ungeprogram_960x200px_ranumefterskole_0001s_0004.jpg

 

Hold din ferie på Ranum
Internationale Sommerskole

 - En oplevelse for livet

Ta’ på Ranum Internationale Sommerskole og få den bedste sommer af dit liv. Formålet med sommerskolen er at DU skal have en fantastisk sjov og oplevelsesrig sommerferie, hvor du vil blive udfordret personligt og fagligt. Tiden vil flyve afsted!

Der vil være et stort udvalg af spændende aktiviteter i løbet af sommerskolen. Du vil få mulighed for at afprøve aktiviteter som sejlads, kano, SUP bording, dans, fodbold og meget meget mere!

Hver uge vil der være 1 udflugt til en seværdighed i lokal området, det vil f.eks. være til standen, skoven eller Limfjorden. Hvis du bliver i alle fire uger vil vi også besøge Fårupsommerland, museums og andre spændende attraktioner i lokal området. Derudover vil der være en spændende studietur til København, hvor vi vil besøge nogle af de mest kendte seværdigheder sammen med alle vores nye internationale venner.

01 jeres base02 faciliteter03 skema ny06 bonus

04 aktivitetsoversigt ny05 udflugter ny08 praktisk07 tilmeld

 

header sommerskole ranumefterskole

Undervisning og fag

Vi laver sommerskole både for, at du får en fantastisk sjov og oplevelsesrig sommerferie, men også for at du bliver udfordret personligt og fagligt. Tiden vil flyve afsted! I de faglige fag er undervisningen hovedsageligt på engelsk og med engelsksprogede materialer i science og engelsk. I dansk får eleverne sprogkendskab og lærer om dansk kultur og samfund.

Undervisningen er primært projektorienteret hvor du enten, alene eller i en gruppe, arbejder frem mod en præsentation af et tema. Alle undervises i engelsk.

Ca. 1 måned inden sommerskolens start vil du modtage et spørgeskema, hvor du bedes fortælle os hvilke fag du ønsker at deltage i under dit ophold. For at kunne give dig undervisning, der passer til dit niveau, skal du give dig selv en karakter ud fra din interesse for faget og dit faglige niveau. I kommentarfeltet kan du desuden skrive lidt om, hvad du synes er spændende at arbejde med i faget. Du skal også skrive, hvis du har faglige udfordringer i kommentarfeltet.

Engelsk
Vi tilbyder et aktivt, men afslappende lærings miljø, hvor der vil være en blanding af gruppearbejde, præsentationer, lege, film og meget mere. Vi vil fokuser på at forbedre dit mundlige engelsk og kommunikations evner. Du vil deltage i et hold som passer til dine engelskkundskaber.

Science
Science undervisningen vil bestå af en kombination af Fysik, Kemi og Biologi. Hvis du finder naturen interessant så er science holdet for dig.

Dansk
Er den danske royale familie den ældste i Europa? I Dansk timerne vil du ikke blot blive undervist i grammatik og analyse, der vil også være fokus på den danske kultur og historie. Dansk timerne vil være opdelt efter niveau. 

RanumCollege 13 of 39

Vores faciliteter, som i må bruge alt det i vil

Ranum Efterskole College råder over et 16.000m2 stort campus-områder med 4 'huse'.

  • Haller
  • træningsrum
  • køkkener
  • sportsbaner
  • haver
  • design lokale
  • medierum m. 8 store 21' iMacs
  • musik lokale og lydstudie
  • biograf
  • fælles opholdsområder med sofaer, tv'er og konsol.

Skolen stiller derudover cykler, kajakker mv til rådighed.
Alle vil blive inkvateret i Kærhuset - her vil de dele værelse med andre unge. Som en del af opholdet deltager alle på skift aktivt i de daglige praktiske opgaver: såsom opvask, bagning, madlavning, oprydning, samt rengøring af værelset ved opholdets afslutning.

 

RanumCollege 29 of 39

Fag og aktiviteter for alle

Sommerskolen er både fællesskab, faglighed og oplevelser. Vi mener, at du lærer bedst, når du undervises i fag, som du selv har valgt. Du lærer mest, når du er sammen med andre, der også er interesserede i at lære.

Du vil lære meget i de boglige fag, hvor du også møder unge fra andre kulturer og prøver at blive undervist i et internationalt miljø. Vi tilbyder niveaudelt undervisning i f.eks. engelsk, dansk og science.

