenet, selvom det måske ikke er helt “friviligt” Se nedenstående video her https://www.youtube.com/watch?v=5u3ng5IZ_ZM

Konference om Togetherness as motivation

For 5 år siden foreslog Ranum Efterskole Efterskoleforeningens internationale udvalg at lave en International forskningsorienteret konference om den danske frie skoletradition. Foreningen og de øvrige frie skoleforeninger kunne så i denne uge åbne en flot konference på Den Frie Lærerskole i Ollerup, og vi deltog selvfølgelig med et stærkt hold fra Ranum. Deltagerne kom fra hele verden bl.a. Kenya, Sydkorea, japan, England, Tyskland m.fl. Og konferencen fik god omtale i  medierne. Fokus lå på fællesskab “Togetherness”, som rammen for udvikling og motivation, og særligt den frie skoles forståelse af fællesskab som middel til demokratisk dannelse, folkelig- og livsoplysning. En af hovedtalerne var Ms. Yuli Belfali, som er leder af OECD kontor for Undervisning og færdigheder. Hun er bl.a. ansvarlig for den i Danmark ofte kritiserede Pisa undersøgelse “Programme for International Student Assessment”. Hun bemærkede at Pisa undersøgelsen i fremtiden også vil fokusere mere på de dannelsesmæssige aspekter af undervisning og de mere kvalitative værdier i undervisningen, hvilket måske er en god nyhed for Danmark. 

Ms. Yuri Belfali OECD

I den kommende uge er der Terminsprøver for alle elever om formiddagen, og over middag er der Performanceprojekt, hvor alle er involveret i at skabe en musical, et stort julemarked og så er der orientering om de forestående kulturrejser, samt de nye profilfag. Der sker rigtig meget og det super dejligt at skulle samarbejde på kryds og tværs af hele skolen om det fælles mål at give vores gæster på lørdag en god oplevelse.
Programmet for Performancedagen og kulturfagene er sendt ud via Skoleplan. I løbet af ugen vi der være masser af opdateringer og nyheder på hjemmesiden og på FB. Husk småpenge og evt. julekalender til værelserne!

Rigtig god weekend

Olav Storm Johannsen

Olav Storm Johannsen
Forstander

 



da_DKDanish