Fag | Ranum Efterskole College

Fag og indhold

dansk forløb

Klik på fanerne for at få læse om de forskellige fag

Dansk

Formål

Det er danskfagets formål at fremme elevernes oplevelse af sproget, som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde samt øge deres indlevelse og indsigt i litteraturens mange udtryksformer. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog og kulturfællesskab.

Tilrettelæggelse

Læring og begrebsindhold tager sit udgangspunkt i differentieret undervisning, således at der tages hensyn til elevernes kompetencer, og derved fremmes den enkelte elevs evner og muligheder mest muligt. Danskundervisningen er niveaudelt på 3 niveauer, således at der er passende udfordringer til alle elever. Hovedvægten i undervisningen lægges på samspillet mellem analytisk virksomhed, vurdering og valg af handlemuligheder – personligt og i fællesskab. I de daglige læringsprocesser tager vi udgangspunkt i dannelse og demokrati, ved at eleverne forholder sig kritisk og konstruktivt til det faglige stof og ikke mindst hinanden. Der arbejdes med bredere og mere komplekse sammenhænge i forbindelse med lyd, tekster og andre udtryksformer.

I dansk vil vi i forbindelse med profilfagene og ikke mindst rejserne beskæftige os med at forberede og dokumentere profilfagsrejserne med henblik på formidling til en jævnaldrende målgruppe, dette kan bl.a. være formidling til samtlige elever på skolen. Herudover vil vi beskæftige os med dannelsesrejsen som tema, som et led i forberedelsen og/eller som refleksionsværktøj til efterbehandling af rejserne.

Indhold

Faglige aktiviteter

Det talte sprog:

• Samtale og argumenterende drøftelse om det faglige stof både i større og mindre grupper.
• Emne- og paneldiskussion.
• Længere mundtlig fremstilling, for eksempel fortælling, redegørelse, foredrag evt. med efterfølgende debat.
• Elevernes og lærernes oplæsning og fremførelse.
Det skrevne sprog – læse:
• Læsning af både skøn- og faglitteratur, såvel fri selvstændig læsning som læsning med specifikke formål. • Arbejde med forståelse af det læste stof, såvel forståelsen af det enkelte ord som forståelsen af teksten som helhed og endvidere en forståelse af teksten i en bredere sammenhæng – både mundtligt og skriftligt.
• Brug af biblioteker og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning.

Det skrevne sprog – skrive:

• Arbejde med brain-storm, dispositioner, notater og anden skriftlig støtte i arbejdet med danskfaget.
• Tekstproduktion hvor sprog og form er tilpasset genre og kommunikationssituation.
• Håndskrivning og computerskrivning.
• Skabende arbejde med ord, sprog, tekster og eventuelt andre udtryksformer.

Sprog, litteratur og kommunikation

• Arbejde med identificering og analyse af forskellige genrer indenfor et bredt spektrum af tekster og andre kommunikationsformer.
• Arbejde med etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer.
• Formidling af tekster, egne erfaringer og holdninger for en specifik målgruppe bl.a. ved hjælp af computer. • Andre aktiviteter for eksempel sang, illustrering, udstilling, trykning, møder.

Fagligt stof

Tekster

• Fiktion: Ældre og nyere litteratur (poesi, prosa og evt. drama), f.eks. romaner, noveller, dramaer, digte, essays, manuskripter og eventyr.
• Ikke-fiktion: Sagprosa (fra aviser, tidsskrifter etc.), f.eks. artikler, avisledere, læserbeve, kronikker, voxpop, rejsebeskrivelser, annoncer, fagbogsuddrag, essays.

Andre udtryksformer

• Anden fiktion end litteratur: Spillefilm, novelle- eller kortfilm, musikvideoer, tegnefilm, tegneserie, kunstbilleder, teater, tv-dramatik, hørespil, computerspil.
• Andet fagstof end fagtekster: Trykte reklamer, tv-reklamer, nyhedsudsendelser, dokumentarprogrammer, interviews, radiomontager, sportsprogrammer, pressefotos, Internetsider.
I 9. klasse læses der mindst to danske romaner samt et drama, spillefilm, original novelle- eller digtsamling. I 10. klasse læses mindst én dansk roman samt ses mindst én dansk spillefilm

Tværfaglige emner

1. periode: Etik og moral
I første periode vil vi køre fælles tekster og reklamer på alle niveauer, så der er mulighed for, at eleverne kan flytte niveau indenfor den første periode. Vi vil her arbejde med syndefaldsmyten som tema. Her vil vi arbejde med Syndefaldsmyten fra Biblen, ”Den blomstrende have” en novelle af Naja Maria Aidt samt en reklame for Smirnoff Apple Twist, som også har syndefaldsmyten som tema.
I første periode arbejder vi også frem mod, at eleverne ser sig selv som en ansvarlig medspiller i demokratiet, der sker omkring dem, og de relationer de indgår i. Dette kan bl.a. ske gennem læsning af forskellige noveller eller andre tekster, der tager etiske og moralske dilemmaer op.

