dansk-10kl

Dansk

FormĂĄl

Det er danskfagets formål at fremme elevernes oplevelse af sproget, som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde samt øge deres indlevelse og indsigt i litteraturens mange udtryksformer. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog og kulturfællesskab.

Tilrettelæggelse

Læring og begrebsindhold tager sit udgangspunkt i differentieret undervisning, således at der tages hensyn til elevernes kompetencer, og derved fremmes den enkelte elevs evner og muligheder mest muligt. Danskundervisningen er niveaudelt på 3 niveauer, således at der er passende udfordringer til alle elever.

Hovedvægten i undervisningen lægges pĂĄ samspillet mellem analytisk virksomhed, vurdering og valg af handlemuligheder – personligt og i fællesskab. I de daglige læringsprocesser tager vi udgangspunkt i dannelse og demokrati, ved at eleverne forholder sig kritisk og konstruktivt til det faglige stof og ikke mindst hinanden. Der arbejdes med bredere og mere komplekse sammenhænge i forbindelse med lyd, tekster og andre udtryksformer.

I dansk vil vi i forbindelse med profilfagene og ikke mindst rejserne beskæftige os med at forberede og dokumentere profilfagsrejserne med henblik på formidling til en jævnaldrende målgruppe, dette kan bl.a. være formidling til samtlige elever på skolen. Herudover vil vi beskæftige os med dannelsesrejsen som tema, som et led i forberedelsen og/eller som refleksionsværktøj til efterbehandling af rejserne.

Indhold

Faglige aktiviteter

Det talte sprog:

• Samtale og argumenterende drøftelse om det faglige stof både i større og mindre grupper.

• Emne- og paneldiskussion.

• Længere mundtlig fremstilling, for eksempel fortælling, redegørelse, foredrag evt. med efterfølgende debat.

• Elevernes og lærernes oplæsning og fremførelse.

Det skrevne sprog – læse:

• Læsning af både skøn- og faglitteratur, såvel fri selvstændig læsning som læsning med specifikke formål.

• Arbejde med forstĂĄelse af det læste stof, sĂĄvel forstĂĄelsen af det enkelte ord som forstĂĄelsen af teksten som helhed og endvidere en forstĂĄelse af teksten i en bredere sammenhæng – bĂĄde mundtligt og skriftligt.

• Brug af biblioteker og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning.

Det skrevne sprog – skrive:

• Arbejde med brain-storm, dispositioner, notater og anden skriftlig støtte i arbejdet med danskfaget.

• Tekstproduktion hvor sprog og form er tilpasset genre og kommunikationssituation.

• Håndskrivning og computerskrivning.

• Skabende arbejde med ord, sprog, tekster og eventuelt andre udtryksformer

Sprog, litteratur og kommunikation

• Arbejde med identificering og analyse af forskellige genrer indenfor et bredt spektrum af tekster og andre kommunikationsformer.

• Arbejde med etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer.

• Formidling af tekster, egne erfaringer og holdninger for en specifik målgruppe bl.a. ved hjælp af computer.

• Andre aktiviteter for eksempel sang, illustrering, udstilling, trykning, møder.

Fagligt stof

Tekster

• Fiktion: Ældre og nyere litteratur (poesi, prosa og evt. drama), f.eks. romaner, noveller, dramaer, digte, essays, manuskripter og eventyr.

• Ikke-fiktion: Sagprosa (fra aviser, tidsskrifter etc.), f.eks. artikler, avisledere, læserbeve, kronikker, voxpop, rejsebeskrivelser, annoncer, fagbogsuddrag, essays

Andre udtryksformer

• Anden fiktion end litteratur: Spillefilm, novelle- eller kortfilm, musikvideoer, tegnefilm, tegneserie, kunstbilleder, teater, tv-dramatik, hørespil, computerspil.

• Andet fagstof end fagtekster: Trykte reklamer, tv-reklamer, nyhedsudsendelser, dokumentarprogrammer, interviews, radiomontager, sportsprogrammer, pressefotos, Internetsider.

