Nepal 1 Venskabeskole P2-2013-14

Nepal Venskabeskole information kommer her.

Dagbøger, billeder og video kommer herunder

Elevhistorie – Naja Lund Nygaard

Det at opleve den nepalesiske kultur på en uforglemmelig rejse med Ranum Efterskole.

Starten på det hele

Den 12. januar begyndte min rejse med 14 kilo på ryggen mod Nepal. Indtil denne dag, havde jeg virkelig haft mange tanker om, hvordan det hele ville blive – også selvom jeg ikke helt vidste, hvad jeg forventede af rejsen. Selvfølgelig glædede jeg mig utrolig meget til at komme til Nepal, men jeg var også en smule nervøs. Hvordan er menneskene? Hvordan bor familierne? Mon kulturen er meget anderledes fra vores? Men det var selvfølgelig alle spørgsmål, som jeg først kunne få svar på når vi kom frem.

Da vi endelig ankom til Nepal kunne jeg ikke helt forstå det. Det at man har glædet sig utrolig meget til at komme af sted, og man så endelig er der. Jeg kunne ikke vænne mig til tanken, at jeg faktisk stod i landet Nepal og kiggede på verdens største bjerg Mount Everest.

Vi startede turen med at vandre op af et bjerg mod en landsby kaldet Meetche, hvor vi blev budt velkommen med en masse kærlighed, flag, sang og te af landsbyens skole.

Det var så fantastisk, da man langt om længe var kommet op af bjerget, utrolig træt og svedig, men samtidig meget spændt. Så ser man små nepalesiske børn, som havde glædet sig hele dagen til at vi kom og som endda blevet efter skole for at tage imod os.

Det var en utrolig fantastisk følelse, der flød igennem kroppen i dette øjeblik – en blanding af taknemlighed, kærlighed og begejstring.

Samme aften, hvor jeg ikke kunne forstille mig at det kunne blive bedre, blev jeg budt velkommen i en nepalesisk familie sammen med to andre piger fra min skole. Familien var utrolig gæstfrie og sørgede både for; senge vi kunne sove i, mad og hyggeligt selvskab i tre dage. Jeg blev igen utrolig taknemlig da jeg så, hvad den familie gav til os. Det at de tog os under deres vinger og sørgede for os, selvom det de selv havde var meget begrænset.

Vi fik virkelig oplevet den nepalesiske kultur med ris, linsesuppe og æg lavet over et lille bål indendørs. Høns gående lige udenfor døren og endda også inde i huset. Bad i koldt beskidt vand fra søen 10 minutters gang derfra.

Landsbyen og undervisning i den nepalesiske skole

Samtidig med at vi boede ved familien, underviste vi i landsbyens skole. Det var meget fascinerende at iagttage og undervise i en skole, som er så anderledes fra en skole i Danmark. Hjemmefra havde vi forberedt noget undervisning til børnene. Jeg var nu meget spændt på, hvordan de ville reagere på vores undervisning. Da vi kom ind i en tredje klasse med syv elever og skulle lære dem om kropsdelene på engelsk, var det kun positive og glade tanker der var i mit hoved. Børnene var utrolig glade og taknemlige for alt, hvad vi lavede med dem, om det så var information om vores liv i Danmark, en ballon vi kom med eller legen ”banke, banke, bøf.”

”Campen”

Efter tre fantastiske dage i landsbyen, hvor vi fik en masse indtryk af, hvordan den nepalesiske kultur og hverdag foregår, var det tid til at fortsætte med rygsækkene ned af bjerget igen.

Nu kørte bussen mod ”campen,” hvor vi tilbragte endnu tre dage.

Her brugte vi en dag på river rafting, som var vildt sjovt, men samtidig rigtig koldt.

Ellers brugte vi tiden på gåture, en masse hygge og at fordøje vores mange indtryk og tanker, som vi fik foræret i landsbyen.