2. periode: Globalisering og verdensborger
Vi sigter efter, at eleverne oplever og forstår sig selv som en del af den globale verden blandt andet ved at udfordre dem til at se sig selv i forhold til den omgivne verden.
I forbindelse med dette emne kan vi arbejde med musik som globalt medie igennem musikvideoer, hvor vi arbejder med kommunikation gennem tekst, lyd og billede.
Vi kan også vælge at arbejde med en eller flere markante danske personligheder, som igennem tiden har givet deres bidrag til, hvordan man kan anskue og placere sig selv i forhold til omverdenen, eksempelvis Georg Brandes, Henrik Pontopiddan, Karen Blixen, Søren Kierkegaard eller Johannes V. Jensen.

3. periode: Dannelsesrejsen – den personlige fortælling
I denne tredje periode er eleverne langt i deres efterskoleår, og de skal ud på deres sidste profilfagsrejse – derfor sætter vi fokus på dannelsesrejsen som tema.
Her er der mange forskellige muligheder inden for danskfaget. Vi kan blandt andet vælge at arbejde med H.C. Andersens eventyr ”Den grimme Ælling” eller ”Tinsoldaten”, ligesom det kan være meget oplagt at arbejde med H.C. Andersens rejsebeskrivelser. Disse rejsebeskrivelser kan være udgangspunkt for elevernes egne rejsebeskrivelser af deres profilfagsrejse. Det er også en mulighed at arbejde med dannelsesrejsen ”Fra barn til voksen” ved læsning af tekster fra flere forskellige danske forfattere.

I slutningen af perioden skal eleverne i gang med at skrive synopser og her er den egentlig undervisning i dansk derfor stoppet. Som en del af deres afgangsprøve skal eleverne bruge deres viden og erfaring fra danskfaget til at udforme en synopse med vejledning fra deres dansklærer.

Undervisningsformer

I danskundervisningen benytter vi IT i videst mulige omfang i undervisningen i det daglige arbejde og ved skriftlige afleveringer.

Prøveform

Der aflægges læseprøve, retskrivningsprøve, prøve i skriftlig fremstilling og mundtlig prøve i dansk i 9. klasse.
Der aflægges skriftlig og mundtlig prøve i dansk i 10. klasse.
Vi har valgt at både 9. og 10. klasse prøves efter Prøveform B til den mundtlige danskprøve.Prøveform B adskiller sig mest fra Prøveform A, ved at forberedelsen foregår i den sidste del af undervisningstiden. Eleven trækker et danskfagligt område, som svarer til nogle af de opgivne tekster, der er blevet arbejdet med i løbet af skoleåret. Derefter vælger eleven, i samråd med læreren, sit prøveoplæg. Til forberedelsen er der 10 vejledningstimer pr. klasse, som bliver skemalagt.

Matematik

Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. (Undervisningsministeriets ”Fælles Mål 2009 Matematik”) Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

Indhold

Undervisningen i matematik skal lede frem mod at eleven tilegner sig kundskaber og færdigheder inden for en række matematiske kompetencer, matematiske emner, matematik i anvendelse og arbejdsmetoder. Med matematiske kompetencer refereres overordnet til evnen til at kunne spørge og svare i, med og om matematik samt at omgås sprog og redskaber i matematik. Disse kompetencer hænger tæt sammen med de matematiske emner, matematik i anvendelse og arbejdsmetoder. Således hedder det for eksempel i Fælles Mål under arbejdsmetoder, at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, ”at forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it”. Ligeledes kan nævnes evnen til ”at arbejde individuelt og sammen med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde”.

Vi vil hermed gerne understrege, at det mundtlige element vægtes i lige så høj grad som det skriftlige, samt at ikke alene emnerne, men også arbejdsmetoder, så som evnen til at præsentere, spørge ind til og samarbejde, er en vigtig del af matematikundervisningen, ligesom brugen af it og faglig læsning, der også er en matematisk færdighed. Hertil kommer de mere ”traditionelle” arbejdsmetoder så som systematisering og ræsonnering med henblik på generalisering og vekslen mellem praktiske og teoretiske overvejelser. Eleverne vil især i 10. kl. ikke opleve den store udvidelse af de matematiske emner, men i højere grad af de matematiske metoder. Undervisningen vil i forlængelse heraf ofte være tilrettelagt anderledes.

