Cambridge IGCSE

Gå tilbage til oversigten over undervisningsfag.

Cambridge IGCSE

Biology

IGCSE-biologi er et biologipensum, der hovedsageligt vedrører dyrs og planters fysiologiske opbygning samt og økologiske og miljømæssige effekter af menneskelig aktivitet. Pensum dækker en bred vifte af funktioner i dyr og planter og fokuserer mest på pattedyr og frøplanter.
Der er en stor mængde praktisk arbejde og fokus på lokale og globale økosystemer. Human sundhed dækkes detaljeret, og sundhedseffekter af fattigdom og underernæring er inkluderet.
Praktiske eksempler fra elevernes rejser er inkluderet i undervisningen. Den primære undervisning dækker FNs verdensmål 2,3, 6, 12,13,14 og 15.
I Cambridges pensum er der stort fokus på at eleverne udvikler den naturvidenskabelige tankegang, og bruger de tillærte evner til at kunne arbejde med fremtidige problemer inden for naturvidenskaben. Der arbejdes også med teknologiens indvikling på mennesker og menneskers forhold til naturen.

Planlægning:
Klassen undervises på IGCSE-niveau
Arbejdet med klassen er en kombination af arbejde med lærerbøger, praktisk og teoretisk arbejde og mundtlige og skriftlige opgaver.
Elever, der har andre fag, der dækker de samme FN-verdensmål, bliver også bedt om at bruge disse kompetencer i faget.

Eksamen:
Eksamen er 3 skriftlige prøver uden hjælpemidler. De studerende kan vælge mellem basis og udvidet eksamen, og pensum vil blive justeret efter disse valg.

Praktisk:
4 lektioner om ugen
Der vil være 4 større skriftlige opgaver i løbet af året
Terminsprøven vil være en kombination af Cambridge-test type 1 & 2 og 3 for det udvidede niveau.

Undervisere: PFA

Business A

Til eleven som gerne vil forstå forretnings aktiviteter i både den offentlige og private sektor, samt hvilken betydning innovation og forandringer har for denne branche.

Eleverne vil lære om hvordan større virksomheder er blevet etableret, hvordan de styres, hvordan de finansieres og hvordan de reguleres. Eleverne vil foruden læren om forretnings koncepter og teknikker, også øge forståelsen af tal og forespørgsel.

Vi vil også inkludere FN’s Verdensmål når vi arbejder med kapitlerne ‘ External influences on business’ og ’Operation Management’ med fokus på at lære om Fair Trade og hvordan vi bidrager til at hjælpe 3. verdens lande.

Undervisere: TV, RIB

Business B

Til eleven som gerne vil forstå forretnings aktiviteter i både den offentlige og private sektor, samt hvilken betydning innovation og forandringer har for denne branche.

Eleverne vil lære om hvordan større virksomheder er blevet etableret, hvordan de styres, hvordan de finansieres og hvordan de reguleres. Eleverne vil foruden læren om forretnings koncepter og teknikker, også øge forståelsen af tal og forespørgsel.

Vi vil også inkludere FN’s Verdensmål når vi arbejder med kapitlerne ‘ External influences on business’ og ’Operation Management’ med fokus på at lære om Fair Trade og hvordan vi bidrager til at hjælpe 3. verdens lande.

Undervisere: TV, RIB

Chemistry

Cambridge IGCSE Chemistry accepteres af universiteter såvel som arbejdsgivere som et bevis på essentiel viden og færdigheder indenfor kemi.

I fagets forløb vil eleverne opnå kendskab til målemetoder anvendt i kemi, forskellige teknikker til oprensning af produkter (filtrering, inddampning, destillering, osv.), det periodiske system og elementernes relevans i kemi, titrering, ioner og deres bindinger (kovalente, ioniske, metal), syre-base reaktioner, mol-konceptet og beregninger i molære koncentrationer, kemiske reaktioner og afbalancering af disse (støkiometri), kvantitativ kemi, systematisk organisk kemi, petro-organisk kemi samt biokemi.

