Californien P2-2013-14

Californien information kommer her.

Dagbøger, billeder og video kommer herunder

Elevhistorie – Jonatan Nørgaard Pedersen

Jeg hedder Jonatan og har valgt Californien som kulturfag, på mit år ved Ranum Efterskole. Jeg valgte det hovedsageligt fordi jeg længe gerne har, ville rejse ind i USA og komme ”bag kulisserne” altså ind og se lidt mere reelt på landet, udover bare det sædvanlige man ser på film. Jeg så derfor dette som den perfekte mulighed.

Turen var over 14 dage og vi blev alle tolv elever sendt ud hos en værtsfamilie hver. De to første dage tilbragte vi dog i San Fransisco. Der besøgte vi Alcatraz, som er et gammelt fængsel, der endda har været kåret som det sikreste fængsel i USA. Senere samme aften tog vi til China Town, hvor vi delte os op i små grupper og så os omkring.

Næste morgen skulle vi i et kæmpe indkøbscenter. Da klokken var blevet 14 skulle vi fordeles ud i vores værtsfamilier. Jeg er ret overbevist om, at de fleste af os startede ud ret nervøse fordi man ikke kan undgå at bekymre sig lidt om resultatet af den familie man skal bo hos. Men jeg tror også jeg kan sige på vores alles vegne, at vi havde en fantastisk tur og vi alle fik nogle fede værtsfamilier.

Derfra gik vi så i skole hver dag og fulgtes med vores værtsfamilier rundt. Jeg kom i en god og normal værtsfamilie. De var ikke superrige, men meget neutrale.

Der var store kulturforskelle, hvad angår hele Californien, i hvert fald hvis man sætter landet op i forhold til Danmark. Som et par eksempler kan nævnes, vandet var rent og sundt at drikke i de fleste dele af Californien, dog kunne jeg ikke drikke fra vandhanen i skolen. Lige for tiden har de tørkeperiode, hvilket betyder at man ikke rigtigt kan tillade sig at være i bad i mere end en 3-4 minutter af gangen. De begynder nemlig snart at rationere vandet.

En anden ting som virkelig gjorde indtryk på mig var, hvor stor en del lommepenge fylder for dem. Det gjorde det i hvert fald der, hvor jeg boede. På den High School jeg gik på måtte de forlade skolen i middagspausen, hvilket resulterede i at de spiste ude hver eneste dag. Jeg gik på en High School for mig selv. De andre elever fra Danmark gik på en anden, hvilket var lidt hårdt, men jeg endte med at blive glad for det.

Californien er et meget åbent land. Det var det i det mindste i det område, hvor jeg boede. Når man gik ned af gaden var det ikke usædvanligt at nogle forbipasserende sagde ”hello” eller ”how are you doing”, og det kunne nogen gange opløfte humøret lidt. Hvis jeg skal være ærlig syntes jeg at mange af dem var mere åbne end danskere. Alt i alt har jeg haft en fantastisk tur og jeg savner allerede Californien. 

Elevhistorie- Emma Valentin

Det var en vildt lang rejse derover, fordi vi skulle mellemlande to gange. En gang i Amsterdam, og en gang i Minneapolis. Flyturen varede i alt cirka 13-14 timer, så det var ret hårdt med alt det jetlag der var. Forskellen er 9 timer, så der er næsten vendt op og ned på nat og dag. Jeg skulle bo ved en der hedder Esmeralda, og det havde jeg egentlig ikke noget imod til at starte med. Hun virkede super sød når vi havde skrevet sammen på facebook, og hun var også rigtig sød i virkeligheden. Desværre talte hendes familie mest spansk indbyrdes. Jeg havde rigtig meget hjemve, så det var svært for mig at være ved en familie, hvor jeg ikke rigtigt forstod et ord af hvad de snakkede om.

På den tredje dag snakkede jeg så med Charlotte og Helle, og jeg blev flyttet over til en pige der hedder Kimberly. Hun er helt vildt sød, og vi havde det rigtig godt sammen. Hendes familie var også sindssygt søde. Jeg fik endda et brev fra hendes lillesøster, da jeg tog afsted. Hende savner jeg rigtig meget, men selvfølgelig ikke ligeså meget som Kimberly.

Vejret var helt fantastisk. Vi havde cirka 25 grader hver dag og vi gik rundt i kortærmede trøjer og shorts. I skolen var det også rigtig hyggeligt. Vi snakkede med en masse mennesker, og der var en hel masse der kom over og præsenterede sig og spurgte ud om Danmark og vores kultur. Det var en ret speciel oplevelse for mig, da der aldrig er nogen i min familie der har været udenfor Europa. Jeg tror også det har været en speciel oplevelse, fordi vi var meget tæt på helt almindelige familier og et helt almindeligt amerikansk hverdagsliv.