Tilrettelæggelse

Matematikundervisningen vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i fagets kundskabs og færdighedsområder, der vil kunne kobles med skolens tre overordnede temaer. Herved får eleverne mulighed for at opleve en større sammenhæng i den daglige undervisning og en større forståelse af matematikkens anvendelsesområder. Af eksempler kan nævnes udformning af mundtlige matematikoplæg på baggrund af rejser, sammenligning af fakta omkring rejse mål og statistisk bearbejdelse af spørgeskemaundersøgelse.

I henhold til fagets indhold vil afleveringer også kunne opfattes som indsamlinger af data, undersøgelser og præsentationer samt dispositioner, beskrivelser og evalueringer. Holdene vil være niveaudelte, med et samarbejde mellem klasserne og deres lærere.

I matematik i 9. kl. har vi i løbet af året min. 6 afleveringer. I matematik i 10. kl. har vi i løbet af året min. 6 afleveringer.

Eksempler på matematiske emner:

Tal og algebra:

Talfølger, brøker, procentbegrebet, regningsarternes hierarki, regneregler, formler, variabler, funktioner, ligninger og enkle uligheder.
Geometri:
Geometriske figurer; skitser og tegninger; målestoksforhold, ligedannethed og kongruens; målingsbegrebet i forbindelse med omkreds, flade og rum; Pythagoras’ sætning; enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter, it, koordinatsystemet, enkle geometriske argumenter og beviser.

Statistik og sandsynlighed:
Statistiske undersøgelser og begreber, tolkning af statistik og sandsynlighed i medierne, eksperimenter med tilfældighed og chancebegrebet, forbinde sandsynlighed med statistisk og enkle kombinatoriske overvejelser.

Matematik i anvendelse:
Valuta, rentes regning og hastighed

Engelsk

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig færdighed i at forstå det engelske sprog, i at tale sproget, i at opfatte indholdet af en engelsk tekst og i skriftligt at benytte sig af sproget. Udgangspunktet for undervisningen er med henvisning til skolens værdigrundlag et rummeligt menneskesyn, hvor der tages hensyn til at eleverne kommer med meget forskellige forudsætninger for engelskundervisningen. Med udgangspunkt i fællesskabet søger vi at udnytte elevernes forskellighed positivt i undervisningen, så den enkelte elev kan opnå bevidsthed om egne styrker og udnytte dem i sprogtilegnelsen. Ligeledes får eleverne indsigt i egne sprogkundskaber. Når eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, kan de anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, og dermed udvikle bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnå indsigt i det engelske sprogs globale rolle.

Undervisningen skal øge elevernes muligheder for at orientere sig om levevilkårene og kulturen i de lande, hvor sproget tales, således at de opnår et bedre grundlag for mellemfolkelig og egen kulturel forståelse. Denne forståelse underbygger skolen ved rejser i årets løb. Det tilstræbes, at eleverne kommunikerer på engelsk i det omfang det er muligt på profilfagsekspeditionerne, hvor modersmålet er engelsk eller landets andetsprog, for at praktisere engelsk som internationalt kommunikationsmiddel. Samtidig vil vi gøre eleverne opmærksomme på den kulturelle dimension og samfundsforhold, når vi rejser til engelsksprogede lande, herunder dagligliv, levevilkår, værdier og normer. Gennem forberedelse, gennemførelse og evaluering af elevernes profilfagsrejser vil de tilegne sig færdigheder inden for ovenstående formål.

Undervisningsmidler

Der benyttes alsidigt undervisningsmateriale fx grundbog (engelskfaget.dk), kopiark fra bl.a. amerikansk undervisningsmateriale – både læsning, skrivning og grammatik, ordbøger, lytteøvelser, frilæsningsbøger, tidsskrifter, aviser, film med engelske undertekster, webbaseret undervisning, sange og musik. Vi underviser på engelsk i det omfang det kan lade sig gøre og med hensyn til niveaudeling. Elever på højeste niveau undervises primært på engelsk.

Undervisningsformer

Undervisningen vil gennem varierede arbejdsmetoder, fx brug af it – herunder Active Boards, tværfagligt samarbejde, cooperative learning, projektbaseret undervisning, fordybelse og virkelyst opfylde trinmålene. Herved vil undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og international kultur til fremme af deres alsidige udvikling og internationale dannelse.

Tværfaglige emner

Undervisningsåret er delt op i tre overordnede, tværfaglige emner:

1.periode – august/oktober: Etik og moral

Første periode er delt op i 2 temaer for at tilgodese de 4 hovedtemaer, der kræves i forhold til prøverne i faget engelsk. Det første tema er ”Growing up/youth culture” her arbejder alle hold med ”Billy Elliott” og ”Diary of a wimpy kid”. Vi undersøger, hvad det vil sige at være teenager, hvordan finder man ud af hvad der er rigtig og forkert, er det vigtigt at have rollemodeller, hvad er omverdenens forventninger til individet og hvad vil man selv. Det andet tema i perioden er ”Life on the edge/Humanity”, der arbejdes med livets ekstreme forhold fx extreme sports, drugs and alcohol, dilemmas and cyberbullying.