Foruden det grundlæggende fokus på uorganisk og organisk kemi, er faget også målrettet følgende koncepter:
• En bedre forståelse af den teknologiske verden og hvordan den fungerer i tandem med kemi, hvorved eleven gerne skulle opnå en grundlæggende interesse for videnskab
• genkende brugbarheden af (og begrænsninger ved) den videnskabelige metodik og hvordan den anvendes i andre discipliner såvel som i hverdagen.
• udvikle holdninger vedrørende nøjagtighed, objektivitet, integritet, nysgerrighed, initiativ og opfindsomhed.
• udvikle en interesse og holdning til miljøet.
• en bedre forståelse for samfundets påvirkning og begrænsning af videnskaben i forhold til økonomi, teknologi, etik og miljøet.
• udvikle en forståelse af de nødvendige videnskabelige færdigheder, som er essentielle for videre uddannelse og i hverdagen.

Som en del af den fortsatte udvikling af Ranum Efterskole Colleges program, har vi valgt at have fokus på FNs klima- og miljømål og hvordan de måtte være relevante i forhold til det indhold eleverne skal i gennem i de enkelte fag. I forbindelse med IGCSE Chemistry, har jeg som faglærer valgt at fokusere på de følgende tre mål og deres relevans i forhold til kemi:

Mål 6 – Clean Water and Sanitation,
Mål 7 – Affordable and Clean Energy
Mål 13 – Climate Action.

Undervisere: HCK

Combined Science

Til eleven som gerne vil lære om biologi, kemi og fysik. Eleven vil opnå en forståelse af grundlæggende principper inden for hvert fag igennem både praktiske og teoretiske studier, samt udvikle en forståelse for de færdigheder der kræves hvis man vil fortsætte med studier inden for disse fagområder.
Eleven vil lære om metoder, og om hvordan videnskab studeres og praktiseres. De vil opnå en forståelse af hvordan videnskabelig forskning bruges i samfundet. Derudover vil eleven opnå en forståelse af den teknologiske verden vi lever i, samt blive opmuntret til at have en interesse i videnskab og videnskabelig udvikling.

Vi vil også fokusere på at udvikle elevernes interesse for præcision, objektivitet, integritet, nysgerrighed, initiativ, opfindsomhed – for derigennem at udvikle deres interesse for miljøet. Målet er at bedre kunne forstå indflydelsen og begrænsningerne fra samfundet, økonomien, teknologien, etik og miljøet på videnskaben og videnskabelige studier – med henblik på at udvikle elevernes forståelse af hvor vigtige videnskaben og videnskabelige kompetencer er for både fremtiden, men også hverdagen.

Vi har valgt at fokusere på følgende verdensmål: mål 6 – Clean Water and Sanitation, mål 7 – Affordable and Clean Energy, mål 13 – Climate Action, mål 14 – Life Below Water og mål 15 – Life on Land.

Undervisere: HCK

Dansk som andet sprog

Obligatorisk undervisning for internationale elever ved Ranum Efterskole College, hvis modersmål ikke er dansk. Formålet er at give eleven kommunikative kompetencer samt indblik i dansk sprog, kultur og arv.

OBS Dansk som andet sprog er ikke et IGCSE fag.

Undervisere: MSA

Environmental Management

Cambridge IGCSE Environmental Management accepteres af universiteter såvel som arbejdsgivere som et bevis på essentiel viden og færdigheder inden for specifikke grene i biologisk og geologisk videnskab.

I fagets forløb vil eleverne opnå kendskab til målemetoder anvendt i biologi så vel som geologi, miljøovervågning, økologi, jordbundsforhold afgørende i naturkatastrofer, seismik, ingeniørkunst afgørende i forbindelse med geologiske begivenheder (jordskælv, oversvømmelser, osv.), biogeografi, populationsbiologi (human og artsbestemt), koncepter indenfor ecosystem services, naturgenopretning, artstab (naturlig såvel som antropomorfisk dreven), rewilding og samfundsperspektivering.

Foruden det grundlæggende fokus på artsbiologi, økologi, geologi og social videnskab, er faget også målrettet følgende koncepter:
• En bedre forståelse af den teknologiske verden og hvordan den fungerer i tandem med kemi, hvorved eleven gerne skulle opnå en grundlæggende interesse for videnskab
• genkende brugbarheden af (og begrænsninger ved) den videnskabelige metodik og hvordan den anvendes i andre discipliner såvel som i hverdagen.
• udvikle holdninger vedrørende nøjagtighed, objektivitet, integritet, nysgerrighed, initiativ og opfindsomhed.
• udvikle en interesse og holdning til miljøet.
• en bedre forståelse for samfundets påvirkning og begrænsning af videnskaben i forhold til økonomi, teknologi, etik og miljøet.
• udvikle en forståelse af de nødvendige videnskabelige færdigheder, som er essentielle for videre uddannelse og i hverdagen.