Et sommerskoleophold styrker dine sociale kompetencer og gør dig mere åben overfor andre. Du bliver mere selvstændig og helt klart bedre til at tale og forstå engelsk på meget kort tid, da alt kommunikation foregår på engelsk. Samtidig med at du får venner fra andre lande.

Hver deltager har mulighed for at kreere deres eget personlige skema, alt efter interesse. Du vil måske opleve, at du lærer mest i profilfagene, fordi det styrker din evne til at lære nyt og tænke kreativt og den erfaring kan du bruge i dit videre skoleforløb. Du kan vælge et nyt profilfag pr. uge du er her.

Uge 27

Week 27

Uge 28

week 28

Uge 29

week 29

Uge 30

Week 300

Dagene er bygget op omkring 3 perioder formiddag, eftermiddag og aften. Om formiddagen vil de boglige timer ligge og om eftermiddagen er det tid til profilfagene. Om aftene vil der være plads til forskellige aktiviteter planlagt af lærere og ung-guider. Hvis du har en god ide til en aften aktivitet er du også meget velkommen til at stå for det sammen med en ung-guide.

Fag og aktiviteter styres af erfarne lærere og ung-guider.

gastronomi offsejlads offdans off

visueltdesign offmusik offwaterp off

Programmerne for de forskellige uger er foreløbige og der kan forekomme ændringer efter vind og vejr og ønsker fra deltagerne. Igen er der mange muligheder! 

REprofilfagsdagHI RES 86 of 100

Udflugter/Aktiviteter i lokalområdet

Ranum Efterskole College ligger i den vesthimmerlandske landsby Ranum syd for Limfjorden. Inden for en radius af 3-5km vil man finde skov, søer, fjord og utallige historiske og kulturelle seværdigheder. I Ranum by kan man få de mest nødvendige ting i den lokale brugs og man finde også hæve-automat, pizzaria mm.

Seværdigheder/attraktioner i nærområdet, det er i blandt disse seværdigheder vi vil finde den ugentligt udflugt.

5-20 min kørsel:

 

 

 

REprofilfagsdagHI RES 31 of 100

Bonus!

Tilmelding og betaling

Tilmelding og betaling skal finde sted senest 4 uger før kursusstart. Tilmelding og betaling foregår via vores webshop. Klik 'Tilmelding' for at blive navigeret til webshoppen. Her vil du finde vores forskellige tilbud. Vælg de tilbud der er relevante for dig/jer og tilføj til indkøbskurven.

Når du er færdig med at tilføje de tilbud du ønsker, går du til indkøbskurven. Du bedes udfylde dit cpr. nummer i 'kommentar'-boksen. Her noteres det også hvis man godt kunne tænke sig at arrangere en aktivitet, workshop eller lignende for andre deltagere.

Du/i vil modtage en kvittering på tilmelding og betaling, og du/i er hermed optaget på Ranum Internationale Sommerskole. 4 uger inden kursusstart vil du/i modtage yderligere information omkring ankomst, indkvartering mv. I denne mail vil du også modtage et link til et spørgeskema som du bedes udfylde, her skal du ønske boglige fag og dit første profilfag.

Tilmeld dig her!

 


2 eller 4 uger?

På Ranum Internationale Sommerskole er der mulighed for at vælge et ophold på 2 eller 4 uger. 

På det sidste to ugers program og fire ugers program får man en spændende 3-dags studietur til København. 

  Uge 27-28 uge 29-30 Uge 27-30
  4.700 6.700 11.400 
        Værelse der deles med 2 til 4 andre x
        3 måltider og forfriskninger hver dag   
        Undervisning i faglige og aktive fag
        Spændende aktiviteter x x
        Udflugter til lokale seværdigheder
        Transfer til og fra Aalborg lufthavn eller station x x x
        Sommerskole tøjpakke (sweatshirt, t-shirt og taske) x x x
        Leje af sengetøj og håndklæder x x x
        Studietur til København   x x

 

Det praktiske & andet vigtigt

 DSC3071

Her finder du praktiske oplysninger, informationer og opholdet generelt - Vi opfordrer derfor til at det hele læses grundigt igennem.

Hvad får du: 

Ud over undervisning of aktiviteter indgår: Måltider, forfriskninger, udflugter og indkvartering i prisen.

Ankomst og afrejse

Ankomst for alle deltagere er søndag mellem 12-13.30. Parker bilerne på parkeringspladsen foran Kærhuset på Kærvej. Hos vil vores guider tildele jer værelse, evt. sengetøj, tøjpakke og yderligere information. På afrejsedagen vil der i tidsrummet 10-11 være tid til at pakke, få ryddet op og gjort rent på værelset, så det er klar til de næste gæster. Der er udtjekning imellem kl. 11-12.

