15 års jubilæum, EU debat og profilfagshistorier

Kære læser

Velkommen tilbage – her er ugens nyhedsoverblik fra Ranum.

Efterskolelivet er atter gået igang efter to uger med rejser og påskeferie. Vi har haft mange gode aktiviteter, og en del elever er endda gået i gang med eksamener. Det har givet rigtig god og ny energi at være ude og hjemme, og vi er nu klar til at tage hul på den sidste periode.

HuuRaanum – 15 års jubilæum

Selvom man ikke lægger mærke til det – og det bestemt ikke føles sådan – så er Ranum Efterskole College faktisk bare en teenager. En forholdsvis ung skole. Alligevel føler vi, at vi har en lang historie, ikke mindst fordi vi jo bærer en lang undervisningstradition videre fra de gamle seminariebygninger. På trpds af det, så holder skolen sig godt.

Flaget var naturligvis hejst, og der var kage til hele skolen. Mange af jer har skrevet tillykke på Facebook, og tusinde tak for det.

Tillykke med jubilæet / fødselsdagen, Ranum Efterskole College 🇩🇰

Det er ikke nogen hemmelighed, at et efterskoleår flyver afsted. Derfor kan det sommetider være behændigt at se lidt tilbage i tiden, så man ikke glemmer, hvad man kom fra. Hvor man startede. Så det gør vi nu, og du skal med.

Det første vi skal se er vores aller første reklamevideo, og den understreger, hvor meget der er sket siden vi startede.

Her var det Helle Dolleris i multirollen som ranumelev.

I 2004 blev det gamle Kærhus bygget sammen med den tilstødende bygning, og det første spadestik til Ranum Efterskole blev gravet. Dengang var Kærhuset alt, hvad Ranum var, selvom det kan være svært at forestille sig i dag. Som I ved, har skolen bredt vingerne ud lige siden, og grænserne er blevet flyttet år for år.

80 elever og en solid håndfuld lærere stod klar et par måneder senere, og resten er historie.

I 2004 skrev Nordjyske en artikel om et nyt, spændende projekt i den lille nordjyske by, Ranum, som de kaldte “Første spadestik til ny efterskole i Ranum”.

Siden udkom artiklerne “Rift om pladser på efterskole” og “Første dag i ny efterskole”, som begge fortjener en klar anbefaling at læse. Du kan finde en lang række artikler ved at søge på Ranum Efterskole i Nordjyskes arkiv. Det er både underholdende og spændende læsning. Blandt andet fortalte Kristina Venneberg Olsen: “Jeg trænger til at prøve noget nyt, og så synes jeg, det er meget spændende at være med på det første hold på en helt ny efterskole.”

Det var lige en tur ned ad memory lane, som vi håber, I nød at følge.

EU Torsdag

“Rig mulighed for at få stillet sin sult ifht. demokratisk dannelse og debat,” fortalte Mathias Kjær Rathmann eleverne forud for debadaftenen.

Eleverne havde forberedt spørgsmål til kandidaterne, som var klar til at give indblik og overblik over det kommende europaparlamentsvalg. Eleverne havde desuden mulighed for at tale med politikerne efterfølgende.

Håndbold mod HCI

Tirsdag aften drog håndboldpigerne og tilsvarende drenge til Nørager for at spille en venskabelig håndboldkamp mod Himmerlandscenteret Idrætsefterskole. Det er altid sjovt at komme ud og opleve de andre efterskoler i landet, og eleverne havde en rigtig hyggelig dag. Resultaterne er i denne sammenhænge underordnede – vi fokuserer på de gode minder og det stærke fællesskab, det gav os, og så lader vi den stå ved det.

Håndbold mod HCI

Rejsehistorier på Instagram

Vi har som bekendt været på den sidste profilfagsrejse i denne omgang, og som altid er vi vendt hjem med en masse fantastiske oplevelser og minder i rygsækken. Vi har også en hel del gode film og billeder, sjove historier og øjeblikke, og en del af dem, som eleverne helt selv har fanget, dem kan du finde på Instagram. Her har eleverne opdateret i løbet af deres rejser, og skulle det ske, at du ikke følger med der, så har vi samlet dem, og nu kan du se dem ved at følge linket herunder.

P1 Rejsehistorier på Instagram

Kirkegulvet kalder

Når du læser det her, så er bryllupsweekenden allerede gået igang, så sørg endelig for at holde dig opdateret på vores forskellige kanaler – Instagram, Facebook og YouTube. Der er langt i kakkelovnen til et brag af en aften i morgen lørdag.

Rigtig god weekend

Hilsen alle os på
Ranum Efterskole College



da_DKDanish