Category
Summer Camps

Cheerleadingcamp

Længde: 11. juli – 17. juli – 1 uge (Uge 28)
Faglige aktiviteter: Cheerleading som professionel sportsgren mm. 
Camp aktiviteter: Koreografier, samarbejde, træning
Pris: 2.600 kr.
Alder: 12+ år.
Camp leder: Katrine

 

Vi åbner dørene op til den første Cheerleadingcamp i samarbejde med Daff. I vil få en dejlig uge med en masse cheerleading, samarbejde, teamwork og forhåbentligt lærer I en masse nye dejlige unge mennesker at kende. Campen er fra 12 år og opefter, dvs. både for juniorer og seniorer. Ud over Cheerleading er der andre sjove ting på programmet, så se ugeprogrammet og se, hvad der venter jer. Campen er for både nybegyndere og øvede og vi deler udøverne op i niveauer. Campen bliver holdt i uge 28 med ankomst er d. 11 juli 2021 imellem kl. 13.30-16.00, hvor der vil være en lærer, der står klar til at tage imod alle udøverne.

 

Hvad kommer I til at lære på campen?

På sommercampen gennemgår vi alle de forskellige dele inden for Cheerleading.

Hvis du er begynder, lærer vi alle grund-teknikkerne i stunt, pyramider, jumps og tumbling (gymnastik). Vi lærer at samarbejde med andre samt at bygge et godt tillidsbånd til dem, man skal samarbejde med. Begyndere kan både være udøvere, som lige er begyndt til Cheerleading eller nogle der aldrig har prøvet det før, som synes det kunne være spændende at prøve. Samtidig er der mulighed for at lære andre Cheerleaders at kende og måske danne venskaber på tværs af Danmark.

Vi er mange, der allerede elsker Cheerleading som sportsgren, måske du også vil blive en af dem, hvis du ikke allerede er.

Hvis du er øvet, lærer vi at gå i dybderne i Cheerleading. Vi lærer at bygge videre på vores grundteknikker samt mere øvede stunt teknikker. Vi går igennem alle delområderne inden for Cheerleading som stunt, pyramider, jumps og tumbling. Sommerskolen er desuden en oplagt mulighed for alle jer i klubberne til, som ikke har set hinanden længe på grund af covid-19, at mødes igen på tværs af de forskellige klubber

 

Trænere

Vi har hyret 2 fantastiske træner, som vil undervise jer på sommercampen. Her er lidt informationer om de to trænere:

Natalie Brøndrup – Natalie kommer fra Norge. Hun bor i Oslo, hvor hun er træner i Cheerleading klubben Viqueens Spirit. Hun har været udøver siden 2006, hvor hun har været med til at vinde guld til NM og EM. Hun har også været med til at vinde VM Sølv på landsholdet. Hun er som nævnt træner på Viqueens Spirit og har været træner siden 2008. Har du lyst til at se mere hvad hun laver, kan du gå ind på hendes instagram: @queennath

Carina Castro – Carina er dansker og kommer fra Frederikshavn. De sidste par år har hun være vidt omkring. Carina ejer firmaet Hit Camps Europe og tager rundt og hjælper forskellige Cheerleading hold i Europa. Hun har været Danmarks landsholdstræner for både Allgirl og Coed, og trænet hold i både Danmark, Norge og England. Som udøver har hun gået i bla. klubben Viqueens, hvor hun har været med til at vinde EM. Carina har vundet tilsammen 19 mesterskaber i både Danmark og Norge. Hvis du har lyst til at se mere om, hvad hun går og laver, kan I gå ind på instagram på @hitcampseu

 

Udflugter

· Den ene dag skal vi en tur i Fårup Sommerlands forlystelsespark, hvor vi skal lære hinanden at kende på kryds og tværs. Det bliver en hyggelig og sjov dag for alle. Fårup Sommerland ligger kun 1 times kørsel fra Ranum Efterskole og prisen for parken er inkluderet i prisen.

· Den ene eftermiddag skal vi på sejltur og forhåbentligt lidt ud i det gode vejr. Vi skal ud lære at samarbejde ved at lære at sejle en sejlbåd, og så bliver der også tid til en lille bade tur. Alt er inkluderet i prisen.

· Den ene aften er der mulighed for at tage i svømmehallen, hvis der er stemning for det. Det indgår også i den samlede pris.

 

Transport

Kommer du fra København og omegn og tænker, det er en lang vej til Ranum Efterskole College, så har vi løsningen, for vi har en bus der kører frem og tilbage. Så det er bare at sætte dit barn på bussen og ønske dem en god sommerskole i det dejlige grønne Jylland. Der er dog kun et vis antal pladser, som er først til mølle-princippet. Der kommer en lille ekstra omkostning på prisen, men det er afhængigt af, hvor mange der skal med. Hvis I vil vide mere om dette, så skriv til Katrine Olsen på Ko@ranumefterskole.dk.

 

Tilbud

Vi tilbyder også klubberne, at hvis I samler 10 udøvere, så kan de få en voksen/træner med gratis eller få 200 kr. i rabat pr. person.

Vil I høre mere om dette, kan I kontakte Katrine Olsen på Ko@ranumefterskole.dk.

 

Pris – hvad inkluderer prisen

Prisen for 1 uge er 2.600 kr., hvilket inkluderer:

· Kost og logi alle dage.

· Der er dyne, hovedpude, lagen og betræk (I skal selv tage håndklæde med)

· Hal tider

· Udenlandske og danske trænere

· Tøj pakke (Som inkluderer: 1 t-shirt, 1 par shorts, 1 hættetrøje, 1 drikkedunk)

· Alle ekstra udflugter og aften hygge

 

Tryk her for at se programmet for ugen.

 

da_DKDanish