Der er mange der har spurgt mig om High School foregår ligesom de gør i film og tv-serier. Jeg har svaret at nej, det gør det ikke. Det er ikke på samme måde som vi ser i film. De er ikke delt op i kliker ligesom vi er i Danmark. Det er ligesom alle er venner med alle, og der er bare en fantastisk stemning imellem dem derovre, fordi de ikke går så meget op i det ydre, som vi gør i Danmark. De virker ikke overfladiske på nogen måde, og de er alle sammen utrolig søde til at snakke med hinanden. På det punkt, fortalte jeg dem også, at vi i Danmark er meget arrogante, og slet ikke så imødekommende som de er.

Jeg har ikke oplevet noget helt vildt kulturagtigt, udover selvfølgelig lige al den fede mad. Jeg kunne mærke det på mit humør og min fysik især. Jeg har været meget doven og vrissen, og jeg har ofte været helt vildt smadret om aftenen, og har haft svært ved at holde mig vågen til mere end 22, fordi vi slet ikke har spist de samme vitaminer og fibre som vi får herhjemme. Hed imod de sidste dage kunne jeg mærke det på min mave. Jeg er vågnet om natten med ondt i maven, og har ikke kunne finde mig til rette, fordi lige meget hvor meget jeg vendte og drejede mig, så gjorde det bare mere og mere ondt. Jeg har ikke oplevet det før, og jeg går stærkt ud fra, at det er fordi jeg ikke har spist rugbrød, frugt eller ordentligt kød i to uger. Jeg kan i hvert fald sige en ting – jeg spiser aldrig en cheeseburger igen.

Rejseberetning

Vi har sovet to nætter på hostel i et gammelt fort i San Francisco. Været på Alcatraz. Kørt i SFs vilde gader, bl.a. Lombard Street. Set masser af huse, både megaflotte og lidt flipside. Været i Chinatown. Kørt over Golden Gate Bridge og set SF fra den anden side. 

Stemningen er fantastisk , eleverne suger det hele til sig og har masser af spørgsmål og får lige talt lidt engelsk, inden de starter på High School i morgen. Det var Martin Luther King JR. Day i går, så derfor skal vi først på skolen i dag.

I dag(i morgen) skal vi en tur til verdens hvidløgs-hovedstad Gilroy oppe i bjergene, hvor der også er shoppingmuligheder i Gilroy Premium Outlet inden vi skal være på skolen kl. 14.

Vi har supersøde elever, der går i seng kl. 21 og står op kl. 6 helt af sig selv (det kaldes vist også jetlag, ha ha).

High School Californien
Vi har sovet to nætter på hostel i et gammelt fort i San Francisco. Været på Alcatraz. Kørt i SFs vilde gader, bl.a. Lombard Street. Set masser af huse, både megaflotte og lidt flipside. Været i Chinatown. Kørt over Golden Gate Bridge og set SF fra den anden side. 

Stemningen er fantastisk , eleverne suger det hele til sig og har masser af spørgsmål og får lige talt lidt engelsk, inden de starter på High School i morgen. Det var Martin Luther King JR. Day i går, så derfor skal vi først på skolen i dag.

I dag(i morgen) skal vi en tur til verdens hvidløgs-hovedstad Gilroy oppe i bjergene, hvor der også er shoppingmuligheder i Gilroy Premium Outlet inden vi skal være på skolen kl. 14.

Vi har supersøde elever, der går i seng kl. 21 og står op kl. 6 helt af sig selv (det kaldes vist også jetlag, ha ha).

Endelig en update fra RE Student Exchange at Pajaro Valley High School (se flere updates på vores Facebook-gruppe af samme navn). Vi har sovet to nætter på hostel i et gammelt fort i San Francisco. Været på Alcatraz. Kørt i SFs vilde gader, bl.a. Lombard Street. Set masser af huse, både megaflotte og lidt flipside. Været i Chinatown. Kørt over Golden Gate Bridge. Shoppet lidt i Gilroy Premium Outlets på vej til skolen i går. Og i dag er eleverne i High School med deres værtselever efter første nat hos værtsfamilierne.

{igallery id=3667|cid=309|pid=1|type=category|children=0|addlinks=0|tags=|limit=0}

Rejseinformation:

 

 



da_DKDanish