Kære læser
Efter et hyggeligt gensyn med familie og venner i den første forlængede weekend, kom eleverne tilbage på Ranum med fornyet energi søndag aften. Ugen har stået på et møde med en ny kultur, lidt ekstra motion udover den daglige morgentur og et snarligt farvel til vores AFS-elever. 

motion

Motionsløb
Tiden nærmer sig Vilsted sø løb og derfor havde vi tirsdag gang i et lille motionsløb på 3,5 km. Eleverne fandt løbeskoene frem og kom igennem ruten på nogle imponerede tider. Ved målstregen stod Olav klar til at tage imod eleverne med smil og highfive. 

motion 1

motion 3

motion 2

Hvis I skulle sidde derhjemme og få lyst til at løbe om kap med vores elever, så har I chancen til Vilsted sø løb. Startskuddet går fra vores smukke efterskole, hvor vi håber at se en masse elever, lærer, forældre og søskende til en tur rundt om Vilsted sø.

Besøg fra Hong Kong
I denne uge fik vi også besøg af Simone fra Hong Kong, som skal være her i syv uger. Simone er her som frivillig, hvilket betyder, at hun skal lave forskellige aktiviteter med eleverne. Hele vejen fra Hong Kong har hun importeret spændende kulinariske ingredienser, som hun håber, at eleverne vil være med til at forvandle til lækre retter inspireret fra Simones hjemland. I onsdags gav Simone en lille introduktion af hende selv til den daglige fællessamling. På flot dansk startede hun ud med ”Hej. Det er hyggeligt at møde jer!”, hvilket blev efterfulgt af en spændende introduktion på engelsk. Det må vi altså bare tage hatten af for.

Brobygning: Et lille kig ud i fremtiden 
Selvom skoleåret lige er startet og livet som efterskoleelev kun lige er begyndt, skulle vi i denne uge snakke om hvilke muligheder, der er efter et år på Ranum Efterskole College. 10. klasserne blev introduceret for brobygning, som er en obligatoriske del af dette skoleår. Imens var 9.klasserne samlet i multihallen, hvor der også blev snakket om ungdomsuddannelser. Der blev bl.a. diskuteret om vigtigheden af at vælge en uddannelse med hjerte og hjerne istedet for blot at vælge efter hvor ens venner eller de typer man bedst kan lide skal gå. Temaet gav mange elever stof til eftertanke og i løbet af efteråret vil der komme flere snakke og oplæg om valg af ungdomsuddannelse.

Farvel til AFS- kort kursus eleverne 
De sidste fire uger har vi haft besøg af en dejlig flok AFS-elever. Det har været nogle rigtig hyggelige uger, hvor de har været en del af fællesskabet her på Ranum. Vi har nydt deres selskab og gode humør. Ikke mindst siger vi tak for det fantastiske mesterværk i seminariehuset. Med præcision, farver og en lille smule travlhed med de sidste penselstrøg blev mesterværket heldigvis færdig i tide.

Udover en mindre kamp med tiden for at få deres Comic Strip færdig i Seminariehuset, har vores AFS-elever været en tur til bowling og fællesspisning med deres danske værtselever. I dag har vi spist danske hotdogs til frokost, og så er de klar til at rejse hjem til Hong Kong, Italien og Belgien Vi håber, at de alle får en rigtigt god tur hjem i morgen. 

En weekend i vandsportens tegn 
I denne weekend har vi fuld fokus på vand og sport. Vi skal ud at sejle, surfe og en tur på wakeboard - det skal nok blive godt!

surf

 

Næste uge

Den kommende uge kommer til at stå på en masse aktiviteter. Vi sætter gang i endnu et motionsløb på tirsdag, som forberedelse til Vilsted sø løb om lørdagen. På torsdag får vi besøg af Sanne Søndergaard, som er standupkomiker, foredragsholder og forfatter. Hun skal holde sit foredrag 'Fuck normal', som handler om livet som teenager. 

Samtidig med Vilsted sø løb i næste weekend, holder vi også vores årlige familieweekend, hvilket vi glæder os rigtigt meget til. Det bliver en weekend i hyggens tegn, hvor der er mulighed for at familierne kan overnatte på og omkring skolen. Fredag aften kommer til at stå på spil, Nepal-banko, film i biografen og fodbold, så der er altså masser af muligheder for at hygge med hele familien.

 

Husk at tilmelde jer til Vilsted sø løb 
Så er det snart tid til at vi igen skal hoppe i løbetøjet til Vilsted sø løb og vi opfordrer selvfølgelig alle jer forældre, søskende og elever at melde jer til. Løbet afholdes den 8. september, hvor der er mulighed for at løbe mellem 5 km. og en halvmaraton.Der er også mulighed for blot at gå turen i de smukke omgivelser langs søen. Der er en fantatisk flot medalje til alle deltagere.Der er tilmelding på skoleplan, hvor der også vil være mere information om løbet. Vi glæder os til at se jer til en rigtigt hyggelig dag. 

Efterskolernes dag
Den 30. september slår vi dørene op til efterskolernes dag. Vi står klar til at introducere jer for kulturfag, bolige fag, rejser og hvordan livet på Ranum Efterskole College ser ud. Det vil være elever på efterskolen, som er klar til at vise jer rundt, svare på spørgsmål og fortælle om hvordan deres hverdag ser ud. Vi glæder os til at se jer. 

Vi har stadig ledige pladser til dette skoleår! Hvis du har en søn eller datter, som ville elske et år på efterskole, så glæder vi os til at høre fra jer! 

Hilsen alle os på 
Ranum Efterskole College 

 

 

Oversigt over mulighederne på Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser En International uddannelse Find Ranum Efterskole College Meld dig ind p� Ranum Efterskole College Bestil en rundvisning hos Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College p� Facebook Nyheder p� Ranum Efterskole Ny elev p� Ranum Efterskole College L�s mere om Ranum Efterskole College Undervisning p� Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College Internationale afdeling. Ranum Efterskole College Profilfag Ranum Efterskole College Rejser Ranum Efterskole College Billeder Ranum Efterskole College Kontakt Image Map
Oversigt over Partnere

Ranum Efterskole College  *  Seminarievej 23, 9681 Ranum  *  E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  *  Tel: 96 66 44 00  *  Læs op