I 9. klasse læses der mindst to danske romaner samt et drama, spillefilm, original novelle- eller digtsamling.

I 10. klasse læses mindst én dansk roman samt ses mindst én dansk spillefilm

Tværfaglige emner
1. periode: Etik og moral

I første periode vil vi køre fælles tekster og reklamer på alle niveauer, så der er mulighed for, at eleverne kan flytte niveau indenfor den første periode. Vi vil her arbejde med syndefaldsmyten som tema. Her vil vi arbejde med Syndefaldsmyten fra Biblen, ”Den blomstrende have” en novelle af Naja Maria Aidt samt en reklame for Smirnoff Apple Twist, som også har syndefaldsmyten som tema.

I første periode arbejder vi også frem mod, at eleverne ser sig selv som en ansvarlig medspiller i demokratiet, der sker omkring dem, og de relationer de indgår i. Dette kan bl.a. ske gennem læsning af forskellige noveller eller andre tekster, der tager etiske og moralske dilemmaer op.

2. periode: Globalisering og verdensborger
Vi sigter efter, at eleverne oplever og forstĂĄr sig selv som en del af den globale verden blandt andet ved at udfordre dem til at se sig selv i forhold til den omgivne verden.
I forbindelse med dette emne kan vi arbejde med musik som globalt medie igennem musikvideoer, hvor vi arbejder med kommunikation gennem tekst, lyd og billede.
Vi kan ogsĂĄ vælge at arbejde med en eller flere markante danske personligheder, som igennem tiden har givet deres bidrag til, hvordan man kan anskue og placere sig selv i forhold til omverdenen, eksempelvis Georg Brandes,  Henrik Pontopiddan, Karen Blixen, Søren Kierkegaard eller Johannes V. Jensen.

3. periode: Dannelsesrejsen – den personlige fortælling
I denne tredje periode er eleverne langt i deres efterskoleår, og de skal ud på deres sidste profilfagsrejse -derfor sætter vi fokus på dannelsesrejsen som tema.
Her er der mange forskellige muligheder inden for danskfaget. Vi kan blandt andet vælge at arbejde med H.C. Andersens eventyr ”Den grimme Ælling” eller ”Tinsoldaten”, ligesom det kan være meget oplagt at arbejde med H.C. Andersens rejsebeskrivelser. Disse rejsebeskrivelser kan være udgangspunkt for elevernes egne rejsebeskrivelser af deres profilfagsrejse. Det er også en mulighed at arbejde med dannelsesrejsen ”Fra barn til voksen” ved læsning af tekster fra flere forskellige danske forfattere.
I slutningen af perioden skal eleverne i gang med at skrive synopser og her er den egentlig undervisning i dansk derfor stoppet. Som en del af deres afgangsprøve skal eleverne bruge deres viden og erfaring fra danskfaget til at udforme en synopse med vejledning fra deres dansklærer.

Undervisningsformer
I danskundervisningen benytter vi IT i videst mulige omfang i undervisningen i det daglige arbejde og ved skriftlige afleveringer.

Prøveform
Der aflægges læseprøve, retskrivningsprøve, prøve i skriftlig fremstilling og mundtlig prøve i dansk i 9. klasse.
Der aflægges skriftlig og mundtlig prøve i dansk i 10. klasse.
Vi har valgt at både 9. og 10. klasse prøves efter Prøveform B til den mundtlige danskprøve.
Prøveform B adskiller sig mest fra Prøveform A, ved at forberedelsen foregår i den sidste del af undervisningstiden. Eleven trækker et danskfagligt område, som svarer til nogle af de opgivne tekster, der er blevet arbejdet med i løbet af skoleåret. Derefter vælger eleven, i samråd med læreren, sit prøveoplæg. Til forberedelsen er der 10 vejledningstimer pr. klasse, som bliver skemalagt.



da_DKDanish