SĂĄ er vi i gang!

Kære læsere!

SĂĄ er vi i gang!
Elevhold 14-15 ( det 11. elevhold på Ranum Efterskole) ankom søndag og indtog det nye Ranum Hus, Seminariehuset og Kærhuset på bare 1 time.
Godt 1400 forældre, søskende og bedsteforældre fulgte de unge på vej og efter Velkomstsamlinger og kontaktgruppemøder blev der krammet og vinket farvel.
Søndag aften rystede vi alle 404 unge godt og grundigt sammen i den store hal og i de sidste dage har vi præsenteret eleverne for efterskolelivet. Lige fra rammer og regler til fritidsliv og skolegang.

 

Super god stemning og dejligt aktivt elevhold.
Der er et rigtig god stemning og ro på skolen, og eleverne har taget rigtigt godt mod introprogrammet. I dag, onsdag, har vi afholdt brandøvelser, taget fællesbillede og præsenteret de første skolefag. Eftermiddagen står på sport og aftenen byder igen på klubaktiviteter for alle. Eleverne ser ud at være faldet rigtigt godt til blandt hinanden allerede og vi har kun enkelte tilfælde af alvorlig hjemve.

 

To ledige pigepladser.
To grønlandske elever dukkede ikke op til start, og derfor har vi to ledige pigepladser, hvis nogen kender nogen.
Vi glæder os meget til de næste dage, hvor vi tager fat på profilfag og flere boglige fag. På fredag planlægger vi en stor introfest med temaet Farver. Det bliver festligt!

Se billeder fra de første 2 dage på vores facebook og flickr.

Med venlig hilsen / Best regards

Olav Storm Johannsen
Forstander / Principal



da_DKDanish