Kathmandu

Vi tog til hovedstaden Kathmandu efter tre hyggelige dage i campen. I Kathmandu var shopping, souvenir og gaver til familien et vigtig punkt for os alle! Vi havde også formidlingsprojekter, som vi havde forberedt hjemmefra. Min veninde Sofie og jeg havde et projekt om forskellen på børnehjem i Nepal og i Danmark. Lige fra hvordan værelserne ser ud til, hvordan personalet behandler børnene.

Jeg blev meget overrasket over, hvor gode faciliteterne var på det nepalesiske børnehjem, hvis man tager i betragtning, hvor fattigt et land Nepal er i forhold til Danmark. Igen var jeg fascineret af tid og venlighed. Det var som om, at de havde sat hele dagen af kun til, at vi kom i en halv time. 

Det uforglemmelige

Jeg har lært utrolig meget på de kun 12 dage i Nepal. Dog var der en ting, som jeg blev meget fascineret af – deres gæstfrihed. Gæstfriheden nepaleserne havde overfor alle mennesker, var jeg utrolig imponeret over. Selvom det var knap, hvad de ejede tog flere familier tre til fire danske unge til sig og sørgede for soveplads og mad.

Gæstfriheden ville være den bedste gave fra Nepal, hvis jeg kunne tage den med hjem til Danmark, men desværre er den ikke helt det samme herhjemme. 

Børnene på både skolen og børnehjemmet var utrolig taknemlige for de små gaver vi havde med til dem. Det meste af det var dog balloner og brugt legetøj. Men det varmede utrolig meget om hjertet, at se en lille dreng blive vildt glad for en gammel legetøjsbil. Det at han tog den til sig, og legede med den hele eftermiddagen med hans fætter, var virkelig det bedste. 

Alt i alt var denne rejse til Nepal den mest fantastiske rejse. Det at man kommer helt tæt på kulturen og får et forhold til nogle mennesker, man ikke har kendt i mere end tre dage, er helt ubeskrivelig. Jeg vil ønske, at jeg får muligheden for at rejse dertil igen, og besøge dem jeg har lært at kende og vise min familie det hele, så de kan se det med deres egne øjne.

Elevhistorie – Signe Gyrd-Hansen

For omkring tre uger siden kom jeg hjem fra en helt uforglemmelig rejse til Nepal, sammen med omkring 74 andre efterskoleelever her fra Ranum. Denne rejse har helt sikkert for mange af os været en af de bedste og mest storslåede rejser i vores liv. Denne rejse har åbnet mine øjne, og nok også andres, for en komplet anderledes kultur, som man kun kommer til at se et par gange i sit liv.    

      Jeg har altid været meget fascineret af andre kulturer, især når det gælder tredjeverdenslande, da de er så fuldkomne anderledes. Her i Danmark er vi så beskyttede fra alt, hvad der sker omkring os,  sult og hungersnød er for os kun er en abstrakt følelse.  

Da jeg ankom til Kathmandu, Nepals hovedstad, efter en 40 timers lang rejse, var jeg selvfølgelig træt. På samme tid var jeg fyldt af angst. Jeg havde ingen anelse om, hvad der ventede mig i løbet af de næste tolv dage.  Det eneste jeg vidste med nogen form for sikkerhed var, at denne rejse ville blive noget helt unikt i forhold til alle de andre lande som jeg tidligere har besøgt.

Den første nat skulle vi sove på et hotel, der var i bedre stand end, hvad jeg havde forventet. Desværre var min krop så udmattet efter den lange rejse derhen, at jeg endte med at kaste op fem gange i løbet af eftermiddagen. Det var ikke en god start på rejsen og jeg var nervøs for at jeg ikke ville få det bedre. Vi skulle ud at vandre den næste dag, men med lidt nattesøvn og held fik jeg det bedre til den næste dag.

Den næste dag startede vi med at køre mod en landsby der lå i Nepals bjerge. Da vi ankom, blev vi introduceret til de familier vi skulle bo hos de næste tre dage. Jeg boede heldigvis ved bunden af bjerget med fem andre piger, så jeg skulle ikke bære min taske op ad bjerget til skolen.

