PVA Awardshow, Parlamentbesøg og smørrebrødslagkage

Kære læser

En forrygende efterskoleuge lakker mod enden. Derfor bringer vi selvfølgelig vanen tro et overblik over ugens oplevelser og historier til dig, der følger med i livet på Ranum.

I denne uge tager nyhedsbrevet dig med til Strasbourg for at diskutere global politik med unge fra hele verden. Herefter hele vejen tilbage til fællessalen i Ranum for at overvære afgørelsen på PVA Competition. Afslutningsvis vender vi kikkerten mod næste uge, der er nemlig både casinoweekend, rundvisning og mundtlige eksamener i sigte.

Apropos rundvisning. Det er på søndag – skal du med? Tilmeld her.

Ranumelever besøger Europa Parlamentet

Turen til Strasbourg gav de rejsende elever mulighed for at opleve ikke bare Strasbourgs smukke, gamle og velbevarede bygninger, men også det enorme EU Parlament. Herinde, blandt unge fra hele verden, fremførte Marcus og Laura en flot præsentation af Ranum. Hermed var dagen som europaparlamentariker skudt i gang. Gruppen af elever debatterede politiske problemstillinger, og det de helt store emner, der kom på bordet. Menneskerettigheder, global økonomi, klima og miljøbeskyttelse var bare nogle af de emner, de var omkring.

Vi fik også lov til at følge lidt med herhjemmefra, da Carsten og Mathias var live på storskærmen til fællessamling. (Spoiler: De fandt ikke Ulla Terkelsen).

De elever, der var afsted, har forberedt sig længe på at komme afsted. De har studeret og læst om aktuelle emner, der gør sig gældende i EU-parlamentet. Og det var med rette. De kom i debatgrupper, hvor de skulle debattere og argumentere for lovforslag, der knyttede sig til de aktuelle emner, og ligeledes forslag til, hvordan EU-parlamentet kan forbedre sig. Altså en opgave, man gør klogt i at forberede sig på.

Turen gik strålende, og de hjemvendte elver havde mange ting at fortælle om. Og så havde de ikke mindst en styrket viden om Europa og en kæmpe oplevelse fra den storslåede plenarsal.

PVA Competition Awardshow

Det har været overflødighedshorn af fantastiske billeder, velskrevne artikler og overbevisende videoer, som eleverne har indsendt i forbindelse med konkurrencen. Dommerne var overvældede og alle de gode bud, der har været denne gang.

Nu er vinderne kåret og præmierne dermed uddelt. Hvis du ikke fik set alle deltagerne, kan du stadig nå det på Facebooksiden for PVA Competition.

Den overordnede vinder blev Stinus Kaempe. Han har filmet og redigeret en video fra hans rejse til Nepal, som er helt fantastisk. Nyd den herunder.

Endnu en gang tillykke til alle deltagerne og ikke mindst vinderne. Vi afholder PVA Competition igen efter P3.

Smørrebrødslagkagen

IGCSE videoer

Vi har lavet en række videoer for en del af de internationale fag – der kommer løbende flere, men indtil videre kan du se nogle af dem her.

Den kommende uge

I morgen, lørdag, starter casinoweekenden, hvor en ny poker-mester skal findes. Der er masser af præmier i pokerturneringen, og alle kan være med uanset om man er den nye Gus Hansen eller om man er nybegynder.

Den kommende uge bliver travl og spænden for alle de internationale studerende. De skal nemlig til mundtlige eksamener. Inden da er der en stor rundvisning på søndag, hvor der er mange tilmeldte, men stadig masser af pladser. Så hvis du eller dit barn endnu ikke har fundet en plads til næste år, så er det bare med at komme med på søndag.

Book plads på rundvisningen lige her.

Vi ønsker alle en rigtig god weekend
Hilsen alle os på
Ranum Efterskole College



da_DKDanish