2.periode – oktober/januar: Globalisering og verdensborger

Her arbejder vi med emnet ”The journey” og filmen ”The Beach” som fælles udgangspunkt. Med udgangspunkt i dette emne kan emnerne travelling, identity, exchange student, education, etc. belyses.

3.periode – februar/april: Individ og fællesskab

Her arbejdes der med emnet ”Discrimination”. Her kan vi fx arbejde med Diskrimination i England, Segregation i USA eller Apartheid i Sydafrika og Civil Rights. Målet med dette emne er at skabe en forståelse for racisme problematikker i verden og samtidig skabe en forståelse for den kulturhistoriske udvikling af diskrimination.

Afleveringer

Det tilstræbes, at eleverne i løbet af skoleåret udfører seks større afleveringer, herunder terminsprøven i december, mundtlige og skriftlige afleveringer. Eleverne udarbejder en eksempeldisposition ved afslutningen af hvert tema, dvs. 4 dispositioner i alt.

Prøveform

Der aflægges prøve i FSA og FS10. Se evt. prøvevejledningerne på www.skolestyrelsen.dk

Fysik/kemi

Formålet med undervisningen i FYSIK/KEMI er at levende- og virkeliggøre undervisningen ved at koble FYSIK/KEMI med andre fag på tværs i både teoretiske og praktiske forløb. Målet er, at eleverne tilegner sig nogle grundlæggende faglige begreber og indsigt i udvalgte områder indenfor faget. Fysik/fysik kemi er tilrettelagt så vore elever oplever et sammenhængende og resultatorienteret læringsforløb.

Undervisningen sigter mod at give eleverne forståelse for fagets betydning ved beskrivelsen af vort univers, og at eleverne opnår fortrolighed med, hvordan fagets begrebssystemer skabes, efterprøves og udvikles gennem en vekselvirkning mellem teori og eksperimenter.

Det tilstræbes, at eleverne opnår forståelse af natur- videnskabernes betydning for samfundsudviklingen på det humanistiske og teknologiske område, og at de får indblik i den naturvidenskabelige arbejdsmetode og får lyst til på egen hånd såvel som i samarbejde at skaffe sig viden om, erkende, formulere og løse praktiske problemer.

Ud over at arbejde med skolens tre overordnede temaer i FYSIK/KEMI, arbejder vi i høj grad tværfagligt, således udnytter elevernes viden fra skolens naturvidenskabelige fag. Denne tværfaglighed sker blandt andet ved at vi trækker på elevernes viden fra de elementer de kender fra deres dagligdag på skolen. Så som køkkentjanserne inddrages som en del af undervisning, her er det planen at dele af skolens køkkenpersonale, skal undervise i hvordan den organiske kemi kan påvirke vores hverdag.

Udover at inddrage køkkenet, prøver vi som et led i den teoretiske og praktiske undervisning at inddrage de fysiske og kemiske begreber eleverne oplever i de forskellige profilfag. Et af mange eksempler kan være under profilfaget Musik, hvor vi i FYSIK/KEMI undervisningen er med til at give teoretiske forklaringer på de fænomener de oplever i musiklokalet.

Formålet med denne tværfaglighed er at eleverne gerne skulle opleve, at den viden de får gennem undervisningen, reelt er ting de oplever i deres hverdag. Dette bliver yderligere eksemplificeret gennem forsøg og visualiseringer. På 9. årgang vil eleverne opleve denne sammenhæng blandt andet inden for emnet metaller og syrer, baser, salte og ioner. På 10 årgang kunne dette eksempelvis være mellem emnet lys, lyd og bølger og emnet nuklider, stråling, energi og grundstofferne fx spektrallinier. Hvor eleverne vil opleve at der er sammenhænge inden for fysik/kemiens verden.

Skoleårets på Ranum Efterskole vil blive styret af tre overordnede temaer. I FYSIK/KEMI undervisningen vil dette komme udtryk på følgende måde.

Etik og moral. I FYSIK/KEMI være fokus på hvorledes om vi mennesker bruger vores FYSISKE/KEMISKE viden moralsk og etisk korrekt.

Globalisering og verdensborger. Undervisningen vil i denne periode have fokus på menneskets verdensbillede igennem tiden.

Dannelsesrejsen – den personlige fortælling”. Dette vil kunne ses i FYSIK/KEMI undervisningen ved, at vi vil arbejde med hvorledes fysiske og kemiske opfindelser, processer og reaktioner påvirker os som mennesker, både kollektivt og individuelt vores hverdag.

Undervisningens indhold for 9 årgang.