Det her var hele grunden til mit valg af Nepal, nemlig venskabskolen. Turen op til skolen var hård, men ikke ligeså lang som jeg havde troet. De små børn var så åbne og søde. De var helt anderledes end danske børn. De kaldte os “sister”, når vi kun havde kendt dem i en time og legede med os. Jeg følte mig så lykkelig.   

Efter omkring tre timer oppe på skolen skulle vi hjem til aftensmaden. Det var helt vanvittigt anderledes end når vi spiser herhjemme. Vi sad seks piger på gulvet I en halvcirkel, og ventede høfligt på maden. De serverede ris, grønsager og ged. Jeg havde aldrig smagt ged før, og det var bare så anderledes og spændende. Vi endte også med at spise med fingrene den aften, ligesom familien. Noget der chokerede mig var at pigerne i familien spiste efter gæsterne, os, og mændene. Den næste dag skulle vi op til skolen igen. Det var en hård tur derop, og jeg svedte så meget. Vi fingermalede med de små børn, de var så søde.

Efter tre dage hos familien skulle vi afsted, mod campen. Det var så hårdt at sige farvel. Jeg havde overhovedet ikke lyst til at tage afsted. Vi kørte i nogle timer til campen. Det var meget rent og fint, men lidt for turistagtigt for min smag. Her tilbragte vi tre dage, hvor vi vandrede, river raftede, og besøgte en lille skole. River rafting var lidt grænseoverskridende for mig, da jeg er bange for dybt vand, men det var vildt sjovt.

De sidste par dage i Nepal skulle vi tilbringe i Kathmandu. Her skulle vi besøge diverse turistattraktioner og arbejde på vores formidlingsprojekter. Min gruppe og jeg havde valgt at fokusere på Nepals sundhedssystem til vores projekt. I løbet af projektet lærte jeg blandt andet at, hvis man ringer til en ambulance kommer den ikke, hvis man ikke kan give penge. Det var et kæmpe chok for mig og er nok noget jeg aldrig vil glemme. De sidste dage, så vi ligbrænding, Kumari, og vi besøgte også den Danske Ambassade.

Denne tur har været utrolig interessant. Det er som om jeg også har lært noget om mig selv. Deres kultur er fuldstændig utrolig. Jeg vil aldrig nogensinde glemme alle de oplevelser jeg har været med til, og det er alt sammen takket være Ranum Efterskole

Elevhistorie – Matilde Blok Jakobsen

Jeg er lige hjemvendt fra en helt fantastisk og uforglemmelig tur til det smukke land Nepal, og der er ingen tvivl om, at det har været en af de bedste rejser jeg nogensinde har været på.

Inden vi tog til Nepal havde vi selvfølgelig en masse forberedelsestimer her på skolen, hvilket var super spændende, da vi havde en masse forskellige projekter vi skulle lave bl.a. et formidlingsprojekt og skoleprojekter til venskabsskolen nede i Nepal. Derudover havde vi en masse fysisk træning, hvor vi skulle ud og gå nogle lange ture med oppakning.

Vi tog alle sammen til Nepal med en masse forventninger om, hvordan det ville blive når vi kom derned, men jeg tror hurtigt at det gik op for os alle sammen at Nepal var meget anderledes og meget mere specielt og interessant i forhold til, hvad vi måske havde forestillet os.  

Efter vi havde rejst med tog, fly og bus ankom vi endelig til Nepal. Vi startede vores tur i Katmandu samme sted som vi sluttede. Her boede vi på hotel en enkelt nat, hvorefter vi skulle videre mod landsbyen Meetche til vores venskabsskole.

Vi blev hentet med bus om morgenen og kørt ud for enden af det bjerg, som vi skulle vandre op af til venskabsskolen. Da vi nåede til enden blev vi modtaget med en kæmpe velkomst, med musik og skilte, hvor der stod velkommen, blomsterkæder og masser af glade mennesker. På venskabsskolen, fik vi tildelt en familie, hvor vi skulle tilbringe dagene, når vi ikke underviste på skolen, med vores skoleprojekter.

