Duelighedsbeviser, snemænd og hip hop

Kære læser

Sne, frost og kolde morgener: Kong vinter er nået til Ranum endnu en gang. Det forhindrer dog hverken weekend eller nyhedsbrev for at nå ud. Det bringer historier om sejladselever, der har sikret sig duelighedsbeviser, om snehygge og om dansere, der rejser til Randers for at konkurrere i weekenden. Med andre ord: Vi runder en begivenhedsrig efterskoleuge og sender weekendvarme afsted til jer.

Først: Ranums flotteste (og mindste snemand). God fornøjelse!

Sådan laver vi en snemand

Vi tog hue og handkser på, hoppede i støvlerne og byggede årets mindste, flotteste snemand. Se selv!

I sne og slud, skal morgenmotionisterne ud

Det er ikke nogen hemmelighed, at det til tider kan være svært at komme ud af fjerene om morgenen. Især når der er minus 10 grader udenfor (som føles som minus 30). Men morgenmotionen er en vigtig del af dagen, og eleverne skal afsted hver morgen. Også når det sner. De her to drenge tog det kolde gys. Friskt, vil nogen sige. Aldrig i livet, vil andre sige.

Live fra EU

Vi var live igennem til EU Parlamentet. I fællessalen var der en politiker på skærmen, som eleverne kunne stille direkte spørsgmål til. I næste uge rejser et hold til Strasbourg for netop at se EU Parlamentet – og for at diskutere politik med andre unge fra hele verden. Det her var en lille forsmag.

Duelighedsbevis: Tjek!

De elever, der tidligere på året havde sejlads har nu været til duelighedsprøve, så de har nu bevis på, at de kan udstikke en kurs, genkende afmærkninger og både i mørke. I næste periode er der igen sejlads, hvor turen går til Grækenland. 

Det er godt gået af de elever der har været til prøverne!

Hip hop i fællessalen

I weekenden tager danseholdet afsted til Randers til konkurrence. Vi fik en forsmag til fællessamling i dag, og vi må bare sige: Hold nu op, hvor er de blevet dygtige!

Hip hop i fællessalen


Messe i kiel

I forrige weekend var vi i Tyskland på A.P. Møller Skolen i Slesvig for at fortælle om Ranum. Det var en stor succes, og alle materialer, de havde med, blev delt ud. 

Pictures, videos, articles

Vi har nu lagt alle billeder, videoer og artikler op på facebookgruppen. Der skal selvfølgelig komme den varmeste anbefaling herfra om at tage en tur forbi. Der er virkelig mange gode, autentiske og ærlige oplevelser at gå på opdagelse i. Eleverne har produceret nogle vildt gode historier på tværs af formaterne. Tryk på billedet herunder for at komme direkte ind til billederne, videoerne og artiklerne.

Den kommende uge

I aften skal eleverne have en fest sammen og styrke fællesskaberne med hinanden. Der er elevfest, og temaet Bond, Grease og Top Gun. Vi ønsker selvfølgelig eleverne en dejlig aften – og god fest til de forældre, der skal med og har arrangeret festen. 

Derudover går vi en helt almindelig dejlig efterskoleuge i møde med masser af samvær, fællesskab og efterskoleliv.

Vi ønsker alle en rigtig god weekend

Hilsen alle os på

Ranum Efterskole College



da_DKDanish