Samarbejdsaftale på plads med Vietnam, Nordisk mad & Koncert med Sloe Jim

Kære læser

Endnu en god efterskoleuge er gået. Vi har haft besøg fra Vietnam ovenpå en succesfuld vandsportweekend. Derudover har vi taget afsked med vores AFS månedsprogramshold og de har alle fået overrakt diplomer for deres deltagelse. Nu er der venneweekend med et actionfyldt program og vi ser frem til koncert med Sloe Jim og kulturfagsvalg i den kommende uge. Ovenover ser i ugens køkkenhold, der får en kærkommen pause til frokost.

En våd vandsportsweekend med godt vejr

Lørdag og søndag stod på en helt fantastisk vandsportsweekend – surfing i Cold Hawaii, Klitmøller, Wakeboarding og sejlads i Rønbjerg med glade og veloplagte elever og lærere.

Vi siger farvel til AFS-eleverne efter 4 fantastiske uger

AFS gæsteelever fra Italien, Columbia og Tyskland afslutter deres 4 ugers ophold. De fik et diplom og fin afslutning til fællessamling.

Samarbejdsaftale med Vietnamesisk uddannelsesorganisation

Ranum Efterskole College indgår samarbejdsaftale med Vietnamesisk Uddannelsesorganisation om udveksling af elever og lærere, samt sommerskole ophold i Danmark. 

dav

Valg til Kulturfag i 2. periode

Mandag var der prøvevalg for de mange kulturfag. Det endelige valg er d. 10/9 kl 10 og I kan læse om de spændende muligheder lige her. Se film fra januars kulturfag herunder. 


Gastronomi laver nordisk mad

Gastronomi har i denne uge arbejdet med det nordiske køkken. De har i den forbindelse afsluttet ugens tema med en 4-retters nordisk menu. Menuen stod på tomatconsomme, kulmule og blomkål, kalv og kål og til sidst havtorn én surprise.

Gastronomi uge 35

Venneweekend

I løbet af fredag eftermiddag bliver Ranum Efterskole indtaget af elevernes venner og der er et underholdende program hele weekenden.

Husk Efterskolernes dag den 24/9 kl. 10-17

Koncert med Sloe Jim

Sloe Jim fra england giver koncert på mandag i festsalen. Vi glæder os helt vildt – og du kan høre noget af musikken lige her.

Husk tilmelding til Vilsted Søløb 2017

Kom ud og få en fællesskabsoplevelse af de store og samtidig få et tjek af konditionen. Der er ruter til alle motivationer og opvarmning i fælleskab. Det bliver stort!

For alle elever/forældre er der speciel rabat som findes på vores intranet. Men til alle andre kan i tilmelde jeres familie på:

https://www.sportstiming.dk/event/4454

og til sidst en skøn video fra januars kulturfagsrejse til Hawaii

Lad os lige skrue tiden lidt tilbage.. dengang en flok glade elever rejste til Hawaii for at blive kulturelt og personligt stimuleret.
Denne video er en af dem du bare skal se!

Vi ønsker alle en rigtig god weekend

Hilsen alle os på

Ranum Efterskole College



da_DKDanish