Kære læser
I denne uge har vi haft fokus på bæredygtighed, hvor vi bl.a. har lavet lidt ændringer på ugens menukort og forskellige aftenaktiviteter. Vi har også haft tid til en koncert i fællessalen og så må vi jo endelig ikke glemme weekenden, hvor vi både var til Vilsted Sø Løb og havde besøg af forældrene.

Vilsted Sø Løb og weekendbesøg fra familie
Vi tog hul på denne uge efter en weekend fyldt med hygge. Fredag aften i sidste uge begyndte det at tikke ind med forældre og søskende, som skulle opleve et par dage på Ranum Efterskole College. I løbet af weekenden var familierne med til de forskellige profilfag, men der var også tid til at snakke om, hvordan det er at gå på efterskole og nogle af de mange oplevelser eleverne har mens de er her.

DSC 8210

DSC 8154

Mens efterskolen var fuld af liv og glade familier, skulle vi også igennem det årlige Vilsted Søløb og trods regn var der godt humør over hele linjen; hos løbere såvel som tilskuere.

DSC 7741

DSC 7791

Fokus på bæredygtighed
Det er ikke nyt at efterskolen tænker bæredygtigt, da vi gennem hele skoleåret arbejde med FN’s 17 bæredygtighedsmål. I denne uge har vi dog haft lidt større fokus på emnet. Tirsdag og torsdag var der f.eks. kødfrie dage. Selvom om det smagte godt savnede eleverne dog deres daglige ration af kød, men som en elev så klog pointerede så er det jo også godt at prøve noget nyt engang imellem. 

DSC 0786

DSC 0771

I køkkenet havde de dog også gang i andre bæredygtige initiativer end de kødfrie dage. Det var nemlig også i denne uge, at vi tog de første skridt i udfasningen af engangsservice af pap og plastik. I stedet vil køkkenet begynde at bruge service, som er lavet af bæredygtige materialer der skåner miljøet. Aftenaktiviteterne var også med til at sætte fokus på bæredygtighed. Maéva, som er frivillig her på Ranum, havde lavet en smykkecafé, hvor eleverne var med til at lave forskellige smykker ud af genbrugsmaterialer. Der var også tid til lidt oprydning i løbet af ugen, da flere af vores elever hoppede med på vognen og i små grupper gik rundt og samlede affald.

Koncert
Det var også i denne uge at der var koncert med MONTI. Fællessalen gennemgik en lille forvandling med hjælpe fra eleverne og blev tirsdag aften centrum for musik og højt humør.

DSC 0922

DSC 1095

Improvisation når det er bedst
Torsdag aften tog en lille gruppe af elever afsted mod Aalborg Teater for at se improgruppen 3 stop fra Gug. På stolerækkerne blev der råbt stikord ned mod skuespillerne, hvorefter en uhyrlig morsom optræden fandt sted. Med stikord som Putins kontor, Roskilde festival, gummiand, bestyrelsesmøde og jagtklubben blev der tænkt kreativt på scenen, mens latterkramperne fik frit løb på tilskuerrækkerne.

DSC 1190

Nyt Ranum Magasin Vi har fået udgivet årets Ranum Magasin og vi syntes at du skal tage et kig på det her. Vi sender gerne nogle magasiner, hvis du vil hjælpe med at dele dem ud, bare kontakt kontoret.

I weekenden får vi besøg af en masse unge mennesker, da vi har venneweekend og vi skal bl.a. have gang i en masse sjove aktiviteter. Vi glæder os til at tage imod endnu flere unge mennesker.

Næste uge
Næste uges helt store begivenhed er vores høstfest, som bliver holdt på torsdag. Herefter venter en fredag, som leder op til den forlængede weekend, hvor vi skal undvære vores elever helt indtil mandag aften.

Efterskolernes dag den 30. september 
Den 30. september slår vi dørene op til efterskolernes dag. Vi står klar til at introducere jer for kulturfag, boglige fag, rejser og hvordan livet på Ranum Efterskole College ser ud. Det vil være elever på efterskolen, som står klar til at vise jer rundt, svare på spørgsmål og fortælle om hvordan deres hverdag ser ud. Vi glæder os til at se jer. 

Vi har stadig ledige pladser til dette skoleår! Kender du en som ville elske et år på efterskole, så glæder vi os til at høre fra jer! 

Hilsen alle os fra 
Ranum Efterskole College 

Oversigt over mulighederne på Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser En International uddannelse Find Ranum Efterskole College Meld dig ind p� Ranum Efterskole College Bestil en rundvisning hos Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College p� Facebook Nyheder p� Ranum Efterskole Ny elev p� Ranum Efterskole College L�s mere om Ranum Efterskole College Undervisning p� Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Internationale afdeling. Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser Ranum Efterskole College Billeder Ranum Efterskole College Kontakt Image Map
Oversigt over Partnere

Ranum Efterskole College  *  Seminarievej 23, 9681 Ranum  *  E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  *  Tel: 96 66 44 00  *  Læs op