Peru P2-2013-14

Peru information kommer her.

Dagbøger, billeder og video kommer herunder

Elevhistorie – Eva Christoffersen og Frederikke R. Natorp

Der dukkede en ide op i elevernes hoveder. Hvad med Peru?

Så efter en sej kamp om stemmer nok, blev Peru en af rejsedestinationerne og arbejdet gik i gang.

Det var første gang at der skulle planlægges en rejse til Peru, så der var selvfølgelig en hel del, der skulle planlægges. Vi som elever skulle selv være med til at få oprettet kontakter og udarbejde skemaet for rejsen. Der opstod i den forbindelse mange spørgsmål.

Hvad skulle vi se?

Hvor skulle vi bo?

Hvad skulle vi have at spise?

Hvordan kom vi overhovedet derned?

Hvad havde vi råd til?

Vi blev enige om, at de vigtigste ting at se var Machu Picchu, Titikaka søen, samt besøge et børnehjem. 

Rejsen til Peru var lang og udmattende. 35 timer i fly, lufthavn og bus. Da vi endelig ankom til Cusco og tænkte ”yes, så er vi her”, blev vi stoppet ind i endnu en bus. Vi skulle længere ned, for at undgå højdesyge. Det slap vi dog ikke helt for alligevel. Samme dag besteg vi vores første trappe. Det var dog kun den første af de mange hundrede trapper der skulle bestiges i løbet af rejsen 😉

I løbet af de to næste dage fik vi trekket i det peruanske højland og set Machu Picchu. Der blev taget billeder i stor stil af det panorama, der var overalt. Vi havde alle været indstillet på regntid og små grader. Så da solen skinnede ned over os resulterede det i heftige solskoldninger.

Det var en fed oplevelse at få lov at vandre steder, hvor de eneste andre mennesker var et par bønder i marken.

Machu Picchu var overvældende. Det var så stort og lå helt isoleret på en bjergtop. Da der ikke rigtig var noget skygge, gjorde solen stedet til en bageovn for turister. Men der var stadig høj stemning da vi kom ned igen og fik et stempel i passet.

Da der ikke længere skulle være fare for højdesyge, kørte vi tilbage op til Cusco. Her blev vi indkvarteret på børnehjemmet Elim.

Længere nede i byen spillede vi fodbold, mod en flok syvårige drenge. Børnene løb med sejren og vi måtte give dem pizza om aftenen. Vi forsøgte at lære dem dansk, børnene var ivrige efter at forsøge, og der blev leet meget fra begge sider.

Nigel, en af vores lærere havde indkøbt kazoos i stor stil, så vi fik lavet et fint og lidt larmende optog sammen med børnene.

Den sidste aften havde børnene lavet et show til os. Med dans, sang og et par taler. Det var en rigtig hyggelig aften og en fed måde at få sagt farvel til børnene på. 

I de dage vi var i Cusco oplevede vi for alvor den peruanske kultur. Vi havde alle forestillet os at de ville være fattige, men de manglende ingenting. De var utrolig venlige og gavmilde og meget smilende det meste af tiden.

Efter mange timer i bus ankom vi til byen Puno. Byen ligger ved bredden af Titikaka søen, og er lidt finere end Cusco. Her tilbragte vi den første nat på et hotel, hvor vi gjorde klar til en overnatning på øen Amantaní. Da vi sejlede ud mod øen, slog vi et smut forbi sivøerne. Det var en sær fornemmelse at gå rundt på en ø udelukkende lavet af siv. Man havde lidt en fornemmelse af at det hele lige pludselig ville give efter under en.

Da vi ankom til Amantaní blev der uddelt værtsfamilier. Det var første gang vi sådan rigtig blev skilt ad og man følte sig en smule efterladt, da man pludselig sad i et køkken hos en familie man ikke kunne kommunikere med. Der blev dog sørget godt for os og de lokale var vældig søde. Om aftenen blev vi alle dresset op i de lokale klædedragter og hevet med til folkedans.