Undervisningen i 9. årgang foregår hovedsageligt med udgangspunkt i bogen Prisma 9, derudover bliver videoer og IT også en del af undervisningen. Undervisningen vil være niveauinddelt, dog vil emnerne være stort set de samme. De emner der vil blive bearbejdet er
følgende.

Det periodiske system
Syrer/baser, salte og ioner
Metaller(Niveau 2)/ Lys og atomets fingeraftryk (Niveau 1)
Radioaktivitet
Magnetisme, elektromagnetisme, induktion og vekselstrøm
Alkoholer

Hvert emne afsluttes med en evaluering eller et elevprojekt, hvor teorien og forsøgene skal forklares enten skriftligt eller mundtligt. Hvilket samlet vil være minimum 5 evaluerende besvarelser i løbet af skoleåret.

Hvert emne afsluttes med en evaluering eller et elevprojekt, hvor teorien og forsøgene skal forklares enten skriftligt eller mundtligt. Hvilket samlet vil minimum 5 opgaver i løbet af skoleåret.

Undervisningens indhold for 10 årgang.

Undervisningen i 10. årgang foregår med udgangspunkt forskellige bøger der omhandler de nedenstående emner. Der foruden vil vi bruge videoer og It som en del af undervisningen. De emner der vil blive bearbejdet er følgende. Hvert emne afsluttes med at eleverne skal afleverer en opgave som kan være varierer både fra elev til elev, men også fra emne til emne. Disse opgaver kan eksempelvis være filmoptagelser af forsøg, hvor den teoretiske viden bliver forklaret mundtligt af eleven, til den traditionelle skriftlige opgave hvor teorien og forsøgene skal ligeledes forklares. Samlet vil være 4 større opgaver i løbet af året, hvor vi samler de enkelte emner her under et overordnet emne.

De fysiske emner vi arbejder med i undervisningen er

Svingninger og Bølger
Lyd og Lys
Nuklider, stråling, kerneomdannelse og Energi
Niels Bohr og atomernes fingeraftryk, her under lysets linjespektreDe kemiske emner er vi arbejder med er
Olie
Alkohol

Spansk – begynder

Formålet med undervisningen i spansk er at tilegne sig kundskaber og færdigheder, således at eleverne på et begynderniveau, kan forstå talt og skrevet spansk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug, give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i spansktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Undervisningsmateriale

Hovedvægten vil ligge på brug af aktuelle artikler og hjemmesider på spansk. Vi vil inddrage arbejdet med internetbaseret fonetikundervisning og diverse hjemmesider, der relaterer til de overordnede emner, der er planlagt i skoleåret.

Der føres ikke op til prøve i faget, men gives en faglig udtalelse ifht. elevens engagement og faglige kunnen.

Kinesisk – begynder

Formålet med undervisningen i kinesisk er at tilegne sig kundskaber og færdigheder, som gør eleven i stand til at kommunikere på basalt dagligsprog. Undervisningen skal samtidig udvikle elevens bevidsthed om kinesisk kultur- og samfundsforhold og derved styrke den internationale forståelse.

Undervisningsmateriale

Undervisningen vil tage udgangspunkt i bogen ”Kinesisk 1”. Bogen bruges på gymnasialt niveau i kinesisk på C-niveau. Derudover vil undervisningen blive suppleret af internet-materiale. Der føres ikke op til prøve i faget, men gives en faglig udtalelse i forhold til elevens engagement og faglige kunnen.
Sammen som sidst år.

Kina – profilkulturfag

Kulturfaget Kina handler om både kinesisk sprog og kinesisk kultur. Eleverne vil få kinesisktimer, så de kan klare lidt daglig dialog, når de rejser til Kina. Kinesisk kultur inkluderer Kinas fortid og nutid. Eleverne skal få en generel viden om kinesisk kultur, fx Kinas 5.000 års historie. De skal også lære nogle småting, fx hvordan man bruger spisepinde. Så de kan forberede sig på et kulutur chok. De skal i øvrigt researche og lave et projekt om de forskellig ting og steder, som vi skal se og besøge i Kina, fx den Forbudte Bys historie, pandaens livstil mm. Noget af undervisning vil foregå på klassen, andet kan være madlavning eller en ugentlig omgang Tai Chi.

Fransk

Formålet med undervisningen i fransk er at tilegne sig kundskaber og færdigheder, således at eleverne kan forstå talt og skrevet fransk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug samt give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Undervisningsmateriale

Hovedvægten vil blive lagt på brug af bogsystemerne Allez hop! 9 (9. årgang) af Matts Winblad m.fl., forlaget Gyldendal Uddannelse 2009 og 2010 og Avant Garde 3 (10. årgang) af Eva Kambskard m.fl., Alinea 2001. Derudover vil vi læse enkelte relevante tekster fra bogsystemet ”Formidable 3” (Margareta Brandelius m.fl., forlaget Alinea) og andre steder.

