Kære læser

store badedag

Velkommen til det 2. sidste nyhedsbrev for i år. Ugen før ugen er nemlig snart overstået, og om kun otte dage er det tid til at lægge Ranum bag sig og komme videre i livet.

Eleverne er kommet igennem deres eksamener og er blevet klar til at gå ind i den aller sidste uge for dette skoleår - Velkommen til og god læselyst.

Store badedag

Vejret var ikke på vores side fredag, men vi tog alligevel en stor flok afsted til Rønbjerg. Vi var i svømmehallen, spillede badminton, få hoppede i havet og nogle spillede minigolf. Det blev til en hyggelig dag ved vandet og i Rønbjerg, måske én af de sidste gange, vi er samlet der.

Store badedag

Vandsportsweekend

I weekenden var alle profilfag åbne, der havde noget med vand at gøre. Eleverne dykkede, wakeboardede, svømmede, surfede og selvfølgelig sejlede. Der var masser af elever, som prøvede de forskellige aktiviteter for første gang, og generelt havde vi nogle hyggelige dage med fællesskab og sjove aktiviteter.

vandsportsweekend

Kunst og kultur

To af de mest populære aktiviteter har i denne uge været henholdsvis besøg på Aros i Aarhus og Kunsten i Aalborg. 

Kunst er rigtig mange ting, og bestemt ikke kun malererier. Det fandt vi ud af til en spændende workshop på Kunsten, hvor vi virkelig fik lov til at være kreative og udfolde vores kunstneriske evner. Det var især spændende at høre om Sofia Kalkau udstillingen, som også ses på billederne. Vi brugte vores "kroppe og fantasi", og det kom der nogle spændende "installationer" ud af. 

Kunsten i Aalborg

På Aros blev vi igen overrasket over kunstens mange ansigter. Det er svært at gå i detaljer, men vi kan i hvert fald love, at vores kunstneriske horisonter blev udvidet.

Aros

Besøg fra Hong Kong

I disse dage har vi to særlige gæster, som er rejst hele vejen fra Hong Kong til Ranum. Formålet med besøget af forstander Mr Chan Win Kwong og Mr Leung Wing Kin er at forberede sig på en spændende periode i september, hvor elever og lærere fra deres skole kommer til Ranum og oplever, hvordan vi underviser og lever på efterskolen.
De har desuden været på små ekskursioner i lokalområdet, og oplevet de skønne omgivelser og muligheder i Rønbjerg, ved Vilsted Sø mm.

I april besøgte kulturfaget Asian Cooking skolen i Hong Kong, og i september er det vores tur til at modtage et hold fra Hong Kong.

Ranum og skolen i Hong Kong er officielt blevet venskabsskoler, og har underskrevet "Memorandum of Understanding", og vi ser frem til vores værtsskab i september.

Læs mere om besøget og om venskabsskolen her.

Besøg fra Hong Kong

Familiehøjskole i sommerferien

Tag på aktiv ferie i uge 27 eller 28 med hele familien på Ranum Efterskole College. Klik på billedet for at høre mere.

thumbnail Adnordics familiehojskole 930x180

Den kommende uge

På søndag er der familiemiddag, hvor hele skolen er fyldt med familier. Det er også en mulighed for at hente ting fra værelser, som man kan tage med hjem, så der er ikke er nær så meget at tage med på lørdag i næste uge. Derudover har vi lanciers øvning. Der er ikke længe til gallafesten, så det er nu, trinene skal finpudses og justeres.

Rigtig god weekend

Hilsen alle os på
Ranum Efterskole College

 

Oversigt over mulighederne på Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser En International uddannelse Find Ranum Efterskole College Meld dig ind p� Ranum Efterskole College Bestil en rundvisning hos Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College p� Facebook Nyheder p� Ranum Efterskole Ny elev p� Ranum Efterskole College L�s mere om Ranum Efterskole College Undervisning p� Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Internationale afdeling. Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser Ranum Efterskole College Billeder Ranum Efterskole College Kontakt Image Map
Oversigt over Partnere Oversigt over Partnere

Ranum Efterskole College  *  Seminarievej 23, 9681 Ranum  *  E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  *  Tel: 96 66 44 00  *  Læs op