Godt nytår og velkommen tilbage

Kære læser, godt nytår!

Det blev en rigtig dejlig vinterferie i Ranum og vi fik samlet ny energi sammen til det næste ½ år. Eleverne vendte allerede mandag eftermiddag tilbage til efterskolelivet, og det er helt fantastisk at mærke gensynsglæden, når eleverne skal dele jule- og nytårshistorier med hinanden. Vi ved at det tager lidt tid at finde ind i efterskolerytmen igen, men i år er det gået helt smertefrit og vi har haft fuld gang i både de boglige fag og kulturfagene, samt oplevet et kanon foredrag med professor og antropolog Rane Willerslev. 

Vinteren er kommet

I denne uge kom vinteren igen til Nordjylland og her i Ranum har vi fået et smukt lag sne og en masse kulde, som virker noget chokerende for vores asiatiske elever. 

vinter ranumefterskole1

Valg til 3. periodes profilfag

Eleverne har i samarbejde med deres forældre hen over julen stemt endeligt til 3. periodes profilfag, og resultatet er særdeles positivt. Alle hold bliver oprettet!
Det er magisk, når eleverne er med til at forme de profilfag og aktiviteter, som de vil danne fællesskab omkring, samt udvikle sig igennem. Det kræver en del is i maven og åbenhed overfor nye ideer og en ekstrem kompleksitet. Men det er samtidig en meget motiverende, engagerende og demokratisk oplevelse. 

adrenalin teambuilding ranumefterskolecheerleading offdans offdiving advanced rescue ranumefterskoledykning offelektronisk musik ranumefterskole

esport ranumefterskolefitforlife offgastronomi offislandsk ridning ranumefterskolemedie fotosafari ranumefterskolemusik off

nordic challenge ranumefterskolesejlads dykning offvintersport ranumefterskolewaterp offyoga ranumefterskole

 

Foredrag med Rane Willerslev

I forbindelse med temaet verdensborgerskab og globalisering havde vi inviteret professor og antropolog Rane Willerslev fra Århus Universitet til, at komme med hans bud på hvorledes man lærer og udvikler sig igennem at følge sin nysgerrighed, åbne sig for verden og turde erfare gennem andres verdensforståelse. Rane fortalte levende om hans antropologiske eksperiment med at oprette en andelsbevægelse og forening i det nordøstlige Sibirien, som endte med at han måtte leve og sulte i ødemarken, da den russiske mafia ikke ville acceptere at de lokale solgte deres skind i fællesskab direkte til den danske opkøber.

Den erfaring lærte Rane at overleve og turde søge nye muligheder gennem en kobling af de lokales åndetro og hans egen natursyn. Dette brugte Rane, som eksempel på en læringsproces, som ikke kan måles og som han mener heller ikke understøttes i det danske skolesystem. Og han opfordrede til at vi også lærer ud over og mere end det vi måles på. Det er jo netop det vi forsøger, at gøre ved at drage ud i verden på de kommende kulturfagsrejser!

foredrag ranumefterskole

I den kommende uge er der Efterskolernes aften onsdag den 11.1 kl. 18-21. Elever og lærere viser rundt og der serveres dejlig aftensmad i spisesalen. Vi lyser skolen op med bål og byder alle indenfor til en hyggelig aften.

Torsdag får vi besøg af Oure Kostgymnasium, som vil fortælle om deres gymnasiale tilbud, hvor man kan kombinere studie og sport, f.eks. sejlsport. 

Fredag drager de første afsted på de mange kulturfagsrejser og det bliver helt sikkert en hel del sommerfugle og summen i maven indtil alle er lettet og landet igen.

efterskolernes aften ranumefterskole 700px

Danmarks Indsamling

Med venlig hilsen og rigtig god weekend!

Olav Storm Johannsen

Olav Storm Johannsen
Forstander



da_DKDanish