Som en del af den fortsatte udvikling af Ranum Efterskole Colleges program, har vi valgt at have fokus på FNs klima- og miljømål og hvordan de måtte være relevante i forhold til det indhold eleverne skal i gennem i de enkelte fag. I forbindelse med IGCSE Environmental Management, har jeg som faglærer valgt at fokusere på de følgende tre mål og deres relevans i forhold til kemi:
Mål 13 – Climate Action
Mål 14 – Life below water
Mål 15 – Life on land

Undervisere: HCK

French

Formålet med undervisningen i faget IGCSE fransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet fransk og udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug, give dem indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og styrke deres internationale forståelse.

Tilrettelæggelsen
Hovedvægten vil blive lagt på brug af bogsystemet Cambridge IGCSE and International Certificate French Foreign Language af Yvette Grime og Jayn Witt, udgivet af Hodder Education (seneste udgave). Tekstbogens fem emneområder er med til at strukturere undervisningen.

Opgavebøger, der følger tekstbogen tæt bruges og tilbydes, hvis tekstbogens grammatiske øvelser og gennemgang ikke er tilstrækkelige. Relevante tekster fra andre kilder inddrages. Der inkluderes arbejde med spillefilm samt internetbaserede nyhedsmedier og filmklip der relaterer til de emner, der berøres i skoleåret. Undervisningen vægter den kommunikative tilgang og elevens aktive deltagelse. Grammatikken læres både på struktureret vis og når grammatiske problemstillinger giver sig til kende i den daglige undervisning. Der foregår samtaletræning og øvelse i udtale i hver eneste time.

Eleverne laver fire afleveringer i løbet af året. Disse afleveringer kan være enten skriftlige eller mundtlige eller en blanding af de to former. Endemålet med undervisningen er, at eleverne tager alle dele af den afsluttende Cambridge IGCSE-prøve. Som forberedelse til denne vil eleverne året igennem få mulighed for at prøve tidligere eksamenseksemplarer. Undervisningen følger Cambridge IGCSE’s pensum for eksamen i 2021. Evalueringen af eleven foregår løbende ved at vurdere alle hans/hendes sproglige præstationer samt de fire formelle afleveringer.

Underviser: LUC

Geography

I faget IGCSE Geography undersøger man jordens fysiske og menneskelige egenskaber, herunder naturressourcer, klima, befolkning og økonomisk udvikling. Man lærer også om geografiske teknikker og forskningsmetoder til at undersøge og analysere disse egenskaber. Kurset fokuserer på at udvikle elevernes evne til at forstå og beskrive geografiske mønstre og processer, samt at evaluere deres indvirkning på menneskers liv og miljøet. Eleverne vil også lære om globale udfordringer som klimaforandringer og bæredygtig udvikling, og hvordan man kan arbejde hen imod at løse disse problemer.

German as a Foreign Language

Til eleven som ønsker at lære tysk. Formålet er at udvikle kommunikative kompetencer såsom at lytte, læse, tale og skrive tysk. Eleven vil få et kendskab til kultur og civilisation i tysktalende lande.

I Cambridge German arbejder vi blandt andet med verdensmål nr 3 “sundhed og trivsel”, som passer godt sammen med vores kapitel nr 9 “sundhed”, hvor vi blandt andet lære noget om sunde livsstile, hvad er sund mad, men også hvad gøre man, hvis man blive syge og hvordan kan man måske undgå det.

Verdensmål nr 13 “klima-indsats” og nr 15 “livet på land” passer godt til vores kapitel nr 14 “natur og naturbeskyttelse”, der arbejder vi blandt andet med hvordan kan vi sikre os bæredygtig brug af naturens ressourcer. Man skal ikke ødelægge naturen, men i stedet respektere og beskytte naturen. Et andet mål er at bremse klimaforandringerne og hvad kan man gøre for at beskytte det.
Verdensmål nr 4 “kvalitets-uddannelse” bliver selvfølgelig også navnet i vores undervisning, f.eks. i kapitel nr 4 “skole” og kapitel 5 “uddannelse”. Vores elever får en god uddannelse og hvilke fordele har det, at være privilegeret at have mulighed til en god uddannelse.