På REC har vi følgende tre overordnede emner, der er planlagt i skoleåret:

Etik og moral

På 9. klassetrin arbejder vi med temaet ”Autour des ados”, der handler om de unges egen verden. Vi ser på forskelle og ligheder mellem dansk og fransk ungdomsliv, herunder forskelle mellem de to skolesystemer. I den forbindelse ser vi filmen ”Entre les murs” om en fransk skoleklasse. Under temaet behandler vi etiske spørgsmål som interesserer de unge og har tæt forbindelse til ungdomsliv.

Desuden arbejder vi med temaet ”Tous vos loisirs” med fokus på fritidsinteresser, hobbyer og sport.
På 10. klassetrin tager vi fat på temaerne ”Vivre ensemble” og ”La solidarité”, der passer bedre til sprogniveauet og giver flere udfordringer.

Globalisering og verdensborger

Under emnet ”La France et le monde”/”Voyager” ser vi på kulturmødet under en fransk og frankofon vinkel. Vi ser på immigration til Frankrig fra nordafrikanske og andre lande og på indvandrernes liv i Frankrig. Vi kommer også ind på årsagerne til indvandringen og giver indblik i oprindelseslandene, som i de fleste tilfælde er fransktalende i større eller mindre omfang. Det er oplagt, at vi også introducerer eleverne for Frankrig som indflydelsesrigt land og tidligere kolonimagt og fransk som verdenssprog. Fransktalende lande og områder som Québec kan også komme på tale.

Individ og fællesskab

Under emnet ”La douce France”/”Personnalités francophones” tager vi bestik af Frankrig som kulturland. Vi ser på kendte og interessante franske personligheder under dette emne samt på traditioner og kendetegn ved landets kultur.

Sprogfærdighed og grammatik

Vi arbejder i konteksten med udtale og grundlæggende begreber i fransk grammatik. Det tilstræbes, at eleverne får en fornemmelse for ordklasser, syntaks og mere specifikt for brugen af adjektiver og væsentlige verber på fransk. Det vil sige, at vi som minimum gennemgår de mest almindelige uregelmæssige verber og bestræber os på, at eleverne har styr på de tre regelmæssige bøjninger i nutid og at de har fået en introduktion til passé composé, futur proche og l’imparfait. Vi forsøger at gøre eleverne opmærksomme på de områder, hvor fransk og dansk er forskellige.

Aflevering

Eleverne laver fire skriftlige fremlæggelser i løbet af året og mindst en mundtlig fremlæggelse.

Prøveform

Se prøvevejledningen for faget på www.skolestyrelsen.dk

Personlig udvikling

Faget vil i høj grad bygge på skolens grundlæggende målsætning om, at efterskoleopholdet lærer at sætte sig mål og at træffe de valg, der fører til målet. Derfor vil faget i høj grad bygge på en demokratisk og dynamisk proces, hvor hver enkelt elev sætter sig personlige mål for faglig, social, musisk eller fysisk udvikling. Hver enkelt elev sætter selv sit mål, og udvikler selv, i samarbejde med den tilknyttede lærer, det forløb, der fører til at opnå målet.

Undervisningen vil derfor blive tilrettelagt ud fra de enkelte elevers ønsker og behov, i forhold til skolens værdigrundlag og de forskellige fælles mål for de fag, som deres opgave hører ind under. Faget skulle gerne styrke elevernes faglige kunnen og ikke mindst deres personlige kompetencer og udvikling.
Igennem året vil der for skolen være en række overordnede emner, som på forskellig vis vil blive inddraget i faget.

Ud over de personligt opstillede projekter, vil der løbende bliver arbejdet mere fagligt med emner enden for udvikling, f.eks. psykologi, med fokus bare dannelses og udviklingsteorier. Ligeledes vil vi arbejde med motivation, og hvad der kendetegner de personer, der dedikeret for at nå deres mål.
Faget skulle gerne udvikle elevernes selvforståelse og ansvar for de opgaver de vil møde i fremtiden.

Geografi

Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig grundlæggende geografiske begreber, samt forstå geografien i sammenhænge, der vedrører elevernes dagligdag, samfundsliv og naturforhold. Det skal tilstræbes, at eleverne udvikler færdigheder, der gør dem i stand til at forholde sig til og løse problemer inden for fagets kerneområde, der er taget i ”Fælles mål”.

Kerneområder for faget ifølge fælles mål:

Forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold

Tilegne sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik.

Forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikle ansvarlighed i forbindelse hermed .

Anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger.

