Nyt fra rejserne – 16 jan.

16 jan. 2014

Vintersport – Passo Tonale

Afventer opdatering.

Europa Tour

Så er vi kommet til Zagreb i Kroatien. Det har været en rigtig dejligt tur i bil, med en smuttur til en mindre by i Ungarn, hvor vi spiste frokost. I Zagreb har vi omkring 14 grader, så der er rigtig gang i gaderne, med udendørsservering.
I morgen står dagen på et universitetsbesøg, ud at se streetart og se alle seværdighederne i byen. Vi glæder os alle rigtig meget til en hård men spændende dag;-) Der er stadig ingen der brokker sig over de lange gåture, så det regner vi heller ikke med i morgen;-)

Mange hilsner fra Zagreb

Miami – Den Amerikanske drøm

Dag 2 Se album på FB
Om dagen oplevede vi den amerikanske shoppingkultur og kæmpede os igennem en masse butiker i Sawgrass Mills – en gigantisk shoppingmall ved Fort Lauderdale. Eleverne har tømt en stor del af den og var rigtig godt tilfreds med deres indkøb. Om aften oplevede vi sammen med 14.000 amerikanerne i hallen og flere millioner foran fjernsynet en kæmpe show, da vores Miami Hurricanes kæmpede mod Seminolerne fra Florida State. En fantastisk stemning, Cheerleader, Marching band og rigtig god sport sørgede for en stor oplevelse.

High School Californien

Afventer opdatering.

Kina Beijing Classic

Se album

Vi har det godt efter den lange tur, først til København, derefter til Helsinki. Turen tog tyve timer, så første dag var hård. Heldigvis fik vi kinesisk massage og ”god mad”. Syltede grisetæer og maver var et kæmpe hit. Alle faldt i søvn meget tidligt da vi kom tilbage på hotellet, og kun Rolf lavede natterend fordi han var en klaphat ☺. I dag, torsdag d. 15., besøgte vi først et universitet og bagefter tog vi en tur i Tianjin øje, hvor Annemette næsten lavede i bukserne. Derefter besøgte vi et tempel, med flotte statuer med hagekors på, og munke på cykler. Så tog vi ind til byen og shoppede i fire timer, og gik en masse på McDonalds.
Pauline, Helena og Søren

Afrika Ghana Venskabsskole

SMS: Vi er kommet godt frem til Cape Coast og vi har allerede haft vores første dansetime med African Footprint. Efter den lange tur slapper vi lidt af på stranden. Alle har det godt. Hilsen Ghanaholdet.

Cambodia Kultur og dykning

Se album

I dag startede dagen med en tur på olympisk stadion for de morgenfriske elever og lærere. Kl. 07.00 mødtes de til en løbetur og lidt styrketræning.
Kl. 09.30 mødtes vi alle, hvor turen gik til en hjælpe-organisation, der hedder ”Friends International”. De hjælper familier med problemer som sygdom, vold, fattigdom, og gadebørn i alderen 0-24 år, til at få en uddannelse.
Derefter tog vi på Friends restaurant, og spiste frokost, som var lavet af tidligere gadebørn, som er blevet uddannet hos ”Friends”. Vi shoppede også lidt rundt i en butik bestående af kreative ting børnene på ”Friends” har lavet af genbrugsplastik, bildæk o.l..

Vi besøgte senere et totur museum (S21), der blev brugt under Pol Pots styre. Det var meget grænseoverskridende og ubehageligt, at høre historierne, se billeder af ofrene og høre om, hvad der er foregået på den tidligere skole.

Efter den overvældende oplevelse tog vi til et marked, hvor vi fik lov at gå rundt og kigge lidt i de små butikker, som indeholdt alt fra råt kød, tørrede fisk, krydderier til hjemmelavede silketørklæder.

Til aften gik vi på en hyggelig lille restaurant, hvor vi fik noget af en kulinarisk oplevelse. Vi sad på små måtter på gulvet og spiste lækker cambodiansk mad.

Alt i alt har det været en super god dag, meget overvældende, men en hyggelig dag fuld af spændende og nye oplevelser.

Marokko African Performance

Se album

Så er endnu en dag gået. Vi har været rundt i Marrakech hele dagen i dag, med vores guide Assin, som ved ALT om Marrakech. Det var super spændende, og vi fik set en masse kulturelle steder, såsom moskeer, parker og Souk’en, som er den gamle bydel, med små snævre gader fyldt med boder og handelsfolk. Det føltes som at være midt i 1000 og én nats eventyr.
I morgen går turen 500 km sydpå, mod M’Hamid, så det meste af dagen går med transport, og eftersom vi ikke ved om der er internet, kan vi ikke love at der kommer en opdatering.

Sydkorea kultur og konflikt

Karaoke- konkurrence – uha det var godt !

Nepal venskabsskole

Opdatering fra Nepal 1: Vi har netop sagt farvel til vores venner på venskabsskolen. Det har været et fantastisk besøg med mange spændende oplevelser og en overvældende gæstfrihed. Alle har det godt og er spændte på nye eventyr i campen. Mvh. Nepal 1.

Nepal Kultur og natur trek

Afventer opdatering.

Nepal Himalaya Trekking

Afventer opdatering.

Nicaragua Bæredygtighed

Afventer opdatering.

Japan Ungekultur

Rundvisning af Homeikan I Tokyo. Vi nyder at have de traditionelle omgivelser for os selv til i morgen, hvor der tilsynladende kommer et hold fra Australien.

Se video rundtur.

Dagbog d. 16/1/2014 Japan

I dag da vi vågnede op var der morgenmad klar til os. Så tog vi til Tokyo med Shinkansen – det berømte japanske højhastighedstog – og det var ikke noget der tog lang tid. Så tjekkede vi ind på vores tredje og sidste hostel og blev mødt af nogle meget traditionelle omgivelser. Derefter fik vi noget at spise og efter det blev vi sluppet løs i Tokyo for en stund. Nu har vi forberedt spørgsmålene til i morgen en ekstra gang, når vi skal besøge skolen og så er vi småt ved at være klar til at lægge os til at sove.
Charlotte og Britt

Peru – I Inkaernes fodspor

Dag 4: Peru hold på Machu Picchu

 

Følg vores rejser direkte på Facebook!

Vil du ikke vente på den daglige opdatering kan du gå ind og få de seneste opdatering på vores hoved facebook side – Find den på www.facebook.com/ranumefterskole



da_DKDanish