History

Til eleven for som ønsker at udvikle sin læren om- og forståelse af historien. Eleven vil opnå en forståelse af historiske temaer og få værktøjerne til at kunne researche, analysere og fortolke i en historik kontekst. På IGCSE level, vil eleven kunne vælge at fokusere på forskellige hovedemner – international historie 1919 – 1990 og Tyskland 1918-1945.

I undervisningen vil vi bruge de historiske temaer og kontekster til at arbejde videre med FN’s Verdensmål – specielt Mål 16 – Peace, Justice and Strong Institutions, Mål 10 – Reduced Inequalities og Mål 4 – Quality Education vil være vores fokusområder.

Undervisere: IP

Mandarin as a Foreign Language

Til eleven som ønsker at lære kinesisk (mandarin). Formålet er at udvikle kommunikative kompetencer såsom at lytte, læse, tale og skrive kinesisk. Eleven vil få et kendskab til kultur og civilisation i kinesisktalende lande. Vi vil arbejder med temaerne: miljøbeskyttelse, energibesparelse, bæredygtige byer og samfund som en del af vores fokus på FN’s Verdensmål.

Undervisere: XN

Marine Science

Formål: I klassen undervises AS-delen af læseplanen for AS / A-niveau Marine science Cambridge International AS og A Level Marine Science giver en sammenhængende introduktion til videnskaben om havmiljøet. AS-delen af kurset koncentrerer sig om den videnskabelige undersøgelse af havet og dets økosystemer

Pensum dækker grundlæggende videnskabelig teori, marine økosystemer, energikilder og næringsstoffer i marine økosystemer, fysisk og kemisk oceanografi, vejrsystemer og idet marine miljøs indflydelse på kystsamfund.
Der vil være praktisk arbejde med model økosystemer.

Arbejdet i faget vil primært dække FN’s verdensmål nummer 12, 13, 14
Undervisning foregår på engelsk og der er fokus på videnskabeligt engelsk.

Skolens målsætninger:
Arbejde med det marine miljø og konsekvenserne af menneskers handlinger i forhold til havet danner eleverne, udvikler global dannelse og gør dem bedre i stand til at gennemskue de valg menneskeligheden står over for i det 21 århundrede.

Arbejde på et højt fagligt niveau bidrager til en stor faglig udvikling.
Samarbejde om naturfaglige projekter lærer eleverne at bidrage til et forpligtende fællesskab.

Planlægning:
Klassen undervises på AS-niveau. Arbejdet med klassen er en kombination af arbejde med lærebøger, praktisk og teoretisk arbejde og mundtlige og skriftlige opgaver.
Det praktiske arbejde med økosystemer dækker FNs verdensmål nr 13. Elever, der deltager i sejlads eller dykning, bliver bedt om at bruge disse færdigheder i klassen. Der samarbejdes med Coral restoration.

Eksamen:
Eksamen er 2 skriftlige prøver uden hjælpemidler.
Praktisk:
2 1 ½ times lektioner om ugen Der vil være 4 større skriftlige opgaver i løbet af året. Terminsprøven er en kombination af Cambridge-test type 1 & 2 til AS-niveau pensum. Der kan forventes en større mængde af lektier og hjemmearbejde grundet AS niveauets høje faglige krav.

Undervisere: PFA

Physics

I faget IGCSE Physics vil du lære om grundlæggende fysiske principper, herunder kræfter, bevægelse, energi, elektricitet og magnetisme. Du vil også lære om atomer, bølger, termisk fysik og astronomi. Faget vil give dig en forståelse af fysikens anvendelse i den virkelige verden og give dig praktiske færdigheder gennem laboratoriearbejde og eksperimenter. Eksamen vil evaluere din evne til at anvende din viden til at løse problemer og kommunikere fysikalske begreber og principper.

Spanish as a Foreign Language

Til eleven som ønsker at lære spansk. Formålet er at udvikle kommunikative kompetencer såsom at lytte, læse, tale og skrive spansk. Eleven vil få et kendskab til kultur og civilisation i spansktalende lande.

Undervisning, materialer og tests
Eleverne vil lave både praktiske og teoretiske opgaver med det formål at styrke deres kompetencer inden for spansk. Vi bruger øvelserne fra den bog som Cambridge anbefaler: Spanish as a Foreign Language by Manuel Capelo, Víctor González and Francisco Lara, Cambridge University Press 2017.