 

Rejseberetning

Hurtig opdatering – Efter 38 rejse timer, 6 lufthavn, 4 fly og tusindvis af km er Peru hold endelig ankommet til hotel i Olantaytampo i den Hellige Dal – vores guides er super – alle er glad og har det fint med at være på 3700m

Peru dagbog -Dag 1 og 2 – Danmark til Cusco samt Chinchero

Hele turen startede på skolen, hvor nogle af os mødtes. Vi lavede en madpakke og tog så ellers afsted mod Aalborg Lufthavn. Der mødte vi så resten af holdet og fik sagt farvel til familie o.s.v. Vi fik udleveret vores biletter og tog så ellers afsted mod Gatwick lufthavn, London. Det var en kort flyvetur, og da vi landede tog vi en bus mod heathrow Lufthavn, hvor vi skulle flyve videre fra. Vi fik resten af billetterne, og efter 8 timers fantastisk solbrille prøvning, lettede flyet mod Madrid. I Madrid stormede vi hen mod det fantastiske burgerking skilt, men da vi kom frem til disken, sagde den onde spanier at de lukkede nu. Alle var sure…. Så vi købte en kedelig sandwich med kedeligt kød og kedelig ost, og oven i det var brødet kedeligt. Vi lettede så efter kort tid mod Lima og denne tur tog helt op til 12 timer i et stræk. Det var ikke så slemt fordi der var film og det var nat så man kunne sove. Christians skærm var i stykke, tud. I Lima skulle vi direkte videre mod Cusco, men der var lige tid til at få noget mad. Alle købte noget uciviliseret McDonalds mad, men vi fik en majestætisk pizza slice på Papa Johns. Da vi så endelig fik tjekket ind og var klar til at tage på den sidste flyvetur på vores lange rejse, fik vi pludselig at vide at vores fly var forsinket med en time, men det hele skulle nok gå, fordi en flaske Cola kostede kun en 10’er. Da vi så endelig kom afsted, fik vi endelig sæt ordenligt på Peru for første gang. Vi landede i lufthavnen hvor vi blev hentet af vores guider, Kong Arthur og Mary, som havde en box-lunch klar til os. Vi tog med hast afsted mod nogle gamle bygninger som vi skulle se (kultur), hvorefter vi kørte mod vores hotel i Ollantaytambo, hvor vi blev overasket over vores lækre suiter med 2 altaner og fladskærm (tak Jacob for det bedste værelse ♥). Vi tog så ned og fik fællesspisning, men maden var ikke ligefrem til at juble over. Vi var alle trætte da vi gik hjem, klokken var jo også en del over vores sengetid (kl 20:00), så vi faldt i søvn med det samme. 
Christian, Troels og Niels

Hurtig opdatering – Efter 38 rejse timer, 6 lufthavn, 4 fly og tusindvis af km er Peru hold endelig ankommet til hotel i Olantaytampo i den Hellige Dal – vores guides er super – alle er glad og har det fint med at være på 3700m

Dag 3: Maras & Moray & Salinas de Maras salt mine
Af Nanna, Eva og Emilie
Vi startede dagen ud med fælles morgenmad på hotellet. Efter dette tog vi bussen til inka terrasserne (Maras), som blev brugt til landbrug i inkaernes tid. Det fungerede som en form for drivhus, da der fra top til bund var 15 graders forskel og derfor rig mulighed for at dyrke forskellige afgrøder/fødevarer.
Efter besøget på Maras spiste vi madpakker og derefter begyndte vi på vores trekkingtur. Vi havde fantastisk vejr hele dagen og formåede at gå uden om alt regn. Da vi havde gået 4-5 timer ankom vi til saltbassinerne (Moray) som er ejet af den lokal befolkning (cirka 560 mennesker). Vi gik, efter fortælling og smagning af vandet, langs bassinerne og endte turen nede i dalen, hvor bussen kom og hentede os.
Da vi nåede til aftensmad-tid, gik selv lov til at bestemme, hvor det skulle ske og hvad vi ville have. Halvdelen endte med godt resultat, mens andre var knap så heldige med deres peruanske pizzaer, men det var alt i alt en helt fantastisk dag.
Vi har haft et meget inspirerende og berigende tre dages ophold på Elim i Cusco. Nu er vi i Puno og klar til Titicaca Søen.
En del billeder fra de sidste tre dage er lagt op og vi er uden internettet igen indtil vi kommer hjem til Danmark. Måske få vi forbindelse i lufthavn på onsdag.

{igallery id=4904|cid=317|pid=1|type=category|children=0|addlinks=0|tags=|limit=0}

Rejseinformation:

 

 



da_DKDanish