Indkvartering 

Deltagerne vil blive indkvarteret i Kærhuset - her vil de dele værelse med andre unge. Som en del af opholdet deltager alle på skift aktivt i de daglige praktiske opgaver: såsom opvask, bagning, madlavning, oprydning, samt rengøring af værelset ved opholdets afslutning.

Kæledyr

Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr af nogen art på Ranum Internationale Sommerskole.

Forsikring

Hvis du/i kommer til skade under opholdet på Ranum Internationale Sommerskole, er det din/jeres egen fritids-/ulykkesforsikring, der skal dække diverse udgifter.

Alder

Programmet er for unge som er fyldt 14 år eller har afsluttet det, der er svarende til 7. klasse. Deltagere må ikke være fyldt 18 år ved kursusstart.

CPR-nummer

Vi udbyder kurser i henhold til højskoleloven, hvorfor vi ved tilmelding beder om dit/jeres CPR-nummer. CPR-nummer noteres i 'Kommentar' boksen under tilmelding. CPR-nummeret bliver ikke brugt i andre sammenhænge og figurerer ikke på nogen offentlig tilgængelig liste. Har du/i ikke dansk CPR-nummer, udfyldes *Kommentar'-boksen med fødselsdato.

Afbud

I tilfælde af afbud gælder følgende regler: Hvis der meldes afbud senest 4 uger inden kursusstart tilbagebetales kursusprisen, dog med undtagelse af administrationsgebyr på 1000 kr. Meldes der afbud senere, tilbagebetales kursusprisen ikke. Ved sygdom o.l. henviser vi til afbestillingsforsikring på højskoleophold, som blandt andet kan tegnes via Europæiske Rejseforsikring.

Ligeledes forbeholder vi os retten til at aflyse, såfremt der er for få tilmeldte 4 uger inden kursusstart. I dette tilfælde tilbagebetales den fulde kursuspris. 

Sociale spilleregler

Den første regel på Ranum International Sommerskole er, at alle har pligt til at vise hensyn til andre og tage aktiv del i opholdet - dette gælder for deltagere i alle aldre.

Vores udgangspunkt bygger på tillid, åbenhed og ansvarlighed. Det er vigtigt, at du er bekendt med reglerne - og følger dem.

Vi forventer en social adfærd og en ordentlig omgangstone

Vi tolererer ikke mobning, chikane og diskrimination.
Vi tolererer heller ikke trusler, vold, hærværk og tyveri. Overtrædelse af dette vil medføre øjeblikkelig hjemsendelse. Hærværk på skolens bygninger eller inventar medfører desuden erstatningspligt.
Vi behandler hinanden ordentligt og taler pænt til hinanden.

Vi forventer aktiv deltagelse

Alt skemalagt undervisning er obligatorisk. Vi forventer, at I møder op til tiden til de aktiviteter I har valgt - forberedt og klar.

Rygning, alkohol og stoffer er forbudt

Skolen er røgfrit område - indendørs såvel som udendørs. Ingen alkohol på skolen, i byen eller på vej til og fra skolen. Vi tolererer ikke stoffer af nogen art, overtrædelse af denne regel medfører øjeblikkelig hjemsendelse.

Pakkeliste - Ting som kan være en god ide at medbringe

Bærbar computer/tablet
Skriveredskaber
1 blok papir
Toiletgrej
Badetøj
Vindtæt jakke/varmt tøj/fleece jakke
Praktisk fodtøj der passer til sæsonen
Inde/ude sportssko
Praktisk tøj til sport/rengøring/bevægelse 

 

 

 

Vi ønsker dig en fantastisk sommer

og håber du vil overveje et fantastisk sommerskole ophold

på Ranum Internationale Sommerskole 2017.

Tak for din tid!

Oversigt over mulighederne på Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser En International uddannelse Find Ranum Efterskole College Meld dig ind p� Ranum Efterskole College Bestil en rundvisning hos Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College p� Facebook Nyheder p� Ranum Efterskole Ny elev p� Ranum Efterskole College L�s mere om Ranum Efterskole College Undervisning p� Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Internationale afdeling. Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser Ranum Efterskole College Billeder Ranum Efterskole College Kontakt Image Map
Oversigt over Partnere

Ranum Efterskole College  *  Seminarievej 23, 9681 Ranum  *  E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  *  Tel: 96 66 44 00  *  Læs op