Disse forskellige punkter vil ud fra elevernes forskellige forudsætninger og forkundskaber danne ramme om den undervisning, de vil gennemgå. Overodnet over året ligge følgende emner, der vil danne de overordnede temaer for undervisningen.

Periode: Etik og moral

Under dette emne vil vi f.eks. kigge på i-lande/u-lande, og de geografiske forhold, der gør sig gældende. Der vil i dette arbejde være oplysning om; leveforhold i i-lande/u-lande, internationale forhold, der hænger sammen med emnet, samt en historisk geografisk forståelse af problemet.
I forbindelse med dette, vil vi også kigge på emnet ”overbefolkning”, og de etisk geografiske problemstillinger omhandlende menneskets udvinding af råstoffer.

Periode: Globalisering

Vi lever i en globaliseret verden, og med dette emne vil vi kigge nærmere på, hvilke faktorer, der gør sig gældende i en globaliseret verden. Dette skulle gerne give eleverne indsigt i muligheder og problematikker i en globaliseret fremtid. Et andet emner, der kommer i naturlig forlængelse heraf, er global opvarmning, der jo påvirker vores frihed, samt andre globale geografiske forhold, der påvirker vores dagligdag.

Periode: Individ og fællesskab

Rejserne på Ranum efterskole er i høj grad med til at binde undervisning og praksis sammen i geografi. Rejser – Hvor eleverne inden undersøger det land, man vil besøge, i forhold til levevilkår, naturgrundlaget, samt kendskab til kultur, ressourcer og topografi. Dette skulle gerne forberede eleverne til mødet med de lande de møder og på den måde binde teori og praksis sammen – hvilket gerne skulle give eleverne en større forståelse af såvel Danmark som det land de besøger.
Arbejdsprocessen vil i høj grad bygge på skolens værdigrundlag, hvor der både vil være tavleundervisning, men også i høj grad projektorienteret undervisning, hvor eleverne selv opstiller og løser problemstillinger inden for geografien. Faget vil veksle mellem teoretisk og praktisk undervisning samt feltarbejde.
Under dette vil der i høj grad blive inddraget IT i undervisning. Meget af arbejdet vil foregå i grupper, ikke mindst i forbindelse med rejserne, hvor vi også vil arbejde på tværs af forskellige fag og i høj grad integrere de andre naturfag såvel som de samfundsfaglige emner, som fagene deler.

Undervisningen tager udgangspunkt i bogserien GEO-toper 2og 3, ligesom Geografi-tjek.dk samt geografifaget.dk bliver brugt i det daglige arbejde. Bøgerne dækker de forskellige emner inden for geografien, således eleverne tilegner sig de grundlæggende færdigheder faget foreskriver.

Biologi

Formålet med undervisningen er, at eleven tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt biologiens anvendelse fx. industrien.
Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

Biologiundervisningen skal bidrage til at skabe et kognitivt fundament for stillingtagen og handlen i forhold til naturfaglige problemstillinger lokalt såvel som globalt.

Indhold I undervisningen vil der blive arbejdet med emnerne fysiologi, økologi, ferskvand, natursyn, astrobiologi, genetik og cellebiologi relateret til skoleårets overordnede temaer ”Demokrati, moral og etik”, ”Oplysning og oplevelse”, ”Dannelsesrejsen” og ”Globale perspektiver”.

Undervisningen vil blive en blanding af teoretiske og praktiske opgaver.
I biologilokalet vil undervisning primært foregå teoretisk og inddrage IT.
På de hele naturvidenskabelige fagdage vil det tilstræbes at tilrettelægge biologiundervisningen udendørs. Denne målsætning styrkes af skemastrukturen med hele naturvidenskabelige fagdage, der skaber mulighed for at arrangere eskursioner til lokalområdet med fjord, sø, skov, strand, landbrug etc., men også besøg på relevante museer, naturområder, der ligger længere væk.
Der vil i løbet af året blive planlagt tværfaglige projekter med skolens øvrige fag og lagt vægt på at integrere skolens profilfag og give profilfagsekspeditionerne en naturfaglig dimension.

Materialer: Som grundbogssystem bruger Ranum Efterskole biologisystemet ”Bios”, der er et undervisningssystem udviklet til 7-8-9 klassetrin. Der vil i undervisningen blive arbejdet med IT, – primært ved opgaveløsning på hjemmesiden ”www.biologi-tjek.dk” og filmforevisning.

Idræt

Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.

Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Undervisningen er holdbaseret, således, at eleverne kan komme med forslag til undervisningens indhold. Igennem undervisningen skal eleverne opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed, bevægelse til

musik og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab, både i undervisningen og i deres private omgang med hinanden på skolen. Fairplay er et nøgleord og der bliver lagt vægt på at alle kan deltage, uanset niveau.

