Undervisning

Hvad søger du?

 

Få et overblik over klasser, profilfag og aktivitetsfag

Læs mere om undervisning

Efterskole, dannelse og Global Learning

Den boglige undervisning, profil- og valgfagene er tæt bundet sammen med det frie efterskole- og ungdomsliv på rejser, om aftenen og i weekender. Det er i denne helt unikke mangfoldighed af fag, nationaliteter og fællesskab, at vi danner unge voksne. Det bliver til global learning.

 

Dansk eller internationalt skoleforløb?

Vi er én efterskole og eleverne kan vælge imellem en almindelig dansk 9. eller 10. kl., et internationalt forløb på engelsk i 9. kl., 10. kl. eller 11. kl. eller en kombination af de to. Alle elever har 30 boglige lektioner og 12 profilfags- og valgfagslektioner om ugen og skoleåret afsluttes for alle med eksamen eller årsprøve. I profilfag og valgfag er holdene sat sammen efter interesser og ønsker på tværs af dansk og internationalt forløb og årgange.

I undervisningen, fællestimer, aktiviteter og i det ikke planlagte samvær tales både dansk og engelsk på efterskolen. Undervisningen i det internationale forløb foregår som udgangspunkt på engelsk, og alle elever kan vælge at skifte til dansk forløb, som ligger parallelt med det internationale forløb, hvis de ønsker det. Dette kan ske hele skoleåret.

 

Fleksible skoleforløb

Det er muligt at kombinere de to forløb. Således kan en elev i dansk 9. kl. vælge f.eks. engelsk og tysk på internationalt niveau og ligeledes kan elever fra internationalt forløb vælge at have f.eks. naturfag eller matematik på dansk.

 

Niveaudelt undervisning

Alle elever har deres individuelle skema som er tilpasset netop deres skoleforløb, interesse og fremtidige mål. Eleverne er inddelt på 3-4 forskellige niveauer i alle boglige fag og det er muligt at skifte fagligt niveau i løbet af skoleåret. Vores mange forskellige fag, faglige niveuaer og aktiviteter er unikke og sikrer et individuelt tilpasset forløb for alle elever.

 

Inklusion og støtte

Vi har rum og tid til alle elever uanset baggrund og behov. Vi tror på, at det er samspillet med andre der danner grobund for udvikling. Vi har to-lærer klasser, individuelle støttelærere og voksen-kontaktlærere. Vi tilbyder særlige forløb til ordblinde og elever med faglige udfordringer. Alle elever har en studietime hver dag, hvor de laver lektier og har mulighed for at søge støtte fra lærerne.

Efterskole og hjem

Det er vigtigt, at der er en god dialog mellem efterskole og hjem – både om det sociale og det faglige. Eleven vurderes fagligt og socialt igennem hele skoleåret og feedback gives løbende til både eleven og hjemmet. Eleven får standpunktskarakterer med en udtalelse i oktober og februar samt årskarakterer i maj.
Vi inviterer forældre og elever til tre forældredage, hvor det er muligt at møde og snakke med kontaktlærere og faglærere.

 

En skole for alle

Det er vigtigt for os, at være en skole for alle – uanset ståsted, oprindelse og faglighed. Vi har som mål, at forbedre hver enkelt elevs faglige niveau og at forberede eleverne til at kunne begå sig lokalt og globalt.

 

Ranum Efterskole Colleges karakterer

Links til Ranum Efterskole College karakter 2004 -> nu – på Undervisningsministeriet hjemmeside.

 

IT erklæring

IT erklæringen udskrives og underskrives af forældre og elev. Eleven får udleveret IT kode til netværket, når erklæringen er udfyldt og afleveret.
Erklæringssiden scannes og sendes til info@ranumefterskole.dk.

Det bedste år i dit liv

Tilmeld dig Ranum Efterskole College i dag eller book en rundvisning, hvis du vil se livet på skolen med dine egne øjne

da_DKDanish