Undervisningen vil indeholde grammatiske og sproglige opgaver fra opgave bogen. Derudover, vil online opgaver, brætspil, billeder mm være vigtige dele af undervisningen. Sidst men ikke mindst er det forventet at eleverne tager alle dele af den endelige Cambridge IGCSE test, som består af en mundtlig, lytte, læse og skriftlig test. Som forberedelse til disse vil eleverne igennem året få mulighed for at prøve tidligere tests.

FN’s Verdensmål
Faget IGCSE Spansk som andetsprog, vil inkorporere flere af FN’s Verdensmål, hvilket har til formål at beskytte vores verden. Undervisning vil medtage relevante udviklingsmål som del af undervisnings strategien. Specifikt vil der arbejdes med: Quality Education, Sustainable Consumption and Production, and Reduced Inequalities.

Undervisere: LH

Travel and Tourism

Cambridge IGCSE Travel and Tourism (0471) blev oprettet med det formål at imødekomme efterspørgslen på dygtige og kompetente individer inden for turistbranchen. Pensum er med til at udvikle praktiske kompetencer hos eleven på tværs af de forskellige roller og arbejdsopgaver turistbranchen kan byde på, og giver eleven indsigt i turisme på et nationalt og globalt plan. Eleverne får et overblik over branchen generelt og lærer om populære destinationer, kundeservice, arbejdsprocedurer, turismeprodukter og -tjenester samt markedsføring. I deres undervisning vil eleverne få en forståelse af de begreber, modeller og teorier, der anvendes inden for branchen, og derigennem forbedre deres evne til at undersøge, analysere, tolke og evaluere.

Undervisningen og arbejdet i klasseværelset vil også dække flere af FN’s mål:
Mål: 9 Industri, innovation og infrastruktur
Mål: 13 Klima-indsats Mål: 12 Ansvarligt forbrug og produktion

Underviser: BP

IGCSE Sociology

Til eleven som interesserer sig for, hvordan man på forskellig vis kan analysere og forstå samfundet gennem brug af sociologiske metoder inkl. indsamling, analyse og fortolkning af data. Desuden opfordres eleven til at lære at forholde sig kritisk til sociale, økonomiske og politiske processer og deres effekt. Eleven udvikler også kompetencer til at forholde sig kritisk til forskellige former for information og evidens, ligesom der også er fokus på at fremme elevens påskønnelse og forståelse af individuel, social og kulturel diversitet. Faget bygger på et toårigt program, som dækker syv forskellige emner, som vil blive dækket til eksamenerne sidst i skoleåret:

1. Teori og Metode
2. Kultur, Identitet og Socialisering
3. Social Ulighed
4. Familie
5. Uddannelse
6. Kriminalitet, Afvigelse og Social Kontrol
7. Medie

Undervisning, materialer og prøver
Undervisningen vil dække praktisk arbejde for eleverne, således at de kan opnå viden og forståelse af forskellige sociologiske emner og tilgange til at identificere, fortolke og konkludere på relevant evidens inden for sociologi som studiefelt. Der vil være en grundig introduktion til de største sociologiske tilgange til at forstå samfundet samt nutidige emner såsom kønsstudier, familiestrukturer, medierne, osv. For at dække pensumkravene, vil vi bruge bogen Sociology Coursebook af Jonathan Blundell, Cambridge University Press, 3rd Edition, 2015. Derudover vil kurset også forsøge at dække relevante lokale casestudies,eleverns egne erfaringer, m.v. for at forstå de centrale idée rog temaer inden for sociologi i moderne industrielle samfund.

Det er forventet, at eleven tager begge eksamenskomponenter, Paper 1 and 2, som tages i slutningen af skoleåret. Som yderligere forberedelse til at tage disse komponenter, vil eleven gennemgå eksamener fra tidligere skoleår.

FNs Verdensmål: Faget IGCSE Sociology vil inkorporere flere af FN’s Verdensmål, hvilke har til formål at transformere og beskytte vores verden. Undervisningen vil medtage relevante udviklingsmål som er en del af skolens overordnede undervisningsstrategi. Specifikt vil der blive arbejdet med:

Goal 4: Quality Education
Goal 5: Gender Equality
Goal 10: Reduced Inequality

Undervisere: LH

da_DKDanish