Eleverne vil gennem idræt udvikle faglige såvel som organisatoriske og praktiske kompetencer, som vil have mulighed for at komme i spil gennem de forskellige aktiviteter, spil og lege.
Undervisningen vil omfatte forskellige former for aktiviteter, der kombinerer sport med områdets geografi, således eleverne gives naturoplevelser gennem aktiviteter som f.eks. orienteringsløb, cykling osv. Ydermere vil vi beskæftige os med slagboldspil, boldspil, ultimate, gamle lege og dans, som giver eleverne muligheder for at anvende og vurdere teknik og regler inden for bl.a. disse idrætter.

Idræt indgår som en væsentlig del af valg- og klubfagene.

Konkret er der tale om interessebaserede og sportsligt anlagte bevægelsesfag med fokus på fagligt fællesskab omkring motion af en hver art.
Idræt indgår ligeledes om en væsentlig del af klublivet om aftenen på skolen.
Her tilbydes eleverne forskellige sportsgrene f.eks., hardball, dans, springgymnastik, kampsport mv.

Forsøg som kan tilsluttes af profilfagslærere og idrætslærere:

Profilfag og Idrætsundervisning integreres i periode 1+3

Profilfags- og idrætslærere kan vælge at samarbejde om at integrere idrætten i profilfagsforløbet. Således at den idrætslige side af profilfaget f.eks. motion, motorik og styrketræning som udgangspunkt for færdighedstræning i praktisk sejlads, dykning, adventuresport mv.
I de imagination orienterede profilfag kan det give god mening at fokusere på motion og holdsport, som praktisk styrkelse af koncentrations- og samarbejdsevner.

Konkret eksempel: sejladslærere og idrætslærere samarbejder om at tilrettelægge et forløb, hvor de to fag integreres og der kan f.eks. sejles intensivt når vejret er til det og idrætstræne på såvel land som vand. Samlet gives der hermed mulighed for at dyrke profilfag og idræt i kombination i op til 8 ugentlige timer, lige som holdstørrelserne kan variere indenfor hver aktivitet.

Forsøges afvikles under hensyn til målene for Idræt for 9. klasse.

Medborgerskab

Formålet med medborgerskabsundervisningen, som dækker over fagene samfundsfag, religion og historie er, at eleverne tilegner sig en evne til at forstå og analysere aktuelle begivenheder i den kontekst de tre fag byder, samt at opnå en forståelse for de 3 faglige felter hver for sig. Der arbejdes på, at eleverne tilegner sig en identitetsforståelse og værdigrundlag for sig selv og andre, med forståelse for hvordan religion, historie og samfund bidrager til en helhed. Faget har også til mål at inspirere til aktivt at deltage i samfundsudvikling. Desuden ønsker vi at give eleverne et indblik i forskellige kilders indflydelse, troværdighed samt hensigt og etiske værdier.

Indhold

Undervisningen vil foregå årgangsvis, tværfagligt, klassevis, i grupper og ved selvstudie. Vi vil forsøge at inspirere til debat på klassen/årgang med udgangspunkt i det aktuelle emne der behandles. Endvidere vil eleverne i små grupper lave fremlæggelser på klassen/årgange, for herigennem at arbejde selvstændigt med faget.

Undervisningsmidler

Der vil i undervisningen blive brugt uddrag fra gængse lærebøger, samt diverse medier (TV-avis, avis, radio, internet, gæstelærere, film mm.) for at inddrage aktuelle problemstillinger og hændelser. Endvidere vil vi forsøge at gøre undervisningen levende med evt. besøg udefra, samt ekskursioner ud af huset.

MEDBORGERSKAB 9. kl.

Formålet med undervisningen er, at give eleverne en forståelse af sig selv og andre som en del af et fællesskab, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår denne sammenhæng i et religiøst, historisk og samfundsmæssig perspektiv.

Faget er i 9. kl. delt op i samfundsfag, historie og kristendomskundskab, hvor samfundsfag fylder 2/4, mens historie og kristendomskundskab hver fylder 1⁄4. Alle fag er udtræksfag, hvilket betyder, at nogle af eleverne kan komme op i et af fagene.

Alle fagene vil tage udgangspunkt i periodernes emner og behandle de samme emner fra forskellige vinkler for at give eleverne den størst mulige sammenhængsforståelse. Samtidig vil der indgå særlige faglige metoder og teorier.

Formålet med at sammenkører fagene kristendomskundskab, historie og samfundsfag er at styrke elevernes forståelse af og evne til at vurdere deres egen såvel som andres livsvilkår samt den samfundsmæssige situation udfra alle tre perspektiver.
Gennem undervisningen skal eleverne: Opnå kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. udvikle deres kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår.

Indhold: Trinmål for faget kristendomskundskab efter 9. klassetrin

Livsfilosofi og etik