Familierne var rigtig gæstfrie, vi fik masser af mad, vores eget værelse, vi dansede med familierne og nød bare hinandens selskab. Jeg boede ved den sødeste familie, hvor alt snak foregik med masser af håndfagter og dansk tale, da ingen af familiemedlemmerne kunne engelsk, så det var virkelig noget helt specielt.

Efter de mest uforglemmelige dage på venskabsskolen, med glade børn og masser af sjov, gik turen til en camp, hvor vi skulle bruge de næste 3 dage. Her skulle vi river rafte, hvilket var super fedt, derudover skulle vi besøge en anden skole, og bare slappe af og nyde hinanden. 

Efter campen gik turen mod Chitwan som er en stor nationalpark i Nepal. Vi havde en masse super gode dage i Chitwan, med elefantridning, fugle tur, vandring i junglen og en sejltur på en flod fyldt med krokodiller. Chitwan var super fedt, da man fik en masse anderledes dyr at se, og man kom ud blandt vilde dyr. Derudover er Chitwan en super hyggelig by, hvor vi også havde rig mulighed for at sole os, og gå ned i byen og shoppe.

Turen til Nepal har været noget helt unikt, og det er helt klart en rejse jeg altid vil huske! Det har været sådan en fantastisk oplevelse, at komme ned til et land som Nepal, hvor alting er så anderledes med hensyn til kultur og religion. Det at vide at de er så fattige som de er, er virkelig noget af det, der har overrasket mig allermest. Samtidig med at menneskene i Nepal er så livsglade og gæstfrie på trods af deres levevilkår. Det har virkelig været noget helt specielt at opleve det her med, hvor meget de var villige til at ofre, for at vi som gæster skulle have det godt, det var virkelig rørende. Så der er slet ikke nogen tvivl om at det er en tur jeg aldrig nogensinde vil glemme!

Rejseberetning

Nepalholdene er ankommet sikkert og godt til Kathmandu efter op til 40 timers tog, fly og ventetid. Vi har det rigtigt godt selvom vi ogsaa er meget traette. Nu er kl. 19.30 og det er aftensmadstid. Det er rimeligt koldt men her er hjertevarme og vi glader os til de naeste mange dage paa trek og ved venskabsskolen i Meetche. Kh Nepalholdene og laerere.

Så er Nepal 1 klar til afgang mod venskabsskolen. Vi glæder os!!

Opdatering fra Nepal 1: Vi har netop sagt farvel til vores venner på venskabsskolen. Det har været et fantastisk besøg med mange spændende oplevelser og en overvældende gæstfrihed. Alle har det godt og er spændte på nye eventyr i campen. Mvh. Nepal 1.

Nepal 1 har haft 3 gode dage i campen. Vi har raftet i regnvejr og gået en fantastisk flot gåtur i bjergene omkring campen i dejlig solskin. Nu er den ene del af holdet på vej til Kathmandu med en af Trekking grupperne, den anden del af holdet tager afsted til Chitwan nationalpark.

I går, mandag d. 20. kom vi endelig til Kathmandu efter en lang og bumlende bustur. Da vi kom på hotellet skulle vi selv ud og finde mad, og derefter skulle vi bare være på værelset og hygge indtil kl. 19 hvor vi skulle spise. Vi hyggede os, spiste kiks og hørte musik, og tog også et langt badekar bad som efterhånden har været velfortjent. Idag startede vi på formidlingsprojekterne, og alle har haft noget at lave. Det har været sindsygt spændende indtil videre. Vi glæder os til at komme ud og se Kathmandus specielle seværdigheder! Hilsen Anna F, Ida Marie og Emma Ø

{igallery id=6828|cid=306|pid=1|type=category|children=0|addlinks=0|tags=|limit=0}

 



en_GBEnglish